Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal betale lønsumsafgift af persontransport. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Hovedregel
• Undtagelse til hovedreglen
• Definition: Persontransport
• Definition: Udlandet
• Særligt om offentlige trafikselskaber
• Særligt om kørselskontorer og taxibestillingskontorer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

LAL § 1, stk. 1, 1. punktum, har følgende ordlyd:

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. ..." 

ML § 13, stk. 1, nr. 15, fritager følgende varer og ydelser for moms:

"Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel."  

LAL § 1, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:

...

6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,

..."

Hovedregel

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 15 (persontransport). Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.

Der skal derfor betales lønsumsafgift af persontransport, bortset fra turistbuskørsel som er momspligtigt.

Virksomheder, som leverer persontransport, er fx: 

• Luftfartsselskaber
• Færgeselskaber
• Busselskaber
• Taxaselskaber.

Se også

Se også afsnit

• D.A.5.15 om personbefordring for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen
• D.B.2.1 for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
• D.B.4 om, hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften
• D.B.4.6 om, hvordan taxabestillingskontorer skal opgøre lønsumsafgiften
• D.B.3 om, hvornår virksomheden skal registreres for lønsumsafgift.

Bemærk

Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 om registrering af virksomheden.

Undtagelse til hovedreglen

Persontransport direkte til eller fra udlandet er fritaget for lønsumsafgiftspligten. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 6.

Definition: Persontransport

Ved persontransport forstås transport af personer med alle former for transportmidler, fx:

• Fly
• Helikopter
• Skib, fx færge og fiskekutter
• Tog
• Bil
• Bus
• Ambulancer
• Hestevogn
• Cykeltaxa og rickshaw.

Definition: Udlandet

Ved udlandet skal der forstås geografiske områder, som ikke er omfattet af det danske momsområde. Se afsnit D.A.2.1 om det danske momsområde og SKM2003.201.TSS.

Ved udlandet forstås derfor både andre EU-lande og lande uden for EU, herunder Færøerne og Grønland.

Persontransport til eller fra udlandet er fx:

• Transport af personer med passagerfly fra København til Oslo
• Rutekørsel med bus fra Berlin til København
• Persontransport til eller fra en boreplatform, som står uden for 12-sømilegrænsen. Det skyldes, at boreplatformen er placeret uden for det danske momsområde. Se SKM2003.201.TSS
• Kørsel med rustvogn over landegrænser. Kørsel med rustvogn over landegrænser var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag (ambi), som persontransport direkte til eller fra udlandet. Se TfS 1988, 593, Direktoratet for Toldvæsenet.

Særligt om offentlige trafikselskaber

Offentlige trafikselskaber skal betale lønsumsafgift fra 1. januar 2009. Det skyldes, at trafikselskabet er den reelle leverandør af persontransportydelsen. Det er uden betydning, om driften er udliciteret til entreprenører (vognmænd). Se SKM2009.283.SKAT.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vognmændene er lønsumsafgiftspligtige af de persontransportydelser, som vognmændene udfører for trafikselskabet. Det skyldes, at ydelserne er momsfri persontransport efter ML § 13, stk. 1, nr. 15, og derfor er lønsumsafgiftspligtige.

Særligt om kørselskontorer og taxibestillingskontorer

Kørselskontorer oprettet i henhold til taxiloven (lov nr. 1538 af 19. december 2017), leverer personbefordring mod vederlag til kunderne, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 15. Efter taxiloven må taxikørsel kun sælges af et kørselskontor, mens selve kørslen udføres af selvstændige vognmænd, der har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i biler. De tilknyttede taxivognmænd leverer personbefordring mod vederlag til kørselskontoret og er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 15. Se SKM2018.493.SR.

Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 er ML § 13, stk. 1, nr. 19, ændret. Taxabestillingskontorer er med virkning fra 1. januar 2019 ikke længere omfattet af denne momsfritagelse.

Taxibestillingskontorer, som mod betaling (herunder kontingenter og lignende) formidler hyrevognskørsel og leverer administrationsydelser til vognmænd tilsluttet bestillingskontoret, anses med virkning fra 1. januar 2019 for at formidle persontransport i eget navn, men for taxavognmandens regning. Bestillingskontoret anses derfor for at levere momsfritaget formidling af personbefordring til vognmændene, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 15, sammenholdt med ML § 4, stk. 4. Se SKM2018.615.SR.

Kørselskontorer, taxibestillingskontorer og taxivognmænd er derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten for personbefordring. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2023.153.LSR	►Klageren havde i 2015 erhvervet indtægter med i alt 168.848 kr. gennem befordring af passagerer i klagerens eget køretøj. SKAT havde pålagt klageren at betale 8.442 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt og 3.547 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser.◄ ►Landsskatteretten fandt, at klageren i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. ML § 3, stk. 1. Der var herved henset til, at klagerens indtægter ved befordring af passagerer i klagerens eget køretøj formidlet gennem et nederlandsk selskabs app efter rettens opfattelse skete med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Der var videre henset til, at klageren ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Klagerens henvisning til en skatterådsafgørelse den 25. januar 2022 for et Wolt-bud kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten henså til, at de faktiske forhold og kontrakter mellem Wolt og Wolt-bude ikke er de samme som i sagen for Landsskatteretten. Der var på det foreliggende grundlag blandt andet forskel i den økonomiske risiko, instruktionsbeføjelser og omfanget af tilsyn med arbejdet.◄ ►Det nederlandske selskab stillede i den omhandlede periode som nævnt en formidlingstjeneste til rådighed for klageren via en app. Selskabet leverede dermed efter Landsskatterettens opfattelse en formidlingsydelse til klageren, idet tjenesten formidlede en kontakt mellem klageren og passagererne. Landsskatteretten fandt, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. ML § 16, stk. 1, idet klagerens befordring af passagerer foregik i Danmark. Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at klageren skulle afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til klageren efter reglerne om omvendt betalingspligt i ML § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast forretningssted i Danmark.◄ ►Landsskatteretten bemærkede, at klagerens kørsel var en personbefordringsydelse, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 15. Det betød, at der ikke skulle opkræves og betales dansk moms af klagerens transport af passagerer via tjenesten, ligesom der ikke kunne opnås fradrag for momsbelagte udgifter, som var afholdt for at kunne levere transporten. Klagerens resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 86.112 kr., hvorfor indehaveren var lønsumsafgiftspligtig, jf. LAL § 2, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.◄	►Bemærk, at fritagelsen for hyrevognskørsel gælder også for kørsel, der foretages i modstrid med anden lovgivning, se "Ulovlige leveringer" i D.A.4.1.2 og den i afsnittet gengivne praksis.◄
TfS 1995, 868. Mn	Et forsikringsselskab hjemtransport af syge personer fra udlandet for fremmed regning var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag (ambi), som persontransport direkte fra udlandet.	Praksis er videreført i lønsumsafgiftsloven fra 1. januar 1992.
Skatterådet
SKM2018.615.SR	Skatterådet bekræfter, at et taxibestillingskontor handler i eget navn og for fremmed regning, og derfor kan anses for at levere momsfritaget formidling af personbefordring til de tilsluttede vognmænd. Skatterådet bekræfter endvidere, at når et taxibestillingskontor er oprettet af en taxaforening, og vedtægterne i bestillingskontoret for så vidt angår den obligatoriske del følger standardvedtægterne, er bestillingskontoret en integreret del af taxaforeningen, så længe bestillingskontoret ikke er oprettet i en anerkendt selskabsform. Skatterådet bekræfter endelig, at det kontingent som vognmændene betaler til taxaforeningen kan anses for at være momsfritaget.	Se også SKM2018.493.SR vedrørende et kørselskontor, som er indarbejdet i D.A.5.15.2.
SKM2018.493.SR	Spørger er et kørselskontor, der er oprettet i henhold til den nye taxilov, som trådte i kraft den 1. januar 2018. Efter loven må taxikørsel kun sælges af et kørselskontor, mens selve kørslen udføres af selvstændige vognmænd, der har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring. Skatterådet bekræfter, at de ydelser (taxikørsel), kørselskontoret leverer til kunderne, er momsfri personbefordring, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 15. Skatterådet bekræfter endvidere, at når vognmænd med tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i biler, udfører personbefordringen for et kørselskontor, er vognmændenes ydelser også omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 15.	Se også SKM2018.615.SR vedrørende et taxibestillingskontor, som er indarbejdet i afsnit D.A.5.15.3.