åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.3.3.1 Fællesregistrering" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om fællesregistrering.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Retningslinje fra Momsudvalget
  • Fællesregistreringer i EU-lande
  • Fællesregistreringer i tredjelande
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis flere personer bliver registreret under ét, dvs. fællesregistreres, bliver de betragtet som én afgiftspligtig person, og hæfter solidarisk for betaling af moms. Se ML § 46, stk. 9 (tidligere stk. 8, men ændret til stk. 9 ved lov nr. 578 af 4. maj 2015) og momssystemdirektivets artikel 11.

Dette betyder, at fællesregistreringen skal opgøre én samlet fradragsprocent for alle enhederne, ligesom fællesregistreringen skal afregne momsen via ét momsregistreringsnummer.

Bemærk

Når en virksomhed, der kun har momspligtige leverancer til tredjemand, også leverer ydelser til ikke fuldt momspligtige virksomheder i fællesregistreringen, bliver den momspligtige virksomheds indkøb af varer og ydelser også omfattet af delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1. Se SKM2009.466.VLR.

Når et holdingselskab er fællesregistreret med datterselskaber, er der delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 2, for holdingselskabets indkøb af varer og ydelser som både vedrører datterselskaber, som holdingselskabet leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, og datterselskabet, som holdingselskabet ikke leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige. Se SKM2015.711.SKAT.

Bemærk, at Skattestyrelsen indtil videre opretholder hidtidig praksis om administrative forenklinger i forbindelse med fællesregistreringer og pligter i forbindelse med EU-handel. Se SKM2016.480.SKAT.

Retningslinje fra Momsudvalget

Momsudvalget har i en retningslinje vedtaget med et stort flertal erklæret sig enig i, at i tilfælde, hvor en juridisk person består af en hovedetablering (herefter "hovedkontor") og et fast forretningssted (herefter filial) beliggende i forskellige territorier, kan kun den enhed (hovedkontor eller filial), der har fysisk tilstedeværelse i territoriet for en medlemsstat, der har indført momsgruppeordningen (fællesregistreringsordningen), anses for "etableret på samme medlemsstats område" i momssystemdirektivets artikel 11's forstand og dermed være i stand til at tilslutte sig en momsgruppe der.

I den forbindelse er et stort flertal i momsudvalget af den opfattelse, at filialen af et selskab med hovedkontor i et tredjeland eller i en anden medlemsstat - uafhængigt af hovedkontoret - kan blive medlem af en momsgruppe i den medlemsstat, hvor filialen er etableret. Momsudvalget er ligeledes - med et stort flertal - enig i, at hovedkontoret for et selskab med en filial i et tredjeland eller i en anden medlemsstat - uafhængigt af filialen - kan blive medlem af en momsgruppe i den medlemsstat, hvor hovedkontoret er etableret.

Momsudvalget bekræfter med et stort flertal, at når en enhed (hovedkontor eller filial) tilslutter sig en momsgruppe i henhold til momssystemdirektivets artikel 11, bliver enheden momsmæssigt del af en ny afgiftspligtig person, nemlig momsgruppen, uanset hvilken juridisk person enheden tilhører. Momsudvalgets store flertal bekræfter også, at det at behandle momsgruppen som en enkelt afgiftspligtig person afskærer medlemmerne af momsgruppen fra at fungere momsmæssigt som særskilte afgiftspligtige personer. Det være sig inden for eller uden for momsgruppen.

Momsudvalget har med et stort flertal erklæret sig enig i, at levering af varer eller ydelser fra en enhed til en anden enhed inden for den samme juridiske person, såsom "hovedkontor til filial", "filial til hovedkontor" eller "filial til filial", i tilfælde, hvor alene en af enhederne involveret i transaktionen er medlem af en momsgruppe, eller hvor enhederne er medlemmer af forskellige momsgrupper, momsmæssigt udgør afgiftspligtige transaktioner forudsat, at betingelserne fastsat i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, er opfyldt.

I den forbindelse er et stort flertal i momsudvalget af den opfattelse, at det er irrelevant for spørgsmålet om afgiftspligtens indtræden, om varerne eller ydelserne leveres fra et tredjeland til en medlemsstat eller omvendt, eller om de leveres mellem to medlemsstater.

Momsudvalget har med et stort flertal erklæret sig enig i, at levering af varer og ydelser mellem en enhed i en juridisk person (hovedkontor eller filial) etableret i en medlemsstat og en momsgruppe i en anden medlemsstat, der omfatter en anden enhed i den samme juridiske person (hovedkontor eller filial), momsmæssigt udgør en afgiftspligtig transaktion forudsat, at betingelserne fastsat i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, er opfyldt. Det har ikke betydning, om den første medlemsstat har indført momsgruppeordningen.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen. Momsudvalget har efter Skattestyrelsens opfattelse udtalt, at alene hovedkontoret eller en filial, der udgør et fast forretningssted, i et givet EU-land kan blive del af en momsgruppe/fællesregistrering i det pågældende EU-land. Medlemmerne af en fællesregistrering kan ikke anses for afgiftspligtige personer. Der er alene en afgiftspligtig person, nemlig fællesregistreringen. Når en juridisk person består af flere enheder (hovedkontor og en eller flere filialer (der udgør faste forretningssteder), er en enhed ikke længere momsmæssigt en del af den juridiske person, hvis enheden bliver del af en fællesregistrering. De øvrige enheder forbliver del af den juridiske person, medmindre enhederne bliver medlemmer af andre fællesregistreringer. Leverancer mellem to enheder inden for samme juridiske person er momspligtige, hvis den ene enhed er medlem af en fællesregistrering, og den anden enhed enten ikke er medlem af en fællesregistrering eller er medlem af en anden fællesregistrering. Det er en betingelse, at der er tale om en levering mod vederlag. Det har derimod ikke betydning, at det forhold, at den ene enhed ikke måtte være medlem af en fællesregistrering, skyldes, at der ikke er adgang til fællesregistrering i det pågældende EU-land.

Se retningslinje WP 886 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 103. og 105. møder.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Momsudvalget har senere vedtaget retningslinje WP 1034. Skattestyrelsen er ikke enig i denne retningslinjes pkt. 1. Skattestyrelsen er derimod enig i retningslinjens pkt. 2-5, som svarer til indholdet i retningslinje WP 886.

Fællesregistreringer i EU-lande

Medlemmerne af en fællesregistrering i et EU-land anses for at udgøre én og kun én afgiftspligtig person ved fortolkningen af direktivet, og medlemmerne skal momsmæssigt anses for en del af den afgiftspligtig person. Fx vil en en filial i et andet EU-land af et selskab i Danmark, derfor momsmæssigt blive anset for at være udtrådt af den juridiske person i Danmark. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor et medlem af fællesregistreringen er en filial (fast forretningssted) i et EU-land, men hvor selskabets hovedsæde er i et tredjeland. Se herfor EU-Domstolens dom i sag C-7/13, Skandia America Corp.

Det forhold, at en filial m.v. (fast forretningssted) i et andet EU-land indgår i en fællesregistrering i det pågældende EU-land, skal således sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven.

Fællesregisteringer i tredjelande

Medlemmerne af en fællesregistrering i et tredjeland anses for at udgøre én og kun én afgiftspligtig person, og skal momsmæssigt anses for en del af den afgiftspligtige person. Se SKM2019.480.SR, hvor Skatterådet udtalte, at et dansk selskabs filial (et fast forretningssted) i et tredjeland skulle anses for udtrådt af den afgiftspligtige person i Danmark (en fællesregistrering i Danmark), idet filialen indgik i en fællesregistrering i et tredjeland.

Det forhold, at fx en filial (fast forretningssted) indgår i en fællesregistrering i det pågældende tredjeland, skal således sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven. Det gælder dog kun, når filialen m.v. indgår i en fællesregistrering i et tredjeland, hvor tredjelandet både har et momssystem, der er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistrering, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momslovens. Se SKM2019.480.SR.

Se også

  • afsnit D.A.4.1.2 om levering mod vederlag.
  • afsnit D.A.13.8 om fællesregistrerede virksomheders solidariske hæftelse.
  • afsnit D.A.14.1.7 om betingelserne for fællesregistrering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme
C-269/20, S

Dommen omhandler fællesregistreringer, offentlig virksomhedsudøvelse og udtagning i momsmæssig forstand.

EU-Domstolen udtaler at, artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b).

Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser vedrørende dommens evt. konsekvenser for dansk praksis endnu ikke tilendebragt.
C-141/20, Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mbH

EU-Domstolen udtaler:

1)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje over for de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

2)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65,

skal fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter muligheden for, at en given enhed sammen med det beherskende selskab kan udgøre en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, gøres betinget af, at dette selskab ud over at besidde flertallet af stemmerettighederne i enheden også skal besidde en andelsmajoritet i enhedens kapital.

3)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, første afsnit, i direktiv 77/388, som ændret,

skal fortolkes således, at

den førstnævnte bestemmelse er til hinder for, at en medlemsstat ved typificering anser bestemte enheder for ikke at være selvstændige, når disse enheder finansielt, økonomisk og organisatorisk er indlemmet i det beherskende selskab i en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden.

Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser vedrørende dommens evt. konsekvenser for dansk praksis endnu ikke tilendebragt.
C-812/19, Danske Bank Et selskabs hovedetablering, der er beliggende i en medlemsstat, og som indgår i en momsgruppe oprettet på grundlag af momssystemdirektivets artikel 11, og dette selskabs filial, der er etableret i en anden medlemsstat, anses for særskilte afgiftspligtige personer, når denne hovedetablering leverer tjenesteydelser til den nævnte filial og allokerer omkostningerne hertil til filialen.

C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige

Medlemmerne af en fællesregistrering udgør tilsammen en afgiftspligtig person. Hvis en filial i et EU-land af et selskab med hjemsted i et tredjeland er medlem af en fællesregistrering i EU-landet, så kan hjemstedet og filialen derimod ikke betragtes en og samme afgiftspligtige person. Levering af ydelser fra hjemstedet til filialen udgør derfor momspligtige transaktioner. Fællesregistreringen er betalingspligtig for modtagelsen af ydelserne.

Landsretten

SKM2023.264.ØLR

►Sagen angik, om A A/S, der driver momsfritaget forsikringsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og derfor ikke har fradragsret for moms af sine indkøb i medfør af momslovens § 37, stk. 1, for årene 2007-2011 havde krav på (yderligere) godtgørelse af et momsbeløb på ca. 57 mio. i medfør af den dagældende momslovs § 45, stk. 4. Dette beroede på, om omsætningen fra A's faste forretningssted i Norge ved salg af forsikringer til norske kunder kunne medregnes ved opgørelsen af godtgørelsen.◄

►På baggrund af en gennemgang af EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 169, litra c, som er gennemført ved momslovens § 45, stk. 4, navnlig dommen i sag C-388/11, Crédit Lyonnais, gav Østre Landsret Skatteministeriet medhold i, at A ikke kunne medregne omsætningen fra det faste forretningssted.◄

►Henset til de bærende hensyn som anføres i EU-Domstolens dom i Le Crédit Lyonnais, herunder princippet om territorial tilknytning og princippet om momsens neutralitet, fandt Østre Landsret, at det endvidere ikke kan antages at have selvstændig betydning for hovedsædets adgang til at inddrage det faste forretningssteds omsætning ved beregningen af hovedsædets pro rata-sats, om hovedsædet og det faste forretningssted momsretligt måtte anses for at udgøre én afgiftspligtig person eller to selvstændige afgiftspligtige personer. Landsretten fandt derfor, at den omstændighed, at det faste forretningssted i Norge i momsretlig henseende skulle betragtes som en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til A A/S som følge af, at A A/S indgik i en dansk fællesregistrering, ikke kunne føre til et andet resultat.◄

►Landsretten fandt derudover, at det ville være uforeneligt med EU-Domstolens fortolkning af momssystemdirektivets artikel 169, litra c, såfremt den norske filial i den foreliggende situation ansås for formidler af forsikringsydelserne i medfør af momslovens § 4, stk. 4, med den konsekvens, at A A/S kunne medregne den norske filials omsætning i opgørelsen af selskabets momsgodtgørelse i Danmark.◄

►Vedrørende et subsidiært spørgsmål i sagen gav landsretten ministeriet medhold i, at A ikke havde dokumenteret at have allokeret omkostninger til (gen-)forsikring til det faste forretningssted, hvilket kunne have medført, at A havde ret til en vis - mindre - godtgørelse.◄

►Skatteministeriet blev herefter frifundet for A's påstande.◄

SKM2009.466.VLR

I sagen var en bank fællesregistreret efter ML § 47, stk. 4, 2. pkt. med et selskab, hvis aktiviteter hovedsagelig består i at stille faciliteter, herunder hotelophold med kursuslokaler og bespisning til rådighed for kursusudbydere, herunder til banken i forbindelse med bankens afvikling af interne kurser. Landsretten traf afgørelse om, at fællesregistreringen skal opgøre fradrag for indkøb til brug for selskabets aktiviteter efter ML § 38, stk. 1. Landsretten bemærker, at på købstidspunktet er fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser forudbestemt til at blive anvendt til selskabets levering af momspligtige hotel- og restaurationsydelser til 3. mand og til brug for afholdelse af fællesregistreringens interne kurser, der ikke skal beregnes moms af.

Landsskatteretten 

SKM2022.66.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde påbudt en fællesregistrering en sektoropdeling således, at museet skulle opgøre sin fradragsret særskilt, jf. ML § 38, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at den af museet udøvede aktivitet, der vedrørte den museale oplevelse på H1 (museumssektoren), var forskellig fra de af fællesregistreringen i øvrigt udøvede driftsaktiviteter. Der blev henset til, at arten af disse aktiviteter adskilte sig klart fra arten af de øvrige aktiviteter, der blev udøvet af fællesregistreringen, ligesom museet oppebar en særskilt omsætning herfra. Dermed udøvede den af SKAT påbudte sektor tilstrækkeligt afgrænsede driftsaktiviteter, og denne ansås at kunne fungere uafhængigt af den øvrige driftsaktivitet. Det forhold, at der var en sammenhæng mellem de af museet afholdte udgifter til udstillingerne og den af fonden oppebårne omsætning fra caféen og butikken, fandtes ikke at være til hinder for en sektoropdeling. Retten fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at museet havde afholdt udgifter til kunstudstillinger, der udgjorde sektorspecifikke fællesomkostninger. Der ansås således at være afholdt udgifter, der vedrørte den momspligtige og momsfritagne indtægt i museumssektoren, som ikke kunne henføres til aktiviteterne i den resterende del af fællesregistreringen. Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for at udstede et påbud om sektoropdeling i medfør af ML § 38, stk. 3, var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.

SKM2021.658.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskab, som indgik i en fællesregistrering i Danmark, jf. ML § 47, stk. 4, og dettes filial med fast forretningssted i et andet land, ikke var én og samme afgiftspligtige person, jf. ML § 3.

Selskabet blev herefter anset for betalingspligtig af leverancer fra filialen til selskabet, og selskabets anmodning om tilbagebetaling af erhvervelsesmoms, jf. ML § 46, stk. 3, kunne derfor ikke imødekommes.

Skatterådet

SKM2021.203.SR

Spørger driver busoperatørvirksomhed med egne og lejede busser. Spørger fællesregistreres med et serviceselskab (datterselskab) som servicerer både busoperatørens egne busser og leasingselskabets (datterselskab) busser. Serviceselskabet forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på 6-12 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de busser, der lejes ud til busoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med busoperatøren og serviceselskabet.

Skatterådet bekræfter:

    • at serviceselskabet kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på 6-12 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen,
    • at fællesregistreringen (busoperatør og serviceselskab) fuldt ud kan fratrække momsen af alle udgifter, der direkte kan henføres til de momspligtige aktiviteter (service, der faktureres ud af fællesregistreringen), herunder reservedele og forbrugsmaterialer, mens der er delvis fradragsret for de udgifter, der kan henføres udelukkende til service på busser ejet af busoperatøren samt på øvrige fællesomkostninger,
    • at der ved indkøb af reservedele og forbrugsmaterialer, der skal anvendes til service og reparation i serviceselskabet, skal tages delvist fradrag, jf. ML § 38, stk. 1, og at den delvise fradragsret kan reguleres op til fuldt fradrag, jf. ML § 37, stk. 4, for de lagervarer, der anvendes til brug for levering af ydelser til kunder, der ikke er en del af fællesregistreringen, og hvor ydelserne derfor er momspligtige,
    • at leasingselskabet løbende kan fakturere serviceydelserne til busoperatøren i takt med, at serviceselskabet udfører service på busserne, og
    • der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, når samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer, overdrages fra leasingselskabet til busoperatøren på et tidspunkt, hvor leasingselskabet efter reguleringsperiodens udløb er blevet fællesregistreret med busoperatøren og serviceselskabet.

SKM2021.195.SR

Spørger driver togoperatørvirksomhed med leasede tog. Spørger leverer serviceydelser på de leasede tog til leasingselskabet (datterselskab). Spørger forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på op til 26 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de tog, der lejes ud til togoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med togoperatøren.

Skatterådet:

    • bekræfter, at Spørger kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på op til 26 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen,
    • bekræfter ikke, at der i serviceaftalen også kan indgå levering af brændstof,
    • bekræfter, at Spørger kan fratrække momsen fuldt ud af omkostninger, som direkte kan henføres til togoperatørselskabets momspligtige aktiviteter med serviceaftalerne,
    • bekræfter, at når Spørgers momspligtige omsætning forøges, så forøges Spørgers delvise fradragsret for fællesomkostninger,
    • bekræfter, at leasingselskabet løbende kan fakturere leasingydelser, der inkluderer en fuld serviceaftale, til Spørger,
    • bekræfter, at hvis leasingselskabet fællesregistreres med Spørger efter 5 år fra tidspunktet for leasingselskabets indkøb og påbegyndelse af udlejning af tog til Spørger, så skal vederlaget i forbindelse med udlejningen af togene, herunder de løbende serviceydelser inkl. forbrugsmaterialer, tog-it m.v., ikke pålægges moms,
    • bekræfter, at der, jf. de nye momsregler for udtagning af aktiver, som trådte i kraft den 1. juli 2021, ikke skal betales udtagningsmoms vedrørende togene og servicekontrakterne på tidspunktet for fællesregistreringen eller senere, under forudsætning af, at togene efter den momsmæssige fællesregistrering anvendes til blandet aktivitet i form af momsfritaget personbefordring og momspligtig reklamevirksomhed, og
    • bekræfter, at der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, hvis togene eller alternativt samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer m.v., overdrages fra leasingselskabet til Spørger efter udløbet af togenes reguleringsperiode og efter gennemførelse af en momsmæssig fællesregistrering mellem de 2 selskaber.

SKM2021.178.SR

Spørger leverer momspligtige varer og ydelser til en køber. På et tidspunkt, hvor Spørger og køber er fællesregistreret, opkræver Spørger et forudbetalingsbeløb fra køber. Efter at forudbetalingen er sket, og inden leverancerne påbegyndes, ophæves fællesregistreringen.

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal opkræves moms af forudbetalingen, når forudbetalingen finder sted, mens Spørger og køber er fællesregistreret. Fællesregistrerede virksomheder anses som én virksomhed i momslovens forstand, og der skal ikke betales moms af interne leverancer mellem virksomheder i fællesregistreringen.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at Spørger har fuld fradragsret for moms af indkøb der foretages til brug for leverancerne til køber, når indkøbene foretages efter at fællesregistreringen er ophævet.

Skatterådet bemærker, at når leveringen først sker, efter at fællesregistreringen er ophævet, skal forudbetalingsbeløbet indgå som en del af det momspligtige vederlag for leverancen.

SKM2019.480.SR

Skatterådet udtalte bl.a., at det forhold, at en filial indgår i en fællesregistrering i et tredjeland, momsmæssigt skal sidestilles med, at filialen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47, stk. 4. Ifølge det bindende svar er det dog en betingelse, at det pågældende tredjeland både har et momssystem, der generelt er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistreringer, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven.

Der er på baggrund af Skatterådets udtalelser i det bindende svar offentliggjort et styresignal, jf. SKM2019.594.SKTST.

SKM2016.344.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en dansk filial ikke skal beregne moms af ydelser modtaget fra hovedkontoret i et andet EU-land, når selskabet indgår i en fællesregistrering i det andet EU-land, og når hovedkontoret fordeler en andel af de af hovedkontoret afholdte generalomkostninger til filialen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers filials leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land ikke kan anses for leverancer mod vederlag. Hvis betingelserne for fradragsret i øvrigt er opfyldt, har spørgers filial derfor fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land.

Påklaget til Landsskatteretten, men klagen er tilbagekaldt.

SKM2015.239.SR

Skatterådet bekræfter, at når et serviceselskab med momspligtige aktiviteter indgår i en fællesregistrering med en momsfri virksomhed, forøges fællesregistreringens delvise fradragsret, når serviceselskabets momspligtige omsætning forøges. I henhold til ML § 38, stk. 3, kan SKAT påbyde fællesregistreringen sektoropdeling, hvis der opstår en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger.

SKM2009.119.SR

Et forsikringsselskabs filial i udlandet kunne ikke anses for at være et fast forretningssted i momslovens forstand. Filialen og selskabet, der var en del af en fællesregistrering, blev derfor anset for én og samme momspligtige person.

Skattestyrelsen

SKM2019.593.SKTST

Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-7/13, Skandia America Corp. er dansk praksis ændret i forhold til, om fællesregistreringer i andre EU-lande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov.

Praksisændringen består i, at det forhold, at en etablering i et andet EU-land indgår i en fællesregistrering i det pågældende EU-land, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven.

SKM2019.594.SKTST

På baggrund af SKM2019.480.SR er hidtidig dansk praksis ændret i forhold til om fællesregistreringer i tredjelande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov.

Praksisændringen består i, at en etablering i et tredjeland, som indgår i en fællesregistrering i det pågældende tredjelande, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47. Det gælder dog kun, når det pågældende tredjeland både har et momssystem, der er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistrering, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven.