Efter gældende regler skal modtagne betalinger beskattes i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet. I de tilfælde, hvor der er indtrådt retserhvervelse til udbetalinger i 2020, skal disse derfor beskattes i 2020.

I mange tilfælde vil der være erhvervet endeligt ret til beløbet i det indkomstår, hvor beløbet er udbetalt.

I nogle tilfælde vil beskatningstidspunktet dog afvige fra udbetalingsåret, fordi der ikke er erhvervet endelig ret til beløbet i det år, da det blev udbetalt.

Om der er erhvervet endelig ret afhænger af en vurdering af de nærmere betingelser for at modtage det konkrete beløb.

Det vil i forbindelse med betalinger som følge af Covid-19 således afhænge af en konkret vurdering af den enkelte situation, hvornår beskatningstidspunktet indtræder.

Nogle kompensationsordninger er opbygget således, at virksomheden på forhånd skal dokumentere, at alle betingelser for at modtage et kompensationsbeløb er opfyldt. Når den udbetalende myndighed har gennemgået dokumentationen, træffer myndigheden en endelig afgørelse. I det omfang betingelserne for at modtage et kompensationsbeløb er opfyldt, udbetales beløbet til virksomheden. I disse tilfælde er der indtrådt retserhvervelse, når beløbet modtages, hvorfor beløbet skal medregnes i indkomstopgørelsen i udbetalingsåret. Se mere om resolutive betingelser i afsnit C.C.2.5.3.4.

Ved andre kompensationsordninger skal virksomheden senere dokumentere, at forskellige betingelser var opfyldt i kompensationsperioden, fx at omsætningen reelt var faldet med de forventede 50 %, at de faste omkostninger eller lønninger reelt beløb sig til det i ansøgningen forventede m.m. I disse tilfælde skal den udbetalende myndighed efterfølgende træffe en endelig afgørelse om retten til beløbet og beløbets størrelse. Der kan derfor i mange tilfælde være tvivl om, hvorvidt virksomheden havde ret til kompensation og til beløbets størrelse. Beskatningstidspunktet efter disse ordninger vil som udgangspunkt være udskudt, således at virksomheden først skal medregne kompensationsbeløbet på tidspunktet for den udbetalende myndigheds endelige afgørelse. Se mere om suspensive betingelser i afsnit C.C.2.5.3.4.

Lov nr. 2611 af 28. december 2021 om Covid-19-kompensationsordninger og erstatninger

De gældende regler om, hvornår et Covid-19 kompensationsbeløb skal beskattes, kan give anledning til tvivl, når der ikke er erhvervet endelig ret til en udbetaling på udbetalingstidspunktet.

For at skabe en mere klar og enkel lovgivning om beskatningstidspunktet af de forskellige Covid-19-ordninger, er § 1 i lov nr. 2611 af 28. december 2021 indsat i LL § 8 Q.

Da formålet med loven dels er at skabe klarhed over beskatningstidspunktet i tvivlstilfælde, men også at indføre en valgmulighed for den enkelte modtager, er det alene de Covid-19-situationer, der kan have et udskudt beskatningstidspunkt, der er omfattet af valgordningen i loven.

Har virksomheden erhvervet endelig ret til et beløb på udbetalingstidspunktet, vil beskatningstidspunktet ikke blive berørt af loven. Det vil således afhænge af den konkrete kompensationsordning m.m., om virksomheden kan gøre brug af valgordningen i loven.

Ordninger, der er omfattet af valgordningen i loven

Ved denne gruppe af Covid-19-ordninger m.m. har den udbetalende myndighed på udbetalingstidspunktet ikke endeligt afgjort, om modtageren er berettiget til udbetalingen, hvorfor der er usikkerhed om, hvor stort et beløb modtageren er berettiget til, men også om modtageren opfylder betingelserne for at modtage udbetalinger fra ordningen. I denne gruppe falder bl.a. de fleste ordninger, der administreres af Erhvervsstyrelsen.

Beskatningstidspunkt for disse ordninger er som udgangspunkt tidspunktet for den udbetalende myndigheds endelige beslutning om beløbets berettigelse og størrelse. En udbetaling i 2020, som først endeligt godkendes af den udbetalende myndighed i et efterfølgende indkomstår, skal efter gældende ret som udgangspunkt først beskattes i dette efterfølgende indkomstår. Som beskrevet ovenfor betyder gældende regler imidlertid, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte udbetaling for at fastslå beskatningstidspunkt.

Den vedtagne lov gør det inden for visse rammer muligt, at give frit valg om, i hvilket år udbetalingen skal beskattes. Efter loven kan et modtaget beløb vælges medregnet i:

• udbetalingsåret,
• året for den endelige beslutning fra den udbetalende myndighed eller
• et hvilket som helst år herimellem.

Loven giver også mulighed for, at beskatningstidspunktet for udbetalinger ►i indkomstårene 2020 og 2021,◄ der ikke efter gældende regler skal beskattes i udbetalingsåret, efter anmodning om genoptagelse, ►som skal være foretaget senest den 1. juli 2022,◄ senere kan ændres således, at udbetalingen kan blive indkomstbeskattet i udbetalingsåret.

Ordninger, der ikke er omfattet af valgordningen i loven

Ved denne gruppe af ordninger skal modtageren allerede ved sin ansøgning dokumentere, at alle betingelser for at have endelig ret til det ansøgte beløb er opfyldt. Det betyder, at modtagere i denne gruppe ikke skal indsende efterfølgende dokumentation for, at betingelserne var opfyldt. Et udbetalt beløb er derfor endeligt godkendt.

Disse udbetalinger beskattes på udbetalingstidspunktet, dvs. i det indkomstår, hvor beløbet udbetales til modtager. Er beløbet udbetalt i indkomståret 2020, skal beløbet derfor medregnes i indkomstopgørelsen for 2020.

Situationer hvor et foreløbigt udbetalt kompensationsbeløb ikke svarer til det beløb, som den udbetalende myndighed endeligt godkender

Der vil opstå situationer, hvor foreløbigt udbetalte kompensationsbeløb ikke svarer til det beløb, der bliver endeligt godkendt af pågældende myndighed.

Der vil både være tilfælde, hvor det foreløbigt udbetalte beløb er for stort og for lille.

Således vil muligheden for at modtage et yderligere kompensationsbeløb følge hovedreglen for retserhvervelsesprincippet og dermed være retserhvervet i det indkomstår, hvori dette yderligere beløb til udbetaling er endeligt godkendt af den udbetalende myndighed.

Viser det sig derimod, at der er blevet udbetalt for meget i foreløbig kompensation, vil pågældende myndighed kræve det for meget udbetalte tilbagebetalt. Sådanne tilbagebetalingstilfælde er der også reguleret for i lov nr. 2611 af 18. december 2021. Således vil et tilbagebetalingsbeløb kunne vælges fratrukket i det indkomstår, hvor myndigheden har truffet endelig afgørelse om tilbagebetalingen, eller vælges fratrukket i det indkomstår, hvor den skattepligtige har valgt at medregne den foreløbige udbetalte og for store kompensation til indkomsten.

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3.4 om resolutive og suspensive betingelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2006.696.VLR	Et markedsføringstilskud fra en købmandskæde til en nystartet købmand var betinget af 5 års samhandel, og tilskudsbeløbet var i denne periode deponeret. Købmandskæden stillede dog samtidig en varekredit af samme størrelse som tilskuddet til rådighed for købmanden. Betingelsen blev i det konkrete tilfælde ikke opfyldt, men landsretten fandt, at tilskuddet og kreditten måtte ses i sammenhæng, og at resultatet af den samlede aftale var, at tilskuddet reelt blev stillet til rådighed ved samarbejdsforholdets begyndelse og skulle beskattes på dette tidspunkt.	Resolutiv betingelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2014.219.LSR	Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed. Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit, jf. SL § 5 modsætningsvis. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor ske løbende i takt med salget af bøgerne. Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet, og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes.	(Tidligere instans SKM2013.39.SR).
SKM2002.383.LSR	Tilskud fra EU's EFRU-midler og fra staten, der blev udbetalt til et selskab i rater i takt med et anlægsprojekts færdiggørelse, var indkomstskattepligtigt og skulle indtægtsføres på udbetalingstidspunkterne, dvs. i indkomstårene 1999 og 2000. Nogle vilkår for tildelingen af tilskuddene udskød ikke beskatningstidspunktet til indkomståret 2000. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på: at 60 % af byggeriet var opfyldt ved udbetalingen af 2. rate i december 1999, at færdiggørelsen af projektet beroede på selskabets egne forhold, og at opfyldelsen af de resterende betingelser ikke kunne anses for usikker, eller tilsvarende beroede på selskabets egne forhold.
SKM2003.352.LSR	En skatteyder, der drev virksomhed med produktion og salg af planteprodukter, skulle først indtægtsføre modtaget fragtstøtte i det indkomstår, hvor fragtstøtten beløbsmæssigt kunne gøres endeligt op. Landsskatteretten lagde vægt på, at skatteyderen først ved meddelelsen om den konkrete fragtstøtte kunne anses for at have et retskrav på et nærmere angivet støttebeløb.
SKM2001.204.LSR	Et olieselskab gav tilskud til ombygning af servicestation. Det var aftalt, at ejeren skulle modtage et lån/tilskud til modernisering. Beløbet, der var rentefrit, skulle tilbagebetales over en 10-års-periode med lige store beløb pr. år. Olieselskabet eftergav løbende de årlige afdrag, hvis ejeren stadig aftog hele sit forbrug af motorbrændstoffer hos olieselskabet. Hvis ejeren derimod opsagde kontrakten med olieselskabet, gik konkurs eller døde, forfaldt restgælden til betaling. Det blev lagt til grund, at låneaftalen indebar sådanne retlige forpligtelser for ejeren, at der ikke var grundlag for at behandle lånet anderledes end andre lån. De eftergivne beløb var derfor først skattepligtige for ejeren, når de blev eftergivet. Suspensiv betingelse.	Retsformanden, der dissentierede, mente derimod, at betingelserne var resolutive.
TfS 1999, 114 LSR	Resolutiv betingelse. En leverandør havde i 1995 ydet et tilskud i forbindelse med etablering af en varekredit til indehaverne af en nyerhvervet købmandsforretning. Tilskuddet blev anset for skattepligtigt på tildelingstidspunktet, selvom retten til tilskuddet ville bortfalde, hvis samhandlen ophørte inden 1. december 1998. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede aftaler var udgangspunktet, at betingelserne blev anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt fik virkning fra aftalens indgåelse. Landsskatteretten fandt ikke, at aftalens betingelser udskød beskatningstidspunktet.
TfS 1998, 401 LSR	Landsskatteretten fandt, at et selskab først kunne anses for at have erhvervet endelig ret til kompensation for en affaldsafgift for året 1995 i 1996, hvor selskabet på baggrund af en ansøgning havde fået endeligt bindende tilsagn om udbetaling af kompensation.
TfS 1995, 904 LSR	En fisker havde modtaget meddelelse om udbetaling af tilskud til ophugning af et fiskerfartøj under nærmere angivne betingelser. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede retserhvervelser måtte afgøres ud fra en konkret vurdering, om opfyldelsen af betingelsen var forbundet med en sådan usikkerhed, at beskatningstidspunktet blev udskudt til det tidspunkt, hvor betingelsen var opfyldt. I det konkrete tilfælde, hvor opfyldelsen kun havde beroet på klagerens egne forhold og i øvrigt ikke kunne anses for usikker, blev retserhvervelsestidspunktet fastlagt til det tidspunkt, hvor fiskeren havde modtaget meddelelse om tildeling af tilskuddet. Resolutiv betingelse.
Skatterådet
SKM2017.629.SR	Skatterådet besvarer en række spørgsmål vedrørende straksafskrivning efter AL § 44 af udgifter til anskaffelser af aktiver, der betales med tilskudsbeløb, der ydes til investering efter lov om landdistriktsfonden, ligesom Skatterådet besvarer en række spørgsmål om periodisering af tilskudsbeløb. I besvarelsen forudsætter Skatterådet, at tilskud skal henføres til beskatning i det indkomstår, hvor den skattepligtige har modtaget tilsagn om at have ret til at modtage et tilskud af en bestemt størrelse, og det kan gøres endeligt op. Det forudsættes endvidere, at den skattepligtige i anskaffelsesåret har adgang til at straksafskrive udgiften til køb af aktivet, når retserhvervelsen til tilskudsbeløbet er indtrådt, og at straksafskrivning efter AL § 44 skal foretages i det indkomstår, hvor aktivet anskaffes i afskrivningslovens forstand.
SKM2007.415.SR	A betalte kompensation til de med A koncernforbundne selskaber B og C for ophævelse af en leveringsaftale. Kompensationen, som var baseret på en aftale indgået mellem parterne ultimo 2006, var skattepligtig i 2006 for B og C og fradragsberettiget samme år for A.