Indhold

Dette afsnit beskriver beskatning af indkomst fra VE-anlæg eller andele i VE-anlæg efter de almindelige regler.

Afsnittet indeholder:

Indkomsten er skattepligtig
Erhvervsmæssig virksomhed?
Opgørelse af indkomsten ved erhvervsmæssig anvendelse
Beskatning af eget forbrug af energi
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

C.C.4.5.5 om afskrivninger
C.C.4.5.6 om andre regler, herunder om anpartsreglerne.

Indkomsten er skattepligtig

Producenter af energi fra VE-anlæg, der er tilsluttet forsyningsnettet, er som udgangspunkt skattepligtige af indkomst ved salg af energi, jf. SL § 4. Indkomsten er personlig indkomst for fysiske personer og selskabsindkomst for selskaber mv.

Se om selskaber mv., der er skattepligtige som elselskaber C.D.1.1.6.2

Indkomsten opgøres efter de almindelige regler og principper, fx statsskatteloven, selskabsskatteloven og afskrivningsloven.

Erhvervsmæssig virksomhed?

Hvis ejeren af VE-anlægget ikke har valgt den skematiske ordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3, eller anlægget ikke kan omfattes af beskatning efter reglerne i LL § 8 P, afgøres det efter de almindelige skatteretlige regler, om indkomsten fra anlægget skatteretligt skal betragtes som ikke-erhvervsmæssig (privat, evt. hobbyvirksomhed) eller erhvervsmæssig virksomhed. Se også LL § 4.

Ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed for fysiske personer (hobbyvirksomhed) er nettoindkomsten personlig indkomst. Opgørelse af overskud sker på tidspunkt for indkomsterhvervelse. Der kan kun fratrækkes de omkostninger, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, og et evt. underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst. Se afsnit C.C.1.1.2 om ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby).

Se SKM2015.501.SR, hvor Skatterådet anså en vindmølle for en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, uanset at denne i mindre omfang leverede strøm til private formål.

Opgørelse af indkomsten ved erhvervsmæssig anvendelse

Når VE-anlægget er erhvervsmæssigt anvendt, skal de almindelige regler anvendes ved opgørelsen af indkomsten fra driften af anlægget. Det kaldes også den regnskabsmæssige metode.

Det vil sige, at

alle indtægterne fra virksomheden skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer er indkomsten personlig indkomst.
værdien af eget forbrug, aftaget direkte fra anlægget, skal medregnes.
udgifterne til drift, vedligeholdelse, afskrivninger mv. kan fratrækkes efter de almindelige regler.
overskuddet/underskuddet bliver beskattet på samme måde som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.
et eventuelt underskud fra driften kan fratrækkes i eventuel lønindkomst. Se SKM2009.290.SR.

Beskatning af eget forbrug af energi

Aftale om anlæg indgået før den 20. november 2012

Hvis bindende aftale om køb af anlægget er indgået før den 20. november 2012, og producenten har valgt ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, så anses VE-anlægget eller andelen i VE-anlægget for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. den dagældende LL § 8 P, stk. 5.

Værdien af forbrug af egen el- eller varmeproduktion skal så indgå i opgørelsen af resultatet af driften af anlægget og dermed i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2003.522.LSR, SKM2011.344.SR, SKM2011.560.SR og SKM2011.619.SR. Det samme gælder, hvor bindende aftale om anlæg er indgået før den 20. november 2012, og anlægget i øvrigt er erhvervsmæssigt.

Byretten har i SKM2020.455.BR truffet afgørelse vedrørende forståelsen af, hvornår en skatteyder kan anses for at have "valgt" beskatning efter den skematiske metode. Skatteyderen havde et solcelleanlæg, og i forbindelse med indgivelse af selvangivelse (nu oplysninger efter SKL § 2) havde skatteyderen ikke selvangivet resultatet af solcelleanlægget efter den regnskabsmæssige metode. Byretten fandt, at skatteyderen derfor måtte anses for at have valgt den skematiske metode.

Mængde

Hvis det faktiske forbrug kan måles eller på anden måde dokumenteres eller sandsynliggøres, anvendes dette forbrug.

Særligt for solcelleanlæg, der producerer el, gælder det, at anlæggets samlede kapacitet fratrukket den mængde, der leveres til elnettet, normalt vil kunne anses for privat forbrug. Det betyder, at en produktion, der svarer til anlæggets samlede kapacitet, beskattes, fordi den enten er leveret til elnettet eller anses for privat anvendt.

Hvis VE-anlægget forsyner en ejendom, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og VE-anlægget er forsynet med en bimåler, så skal det private forbrug gøres op på baggrund af bimålerens registrering. Se SKM2011.560.SR.

Hvis det private forbrug ikke kan ansættes efter det ovennævnte, fastsættes forbruget efter et skøn, hvor den private andel af produktionen opgøres efter principperne i Skattestyrelsens årlige meddelelse om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende, se SKM2021.643.SKTST for indkomståret 2022 og SKM2022.572.SKTST for indkomståret 2023. Se afsnit C.C.2.1.4.2 om vejledende mindstesatser for privat forbrug, hvor meddelelsens satser mv. er nævnt. Se SKM2011.560.SR og SKM2011.619.SR.

Værdi

For elproducerende anlæg fastsættes værdien af eget elforbrug fra et VE-anlæg på grundlag af den afregningspris for overskudsproduktion, som er aftalt med elværket.

Er der opnået tilsagn om tilskud, fremgår det af forarbejderne til lov nr. 1390 af 23. december 2012 om værdiansættelsen af den private andel, at produktionen afregnes til 60 øre pr. kWh i de første 10 år og 40 øre pr. kWh i de efterfølgende år. Det fremgår af dagældende lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 3, at de 20 år, hvor der gives tilskud, regnes fra nettilslutningen af anlægget.

For varmeproducerende anlæg fastsættes værdien af eget varmeforbrug fra et VE-anlæg på grundlag af den afregningspris for overskudsproduktion, som er aftalt med varmeværket.

Aftale om anlæg indgået den 20. november 2012 eller senere

Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed til forsyning af den erhvervsdrivendes beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet.

Den erhvervsdrivende beskattes også af leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af

nærtstående, jf. BAL § 22, eller
medarbejdere i virksomheden.

Værdi

Beskatningen skal ske af en værdi, som svarer til det, den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet.

For at forenkle anvendelsen af reglerne er det valgt at værdiansætte forbrugerprisen til et fast beløb, som svarer til den gennemsnitlige forbrugerpris. Se LL § 8 P, stk. 7. Tidligere stk. 9. Se afsnit C.C.4.5.1 om lov nr. 738 af 30. maj 2020.

Værdien af elektriciteten for kalenderåret 2022 er fastsat til 2,38 kr. pr. kWh.

Værdien for kalenderåret 2023 er fastsat til 2,56 kr. pr. kWh.

Værdien reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, som satsen skal gælde for. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.

Skatterådet kunne i SKM2014.782.SR bekræfte, at eget forbrug af strøm fra en erhvervsmæssig vindmølle skulle beskattes efter satsen i LL § 8 P, stk. 9 (nu stk. 7), mens der ikke skulle foretages intern afregning af strøm anvendt i landbrugsvirksomheden. Vindmølle og landbrugsvirksomhed blev anset for to særskilte virksomheder.

Overgang til Flexafregning

Overstående værdiansættelse ændres ikke af, at alle slutbrugere med udgangen af 2020 overgår til flexafregning i forbindelse med installering af fjernaflæste elmålere. Se om fjernaflæste elmålere i bekendtgørelse nr. 75 af 25. januar 2019. Flexafregning ændrer kun på håndteringen af køb og salg af selve strømmen, der med flexafregning overgår til at være timebaseret.

Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Hvis ejeren af et vedvarende energianlæg samtidig driver anden virksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven, skal et anlæg, der er valgt beskattet efter den dagældende LL § 8 P, stk. 5, eller i øvrigt er erhvervsmæssigt, placeres i virksomhedsordningen.

Hvis ejeren ikke driver anden virksomhed i virksomhedsordningen, kan vedkommende vælge at anbringe anlægget i virksomhedsordningen, hvis anlægget er erhvervsmæssigt. Det samme gælder med hensyn til kapitalafkastordningen.

Se C.C.5.2.2.4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2020.455.BR	Skatteyderen havde købt et solcelleanlæg og sat det i drift i 2012. Ifølge LL § 8 P har skatteyderen mulighed for at vælge den "skematisk metode", som indebærer, at alene en del af bruttoindkomsten, der overstiger 7.000 kr., skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Retten fandt, at skatteyderen ved ikke at selvangive resultatet af solcelleanlægget efter den regnskabsmæssige metode, måtte anses for at have valgt den skematiske metode. Skatteyderen havde ikke adgang til at foretage et selvangivelsesomvalg efter SKL § 30, da der ikke var foretaget en skatteansættelse af betydning for hans valg.
Landsskatteretskendelser
SKM2015.796.LSR	En køber af et eksisterende solcelleanlæg, der var omfattet af de nu ophævede regler i LL § 8 P, kunne ikke overtage retten til at blive anset for erhvervsdrivende og dermed overtage muligheden for at fortsætte afskrivning på anlægget.
SKM2003.522.LSR	Værdien af eget elforbrug fra en husstandsvindmølle skulle fastsættes på grundlag af den afregningspris for overskudsproduktion, som var aftalt med elværket.	Aftale om anlægget indgået før den 20. november 2012.
Skatterådet
SKM2014.782.SR	En skattepligtig, der drev et deltidslandbrug, påtænkte at anskaffe en husstandsvindmølle på 10 kW eller derunder. Skatterådet kunne på grundlag af et fremlagt budget bekræfte, at husstandsvindmøllen i henhold til statsskattelovens regler betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige skulle indtægtsføre et beløb, der opgøres som 2,22 kr. pr. kWh (2014) som eget forbrug af strøm i stuehuset, jf. LL § 8 P, stk. 9. Der skulle derimod ikke foretages intern afregning af den strøm, der produceredes af vindmøllen til brug i landbrugsvirksomheden. Skatterådet lagde i denne forbindelse til grund, at vindmøllen og landbruget var to særskilte virksomheder og forudsatte, at landbruget var en erhvervsmæssig virksomhed.
SKM2014.481.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at turbiner, hvor Energistyrelsen havde udtalt, at de var omfattet af § 2, stk. 2 i lov om fremme af vedvarende energi, var omfattet af begrebet vedvarende energianlæg i LL § 8 P.
SKM2014.404.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 5, kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at kommunen kunne opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet.	Afgørelsen vedrører primært skattepligtens omfang. Se afsnit C.D.1.3. og afsnit C.D.1.1.6.2.
SKM2014.285.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, et universitet, var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 1, og dermed fuldstændig og ubetinget skattefritaget. Universitetet var derfor ikke skattepligtig ved opsætning af solcelleanlæg og eventuelt salg af el til el-nettet.	Afgørelsen vedrører primært skattepligtens omfang. Se afsnit C.D.1.3.
SKM2014.33.SR	Spørger, der var en ejerlejlighedsforening, påtænkte at opsætte et solcelleanlæg, der delvis kunne dække elforbruget på foreningens fællesarealer. Skatterådet bekræftede, at det ikke var ejerlejlighedsforeningen, der blev skattepligtig af eventuel salg af el til elnettet. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at det var de enkelte ejere af ejerlejlighederne, der blev skattepligtige af eventuelle indtægter ved salg af el, og at disse kunne vælge beskatning efter ligningsloven § 8 P.
SKM2013.842.SR	En skole påtænkte at opsætte et solcelleanlæg. Skoler er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 5, og er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net.	Afgørelsen vedrører primært skattepligtens omfang. Se afsnit C.D.1.1.6.2.
SKM2013.710.SR	Skatterådet bekræftede, at skatteyderen fortsat kunne anvende reglerne i den tidligere bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, om regnskabsmæssig opgørelse af erhvervsmæssig indkomst på indkomsten fra sin vindmølle, selvom han udskiftede nacellen inkl. vinger, evt. hele møllen med fundament, idet dette skete for leverandørens regning til opfyldelse af den oprindelige aftale. Rådet bekræftede desuden, at det ikke havde betydning for besvarelsen af spørgsmålet, om Energinet.dk fortsat tillod årsbaseret nettoafregning.	Udskiftning af del af vindmølle efter 20. november 2012.
SKM2013.658.SR	En skatteyder drev landbrugsvirksomhed. På ejendommen var placeret en vindmølle, som var behandlet som 100 % erhvervsmæssig, og hvor overskud fra salg af el indgik i virksomhedsoverskuddet. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en fortjeneste ved salg af vindmøllen kunne fradrages i den samlede driftsmiddelsaldo for landbrugsvirksomheden, idet landbrugsvirksomheden og vindmølledriften ikke kunne anses for én samlet virksomhed.	Se afsnit C.C.6.3. om ophør med erhvervsvirksomhed.
SKM2013.330.SR	Skatteyder (fysisk person) påtænkte at købe yderligere solcellepaneler, for på den måde at supplere det solcelleanlæg, som han allerede havde købt og fået sat op i efteråret 2012, og som var erhvervsmæssigt efter de tidligere regler. Skatterådet fandt, at der var tale om køb af et nyt selvstændigt anlæg, som udelukkende var anvendt privat og dermed omfattet af de nye regler.	Aftale om køb af (supplerende) anlæg indgået efter 20. november 2012.
SKM2012.159.SR	Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg var udelukkende erhvervsmæssigt benyttet at eget forbrug af el skal medregnes til den afregningspris, der kunne opnås ved salg til elselskabet som anlægget var beskrevet, kunne foretages årlige saldoafskrivninger med 25 % årligt (forudsat at anlægget var på under 1 MW og placeret på landjorden) spørgerens opgørelse af det skattemæssige resultat var korrekt. Et jordvarmeanlæg, der ikke var tilsluttet varmenettet var ikke omfattet af LL § 8 P, stk. 5. Der skulle derfor ikke medregnes værdi af eget forbrug. Udgifter til opstilling og drift kunne ikke trækkes fra eller afskrives.	Aftale om anlægget indgået før den 20. november 2012.
SKM2011.856.SR	Eget forbrug af el skulle medregnes med 60 øre pr. KWh i de første 10 år og derefter med 40 øre. Reglerne om hobbyvirksomhed med krav om rentabilitet (overskud) gælder ikke, når virksomheden er erhvervsmæssig, fordi den skematiske ordning fravælges, jf. LL § 8 P, stk. 5. Evt. underskud fradrages i den personlige indkomst.	Se også afsnit C.C.4.5.5 om afskrivning. Aftale om anlægget indgået før den 20. november 2012.
SKM2011.619.SR	Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg, som beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, og som har karakter af driftsmiddel, kan betragtes som et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der kan afskrives med op til 25 % pr. år. Afskrivningsgrundlaget (for en privatperson) er anskaffelsesprisen på solcelleanlægget inkl. moms og montering/tilslutning. Hvis en del af produktionen fra et erhvervsmæssigt benyttet VE-anlæg tages ud til privat brug, så skal der efter de sædvanlige regler fastsættes en værdi af eget vareforbrug. Værdien indgår i opgørelsen af resultatet af driften af anlægget. Den private andel opgøres efter principperne i SKATs årlige meddelelse om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende. I lov om vedvarende energi er afregningsprisen for el fra solcelleenergi fastsat til 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutning og 40 øre i de følgende 10 år.
SKM2011.560 .SR	Hvis et VE-anlæg, som er omfattet af LL § 8 P, stk. 5, forsyner en ejendom, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og VE-anlægget er forsynet med en bimåler, så skal det private forbrug opgøres på baggrund af bimålerens registrering.
SKM2011.344.SR	En ejer af et vedvarende energianlæg, som forudsattes at være omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, skulle medregne alle indtægter fra det eksterne salg ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ved anvendelse af reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3. Derimod skulle værdien af forbrug af egen elproduktion ikke indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. § 8 P, stk. 5, og værdien af forbrug af egen elproduktion indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
SKM2009.290.SR	Skatterådet bekræftede, at en husstandsvindmølle altid kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5 det gælder, selvom den samlede vindmølleaktivitet giver underskud eventuelt underskud fra vindmølledriften kan fratrækkes i eventuel lønindkomst ejeren af en husstandsvindmølle kan afskrive på møllens anskaffelsessum efter AL § 5, når møllen anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet efter LL § 8 P, stk. 5, selv om en del af den producerede el anvendes privat en husstandsvindmølle, der er valgt beskattet efter LL § 8 P, stk. 5, skal placeres i virksomhedsordningen, hvis ejeren af vindmøllen samtidig driver anden virksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven hvis ejeren ikke driver anden virksomhed i virksomhedsordningen, kan han vælge at anbringe vindmøllen i virksomhedsordningen.	Vedrører den tidligere LL § 8 P, stk. 5.