Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i det såkaldte nettoopgørelsesprincip.

Afsnittet indeholder:

Regel (PAL § 14, stk. 1)
Opgørelse af beskatningsgrundlaget (PAL § 14, stk. 2 og 4)
Fradrag for skat betalt til et andet land end Danmark eller skat betalt til Færøerne eller Grønland (PAL § 14, stk. 3)
Valg af nettoopgørelsesprincippet er bindende (PAL § 14, stk. 5)
Overgangsregel: PAL § 14, stk. 6.

Regel (PAL § 14, stk. 1)

Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 2, nr. 1-9, kan opgøre det PAL-skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen.

Se afsnit C.G.1.2 om hvem der er omfattet af PAL § 1, stk. 2, nr. 1-9.

Betingelser for at anvende nettoopgørelsesprincippet

Det er en betingelse,

a) at den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt og

b) at den PAL-skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jævnfør § 5 a i lov om finansiel virksomhed.

Ad a)

Ved skattemæssigt transparente enheder forstås juridiske personer, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Det vil sige, at interessentskaber, kommanditselskaber, partnerskaber og lignende selskaber bliver anset for at være skattemæssige transparente enheder.

Ad b)

Hvorvidt der er koncernforbindelse mellem pensionskassen m.v. og den skattetransparente juridiske person afgøres efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. I § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed defineres en koncern som en modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a. Det fremgår af § 5 a i lov om finansiel virksomhed, at en modervirksomhed sammen med en eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b i lov om finansiel virksomhed, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed. Bestemmende indflydelse defineres i § 5 b i lov om finansiel virksomhed som beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Selv om en modervirksomhed ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, kan den alligevel have bestemmende indflydelse, hvis den f.eks. i kraft af en aftale med andre investorer råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Det er uden betydning, om pensionsinstituttet har været koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person før det indkomstår, hvor pensionsinstituttet vælger nettoopgørelse.

Er betingelsen på et tidspunkt ikke længere opfyldt, vil pensionsinstituttet være afskåret fra at anvende nettoopgørelsesprincippet på denne investering igen, selvom pensionsinstituttet på et senere tidspunkt ikke længere er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.

Investeringer via kontoførende investeringsforening

Pensionsinstituttet kan ligeledes vælge nettoopgørelsesprincippet, hvis investeringen i den skattetransparente juridiske person sker via en kontoførende investeringsforening, jævnfør § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Et pensionsinstitut, der ejer en kontoførende investeringsforening 100 pct., kan anvende nettoopgørelsesprincippet for en investering i en skattetransparent juridisk person, hvis investeringen foretages gennem den kontoførende investeringsforening. Det er en betingelse, at pensionsinstituttet direkte eller indirekte, herunder via den kontoførende investeringsforening, ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person. Det vil sige, at koncernbetingelsen ikke kan omgås ved at indskyde en kontoførende investeringsforening.

Ved § 2, nr. 9, i lov nr. 2610 af 28. december 2021, er det blevet præciseret, at nettoopgørelsesprincippet ikke kan anvendes ved investeringer, der alene er foretaget direkte i en kontoførende investeringsforening. Nettoopgørelsesprincippet vil således som hidtil ikke kunne anvendes, hvis investeringen kun er foretaget direkte i en kontoførende investeringsforening uden at denne forening ejer skattetransparente juridiske personer. En kontoførende investeringsforening udgør et selvstændigt skattesubjekt og opfylder dermed ikke kravet i PAL § 14, stk. 1, 1. pkt. om at være skattemæssigt transparent.

Nettoopgørelsesprincippet vil fortsat kun kunne anvendes i det omfang den kontoførende investeringsforening investerer i en skattetransparent juridisk person. Investerer den kontoførende investeringsforening således også i andet end skattetransparente juridiske personer (fx aktier), finder nettoopgørelsesprincippet ikke anvendelse for denne del (fx aktier), som skal beskattes efter de almindelige regler om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Opgørelse af beskatningsgrundlaget (PAL § 14, stk. 2 og 4)

Gevinst og tab på en andel skal gøres op som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).

Køb af andel i indkomståret

Ved køb af andelen i løbet af indkomståret skal gevinst og tab gøres op som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum.

Salg af andel i indkomståret

Er andelen afstået i indkomståret, skal gevinst og tab gøres op som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse.

Både køb og salg i indkomståret

Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, skal gevinst og tab gøres op som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Regulering af beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget

nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den PAL-skattepligtiges ikke-fradragsberettigede udgifter, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i den juridiske person, der modsvarer den PAL-skattepligtiges skattefrie indtægter, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.
tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jævnfør KGL § 4, stk. 2.

Regulering af beskatningsgrundlaget: Ligningslovens § 5 H

Med virkning fra 1. juli 2021 er der indført en ny bestemmelse i ligningslovens § 5 H, som også gælder for alle PAL-skattepligtige omfattet af PAL § 1.

Bemærk at virksomheder, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, men som er undtaget fra selskabsskattepligt efter selskabsskattelovens § 3, også er omfattet af bestemmelsen. Det indebærer, at betalinger omfattet af bestemmelsen ikke vil kunne påvirke (medregnes ved) opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for f.eks. pensionskasser, LD, ATP og arbejdsmarkedsrelaterede livforsikringsaktieselskaber, der er undtaget for selskabsskattepligten efter selskabsskattelovens § 3, men som er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at betalinger hverken vil kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af 11 af de i alt 12 lande, der aktuelt er optaget på EU’s sortliste over skattely som nævnt i ligningslovens § 5 H, stk. 2, og den pågældende betalingsmodtager desuden er interesseforbundet med den skattepligtige. Se forarbejderne til lov nr. 788 af 4. maj 2021. Se også afsnit C.D.2.4.8.

Eksempel

Et pensionsinstitut ejer i begyndelsen af året en andel på 10 procent i kommanditselskabet. 1. juli køber pensionsinstituttet yderligere 5 procent, så den samlede andel kommer op på 15 procent i de sidste 6 måneder. Den del af årets værdiændring af andelen, som pensionsinstituttet skal medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 procent af værdiændringen af kommanditselskabet i 12 måneder plus forskellen mellem 5 procent af værdien ved årets udløb af kommanditselskabet og anskaffelsessummen for de 5 procent.

Hvis eksempelvis

værdien ved årets begyndelse af hele den kommanditselskabet er 100,
værdien ved årets udløb af hele kommanditselskabet er 130, og
købsprisen for 5 procent af kommanditselskabet den 1. juli i samme år er 6.

Gevinst eller tab på pensionsinstituttets andel af kommanditselskabet udregnes således:

Gevinst på andel ejet hele året (10 procent af (130-100))= 3,0

Gevinst på andel anskaffet i årets løb ((5 procent af 130) - 6)= 0,5

Samlet gevinst 3,5

Fradrag for skat betalt til et andet land end Danmark eller betalt til Færøerne eller Grønland (PAL § 14, stk. 3)

Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til et andet land end Danmark eller betalt til Færøerne eller Grønland i skat efter PAL § 20, hvis skatten er tillagt beskatningsgrundlaget efter PAL § 14, stk. 1.

Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter PAL § 20 for samtlige indkomster fra samme land.

Valg af nettoopgørelsesprincippet er bindende (PAL § 14, stk. 5)

Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter PAL § 14, er dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i andelen.

Betingelsen efter PAL § 14, stk. 1, 2 pkt.

Hvis den skattepligtige bliver koncernforbundet med den juridiske person, skal den skattepligtige opgøre det skattepligtige afkast heraf efter de almindelige regler, og den skattepligtige kan ikke på et senere tidspunkt vælge nettoopgørelsesprincippet, selvom den skattepligtige ikke længere er koncernforbundet med den juridiske person, jævnfør § 5 i lov om finansiel virksomhed, ikke længere er opfyldt.

Hvornår skal valget foretages?

Valget af nettoopgørelsesprincippet skal foretages senest ved indlevering af den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget med videre.

Se også

Om nettoopgørelsesprincippet, se også bemærkningerne til § 1, nr. 1 i L18 af 5. oktober 2005.

Overgangsregel: PAL § 14, stk. 6

Regel:

Ved § 2, nr. 10, i lov nr. 2610 af 28. december 2021, er der indsat et nyt stk. 6 i PAL § 14. I henhold til PAL § 14, stk. 6, gælder det ved afståelse af aktiver, der ikke er nævnt i PAL § 15, stk. 3, og som er erhvervet før den 1. januar 2021 og inden overgang til beskatning efter PAL § 14, stk. 1, at der til beskatningsgrundlaget opgjort efter PAL § 14, stk. 2, skal medregnes den skattepligtiges andel af gevinst og tab på disse aktiver, som om aktiverne var afstået til handelsværdien på overgangstidspunktet. Hel eller delvis afståelse af ejerandelen i den juridiske person som nævnt i PAL § 14, stk. 1, og manglende opfyldelse af betingelserne for beskatning efter PAL § 14, stk. 1, sidestilles med afståelse af aktiverne som nævnt i PAL § 14, stk. 6, 1. pkt.

Reglen har til hensigt at afskære muligheden for fradrag for det samme værditab to gange, eller at der ved afståelse sker manglende genbeskatning, for de aktiver, der ikke er afstået ved lovforslagets fremsættelse den 10. november 2021. PAL § 14, stk. 6, er således en overgangsregel for de tilfælde, hvor en pensionskasse m.v. er overgået til nettoopgørelsesprincippet før lovforslagets fremsættelse, dvs. for indkomståret 2020 eller tidligere, og hvor aktiverne fortsat ejes den 10. november 2021 af pensionsinstituttet via den skattetransparente enhed.

For de pensionskasser m.v., der har anskaffet aktiverne før den 1. januar 2021 og før overgangen til opgørelse af det skattepligtige afkast efter nettoopgørelsesprincippet, og som fortsat har aktiverne i behold, gælder det således, at der skal opgøres en skattepligtig fortjeneste eller tab, som om aktiverne var afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet. Beskatningen udløses, når aktiverne afstås, ejerandelen helt eller delvist afstås eller betingelserne for beskatning efter nettoopgørelsesprincippet ikke længere er opfyldt. Der tages ikke hensyn til lagerbeskatningen af aktiverne i perioden fra overgang til nettoopgørelsesprincippet til afståelse.

Derved »korrigeres« der for en ellers ubeskattet forhøjelse af den skattemæssige værdi af aktiverne ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet, således at dobbeltfradrag forhindres. Så længe nettoopgørelsesprincippet fortsat anvendes, sker korrektionen i takt med, at aktiverne afstås - f.eks. hvis aktivet skrottes, eller hvis andelen af den juridiske person helt eller delvist afstås. Ved delvis afståelse af andelen anses en forholdsmæssig del af aktiverne for afstået.

Hvis nettoopgørelsesprincippet ikke længere kan anvendes, fordi der opstår koncernforbindelse mellem pensionsinstituttet og den skattetransparente juridiske person, eller fordi den juridiske person ikke længere er skattetransparent, vil fortjeneste og tab på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet vedrørende aktiver, der tidligere er beskattet efter de almindelige regler, dvs. med afskrivningsret, skulle opgøres og beskattes på tidspunktet, hvor betingelserne for beskatning efter nettoopgørelsesprincippet ikke længere er opfyldt. Den skattemæssige anskaffelsessum ved genindtræden i den almindelige opgørelsesmetode fastsættes i disse tilfælde til handelsværdien - på samme måde som ved de generelle regler, der gælder ved fremtidige investeringer.

Baggrund:

Formålet med PAL § 14, stk. 6, er at sikre, at der bl.a. sker beskatning af pensionskassen m.v.s andel af fortjeneste og genvundne afskrivninger ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet for aktiver, der ikke er nævnt i PAL § 15, stk. 3, som pensionskassen m.v. har erhvervet direkte eller indirekte via en skattetransparent enhed før den 1. januar 2021 og inden overgangen til nettoopgørelsesprincippet, jf. PAL § 14. Bestemmelsen korrigerer for en ellers ubeskattet forhøjelse af den skattemæssige værdi af aktiverne ved overgang til nettoopgørelsesprincippet og forhindrer dermed, at det samme værditab kan fradrages to gange, eller at der ikke sker genbeskatning af genvundne afskrivninger ved afståelse.

Hvis aktiverne er erhvervet i indkomståret 2021 og der vælges nettoopgørelse for indkomståret 2021, vil aktiverne være omfattet af beskatning efter lagerprincippet fra erhvervelsestidspunktet. Bestemmelsen omfatter ikke denne situation, da aktiverne først er erhvervet efter overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet, og der derfor ikke i forbindelse med metodeskiftet er sket en ændring af den skattemæssige værdi af aktivet, som der skal korrigeres for.

Bestemmelsen omfatter bl.a. aktiver, såsom immaterielle aktiver og aktiver, der anses som et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand, såsom maskiner, inventar og infrastrukturanlæg, og som ejes gennem en skattetransparent juridisk person, herunder også hvor investeringen i den juridiske person sker via en kontoførende investeringsforening. Den foreslåede regel indebærer eksempelvis, at pensionskassen m.v.s andel af gevinsten på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet (forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssigt nedskrevne værdi) beskattes, når aktiverne afstås.

Reglen er en overgangsregel, som omfatter de investeringer, der inden lovforslagets (L75 - fremsat den 10. november 2021) fremsættelse er anskaffet og overgået fra opgørelse efter de almindelige regler til nettoopgørelse. Investeringer, for hvilke der efter lovforslagets fremsættelse den 10. november 2021 vælges nettoopgørelse af beskatningsgrundlaget, dvs. for indkomståret 2021 og senere år, vil derimod være omfattet af den bestemmelse i PAL § 15, stk. 2, 4.-5. pkt., hvorefter gevinst og tab skal opgøres til handelsværdien på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet, jf. PAL § 14. Se afsnit C.G.3.2.3.2.2. om PAL § 15, stk. 2.

Afståelse af afskrivningsberettigede aktiver skal forstås på samme måde som efter afskrivningslovens regler, således at skrotning og lignende, hvor f.eks. et driftsmiddel udgår af virksomhedens produktionsapparat, sidestilles med et salg og andre former for afhændelse. Forsikrings- og erstatningssummer betragtes derfor som udgangspunkt også som salgssummer. Ved afståelsen finder afskrivningslovens almindelige regler anvendelse, herunder reglerne i afskrivningslovens § 5 D om forhøjet afståelsessum ved afståelse af driftsmidler, der ved erhvervelsen indgik i driftsmiddelsaldoen med en forhøjet anskaffelsessum.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Eksempel 1:

En pensionskasse ejer gennem en skattetransparent juridisk person en andel af en vindmøllepark. Det forudsættes, at der ikke er fremmed kapital i den skattetransparente juridiske person. Vindmølleparken er erhvervet før den 1. januar 2021, fx i 2016. I de første 2 år af ejertiden har pensionskassen opgjort overskud eller underskud på investeringen efter PAL § 15, stk. 2, som havde pensionskassen ejet vindmølleparken direkte (transparensprincippet). Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver, som er driftsmidler. De pågældende driftsmidler er omfattet af de særlige regler i afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, om bl.a. faste anlæg til fremstilling af varme og el. Pensionskassen har derfor afskrevet med 15 pct. i 2 år, hvilket medfører afskrivninger på i alt 27,75 pct. af anskaffelsessummen. Den nedskrevne, skattemæssige værdi udgør dermed 72,25 pct. af anskaffelsessummen ved udgangen af år 2.

I år 3 (fx 2018) vælger pensionskassen at skifte til nettoopgørelsesprincippet i PAL § 14. Der skal herefter ikke længere ske beskatning af de underliggende aktiver i den skattetransparente juridiske person efter et transparensprincip. Derimod beskattes investeringen i den skattetransparente juridiske person efter lagerprincippet, som havde det været en aktieinvestering. Som indgangsværdi på den skattetransparente juridiske person anvender pensionskassen den regnskabsmæssige værdi i henhold til Finanstilsynets regnskabsregler, som er dagsværdien. Dagsværdien er udtryk for den pris, der f.eks. ville blive modtaget ved salg af et aktiv ved en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet, dvs. en skønnet handelsværdi. Handelsværdien af de underliggende aktiver, der ejes af den skattetransparente juridiske personer, indgår i værdiansættelsen til handelsværdi af den skattetransparente juridiske person. Hvis den skønnede handelsværdi af de underliggende aktiver ved udgangen af år 2 er større end den nedskrevne, skattemæssige værdi, dvs. f.eks. 95 pct. af anskaffelsessummen, medførte de tidligere gældende regler, at pensionskassen som følge af lagerbeskatningen i PAL § 14 igen ville få fradrag for værdifald fra handelsværdien ved begyndelsen af år 3, til handelsværdien når niveauet for den nedskrevne, skattemæssige værdi ved afslutningen af år 2.

Da indgangsværdien af de underliggende aktiver i nettoopgørelsesprincippet i PAL § 14 er højere end den nedskrevne værdi på de underliggende aktiver efter de almindelige regler i PAL § 15, ville værdifaldet fra 95 pct. til 72,25 pct. af anskaffelsessummen - som allerede har givet anledning til fradrag som skattemæssig afskrivning i år 1 og 2 efter de almindelige regler i PAL § 15 - igen kunne give anledning til fradrag i lagerbeskatningen efter PAL § 14 i takt med den faktiske værdiforringelse. Denne forskel mellem udgangs- og indgangsværdierne ved metodeskiftet kunne udnyttes, uanset om aktiverne sælges eller beholdes hele levetiden indtil skrotning.

Bestemmelsen i PAL § 14, stk. 6, indebærer, at når aktiverne afstås, f.eks. i 2026, vil den genvundne afskrivning på tidspunktet for overgangen til nettoopgørelsesprincippet (forskellen mellem den skønnede handelsværdi og den nedskrevne værdi, dvs. 95 pct. - 72,25 pct. = 22,75 pct. af anskaffelsessummen) blive beskattet som en gevinst i indkomståret 2026. Gevinst og tab på driftsmidlet fra 2018 til 2026 vil årligt blive beskattet efter lagerprincippet efter de almindelige regler i PAL § 14 om beskatning af andelen i den skattetransparente juridiske person.

Det følger endvidere af PAL § 14, stk. 6, 2. pkt., at hel eller delvis afståelse af ejerandelen i den juridiske person som nævnt i PAL § 14, stk. 1, og manglende opfyldelse af betingelserne for beskatning efter PAL § 14, stk. 1, sidestilles med afståelse af aktiverne som nævnt i PAL § 14, stk. 6, 1. pkt. Bestemmelsen indebærer således, at hel eller delvis afståelse af pensionskassen m.v.s andele i den skattetransparente juridiske person sidestilles med en afståelse af de underliggende aktiver, som udløser beskatning efter PAL 14, stk. 6. Ved delvis afståelse af andelen anses en forholdsmæssig del af aktiverne for afstået. Det medfører, at en tilsvarende del af pensionskassen m.v.s andel af den opgjorte gevinst eller tab på aktiverne på overgangstidspunktet til nettoopgørelsesprincippet, beskattes i indkomståret, hvor andelen af den juridiske person helt eller delvist afstås.

Efter PAL § 14, stk. 1, 1. pkt., er anvendelse af nettoopgørelsesprincippet betinget af, at den juridiske person, hvori investeringen sker efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, dvs. er skattetransparent. Ophører den juridiske person med at være skattetransparent sidestilles dette med en afståelse af de underliggende aktiver.

Efter PAL § 14, stk. 1, 2. pkt., er anvendelse af nettoopgørelsesprincippet betinget af, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. Hvis der etableres koncernforbindelse mellem pensionskassen m.v. og den juridiske person, vil beskatningen efter nettoopgørelsesprincippet derfor ophøre for den pågældende investering fra den 1. januar i det år, hvor koncernforbindelsen etableres, og beskatningen skal i stedet ske efter de almindelige regler. Efter PAL § 14, stk. 6, sidestilles dette med en afståelse af de nævnte aktiver i PAL § 14, stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen omfatter kun aktiver, der ikke er nævnt i PAL § 15, stk. 3, som er erhvervet før den 1. januar 2021 og inden overgang til nettoopgørelsesprincippet. Dermed skal den skattepligtiges andel af gevinst eller tab for aktiverne opgøres, som om de var afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgang til beskatningen efter nettoopgørelsesprincippet i PAL § 14. Gevinst eller tab skal efter forslaget medregnes til beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor pensionskassen m.v. helt eller delvist afstår den juridiske person eller ikke længere opfylder betingelserne for at opgøre det skattepligtige afkast af den juridiske person efter nettoopgørelsesprincippet.

Formålet er - sammen med det 5. pkt. i PAL § 15, stk. 2, jf. § 2, nr. 11, i lov nr. 2610 af 28. december 2021 - at sikre en symmetri mellem udgangsværdi og indgangsværdi, hvis pensionskassen m.v. ikke længere kan benytte nettoopgørelsesprincippet, f.eks. fordi der opstår en koncernforbindelse med den skattetransparente juridiske person. Bestemmelsen skal således sikre, at overgangsreglens bestemmelser om beskatning af bl.a. fortjeneste og genvundne afskrivninger ved afståelse ikke kan omgås ved f.eks. at etablere en koncernforbindelse med den skattetransparente juridiske person.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Eksempel 2:

En pensionskasse har i 2018 erhvervet en andel i en skattemæssigt transparent juridisk enhed, der har erhvervet en vindmøllepark. Anskaffelsessummen for andelen, der forudsættes fuldt ud at bestå af driftsmidler, udgør 100. Det forudsættes i det forenklede eksempel, at der ikke er fremmedkapital i den skattetransparente juridiske enhed. Selskabet har under anvendelse af de almindelige regler i PAL § 15, stk. 2, i 2018 og 2019, foretaget skattemæssige afskrivninger på 15 pct. på de underliggende aktiver, så andelens underliggende aktiver har en skattemæssigt nedskrevet værdi på 72,25 pct. af anskaffelsessummen.

I 2020 vælger pensionskassen at overgå til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet, jf. PAL § 14. Handelsværdien af andelen (og de underliggende aktiver) udgør 90 ved overgangen den 1. januar 2020. Andelen beskattes efter nettoopgørelsesprincippet i 2020-2023, hvorefter pensionskassen etablerer koncernforbindelse med den skattemæssigt transparente juridiske enhed i løbet af 2024. Herved ophører beskatningen efter nettoopgørelsesprincippet, og fra 1. januar 2024 beskattes de underliggende aktiver i den skattetransparente juridisk person igen efter de almindelige regler (transparensprincippet). På overgangstidspunktet udgør handelsværdien af andelen 80 svarende til værdien af de underliggende aktiver.

Overgangen fra nettoopgørelsesprincippet til beskatning efter de almindelige regler sidestilles med en afståelse af aktiverne efter den foreslåede bestemmelse i PAL § 14, stk. 6, 2. pkt. Overgangen udløser således beskatning i indkomståret 2024 af forskellen mellem på den ene side aktivernes handelsværdi (90) ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet i 2020 og på den anden side den skattemæssigt nedskrevne værdi (72,25), dvs. beskatning af en gevinst på 17,75.

Beskatningen i det sidste indkomstår under nettoopgørelsesprincippet (indkomståret 2023) sker uændret på baggrund af forskellen på værdien af andelen i den skattetransparente juridiske person ved udløbet af indkomståret (80) og begyndelsen af indkomståret ( fx 85), dvs. et tab på 5.

Ved overgangen i 2024 til beskatning efter de almindelige regler skal de underliggende aktiver efter PAL § 15, stk. 2, 5. pkt., anses for erhvervet til handelsværdien (80). Pensionskassen vil således med virkning fra 2024 og fremover kunne foretage skattemæssige afskrivninger på de underliggende driftsmidler i den skattetransparente juridiske person efter de almindelige regler i afskrivningsloven - som følge af transparensprincippet - med udgangspunkt i en anskaffelsessum på 80. Se afsnit C.G.3.2.3.2.2.