Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse over for en skyldner.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke gældsposter kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?
• I hvilke indkomsttyper kan der foretages særskilt lønindeholdelse?
• Varsel om særskilt lønindeholdelse
• Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre lønindeholdelsesprocenten ved særskilt lønindeholdelse?
• Henstand ved velfærdstruende omstændigheder
• Modregning i overskydende beløb
• Dækningsrækkefølge mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke gældsposter kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

• Tilbagebetalingskrav efter gældsinddrivelseslovens § 10 b, stk 3, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse 
• Biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger 
• Kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
  • Færdselsloven (parkeringsafgifter)
  • Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (afgift ved manglende tilmelding til licens)
  • Jernbaneloven (afgift ved manglende billet -"togbøde")
  • Lov om trafikselskaber (afgift ved manglende billet -"busbøde")
• Medie- og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger (manglende betaling af den løbende licens) efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Se gældsinddrivelseslovens § 10 a.

I hvilke indkomsttyper kan der foretages særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse i alle A-indkomsttyper.

Reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 17 samt kapitel 7 gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Dette betyder, at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse med indtil 400 kr. om måneden over for de skyldnere, der har en indkomst, der normalt er undtaget fra lønindeholdelse, fx kontanthjælp, SU mv.

Varsel om særskilt lønindeholdelse

Skyldner skal varsles om, at restanceinddrivelsesmyndigheden agter at iværksætte en særskilt lønindeholdelse. Varslet skal indeholde:

• Den beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt.
• Hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af den særskilte lønindeholdelsesprocent
• Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsesprocent, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 6.

Hvornår skal der ikke varsles?

I visse situationer kan restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at varsle en særskilt lønindeholdelse:

• Hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistret, og skyldner ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, kan særskilt lønindeholdelse dog iværksættes uden varsel og underretning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
• Når skyldner i forvejen har gæld, der er omfattet af en afgørelse om særskilt lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse uden varsel for yderligere gæld med samme procentsats - eller en anden procentsats der udgør 400 kr. eller derunder, dog minimum 1 procent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 10.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan herudover også undlade af varsle skyldner ved ændring af den særskilte lønindeholdelsesprocent. Se afsnittet ’’Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre lønindeholdelsesprocenten ved særskilt lønindeholdelse’’ herunder.

Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre lønindeholdelsesprocenten ved særskilt lønindeholdelse?

For at sikre at den særskilte lønindeholdelse i videst muligt omfang rammer 400 kr., kan restanceinddrivelsesmyndigheden uden varsel regulere størrelsen på lønindeholdelsesprocenten både i opad- og nedadgående retning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 11.

Henstand ved velfærdstruende omstændigheder

Reglerne om betalingsevnevurdering gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Da den særskilte lønindeholdelse skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, skal restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis skyldner fremkommer med indsigelser, foretage en vurdering af, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 overholdes. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal således vurdere, om der overlades skyldneren et beløb, så skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket. Rådighedsbeløbet beregnes uden hensyntagen til den særskilte lønindeholdelse, men ved vurderingen af om skyldner bliver velfærdstruet indgår det beløb, der vil blive indeholdt ved den særskilte lønindeholdelse. Selve vurderingen af om der er overladt tilstrækkeligt til, at skyldner kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, foretages således efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket.

Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering vil altid bero på en konkret vurdering med inddragelse af den pågældende skyldners konkrete forhold.

Viser restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering, at skyldneren udsættes for velfærdstruende omstændigheder, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bevillige henstand. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 9.

Se også

• Afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod) om vurderingen efter retsplejelovens § 509.
• SKM2013.149.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at skyldner var levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509, da skyldner uanset træk af særskilt lønindeholdelse med ca. 400 kr. havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil. 

Modregning i overskydende beløb

Er der indeholdt mere til en særskilt lønindeholdelse, end der er nødvendigt til at dække de omfattede gældsposter, kan det overskydende beløb anvendes til at dække anden gæld, for hvilken der kunne være truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

Dækningsrækkefølge mv.

Gæld, der kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse, hører som udgangspunkt til kategorien "andre fordringer" i dækningsrækkefølgen efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1.

Dette betyder, at hvis en afgørelse om særskilt lønindeholdelse anvendes til dækning af flere gældsposter indenfor samme kategori, her "andre fordringer", og gældsposterne kunne dækkes delvist, vil de inddrevne beløb dække gældsposterne efter FIFO-princippet (First in First Out), dvs i den rækkefølge, de er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den gældspost, der er modtaget først, dækkes først.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2.

Se også

Afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2013.149.ØLR	Østre Landsret fandt, at skyldner var levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509, da skyldner uanset træk af særskilt lønindeholdelse med ca. 400 kr. havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil.
Byretten
SKM2014.458.BR	A havde indbragt 2 afgørelser fra Landsskatteretten vedr. særskilt lønindeholdelse. Byretten fandt, at et månedligt rådighedsbeløb på 11.720 kr. i 2011 og 11.262 kr. i 2012 før den særskilte lønindeholdelse, var tilstrækkelig til at opretholde en beskeden levefod for husstanden, der bestod af 2 voksne og 1 barn.
Landsskatteretten
SKM2013.462.LSR	Særskilt lønindeholdelse med en procent på 4 blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at retsplejelovens § 509 var iagttaget, da skyldner havde et rådighedsbeløb på 3.888 kr. før træk af den særskilte lønindeholdelse.
SKM2013.457.LSR	En iværksat lønindeholdelse blev efter en konkret bedømmelse ophævet, idet et rådighedsbeløb på 3.368, før træk af den særskilte lønindeholdelse, ud fra en samlet vurdering af skyldners forhold ikke blev anset for tilstrækkeligt efter retsplejelovens § 509.
SKM2013.456.LSR	Efter en konkret vurdering, herunder særligt skyldners helbredsmæssige forhold og særlige behov, blev et rådighedsbeløb på 4.051,69 før træk til en særskilt lønindeholdelse ikke anset for tilstrækkeligt efter retsplejelovens § 509.