Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der anses for og ikke anses for ophold uden for riget i relation til LL § 33 A.

Afsnittet indeholder:

• Geografisk afgrænsning
• Søfolk
• Flypersonel
• Arbejde udført i Danmark
• Sygdom, barsel og korterevarende kursus
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.2.

Geografisk afgrænsning

Skattelempelse efter LL § 33 A gælder for lønindkomst, som en lønmodtager optjener uden for riget ved personligt arbejde i tjenesteforhold.

Uden for riget er i den sammenhæng uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

Dansk, færøsk og grønlandsk luftrum, territorialfarvand og kontinentalsokkel er en del af riget.

Personer, der arbejder på installationer og borerigge i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for den danske, færøske og grønlandske kontinentalsokkel, har ophold uden for riget.

Søfolk

På grund af de særlige arbejdsvilkår for søfolk, herunder fiskere, kan disse lønmodtagergrupper normalt kun anses for at have ophold uden for riget, såfremt de uden nogen form for afbrydelse befinder sig uden for riget i mindst 6 måneder. Når de kommer her til landet må opholdet i udlandet anses for at være afbrudt.

Såfremt der derimod er tale om en længerevarende forhyring på et eller flere danske eller udenlandske fartøjer, der har base i udlandet og som ikke anløber dansk havn eller sejler i dansk territorialfarvand, vil den pågældende have mulighed for at afholde ferie m.v. her i landet op til 42 dage, uden at opholdet anses for afbrudt. Det kræver, at de øvrige betingelser i LL § 33 A er opfyldt. Se cir. nr. 72/1996 pkt. 5.2.2.

Flypersonel

Flypersonel, der under deres udlandsophold flyver til og fra danske, færøske og grønlandske destinationer, opfylder ikke kravet om ophold uden for riget, og LL § 33 A kan derfor ikke anvendes.

Det danske luftrum er en del af riget, og arbejdet udføres derfor i Danmark, når flypersonel flyver gennem dansk luftrum på vej til og fra destinationer udenfor riget.

Det arbejde, der udføres i dansk luftrum, anses for at være nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og udlandsopholdet afbrydes derfor ikke, med mindre flyet lander på destinationer indenfor riget. Det gælder også for en enkelt landing.

En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A. Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at ligningslovens § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation. Se SKM2023.18.ØLR.

Arbejde udført i Danmark

Hvis der under udlandsopholdet erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, er udlandsopholdet afbrudt. Det gælder, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.

Eksempel - arbejde i virksomhed i Danmark

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at appellanten under ophold i Danmark ikke havde udført arbejde i sin IT virksomhed, der havde bidraget til virksomhedens indtægter, og Højesteret fandt allerede som følge heraf, at betingelserne for lempelse efter LL § 33 A ikke var opfyldt. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel - udlandsopholdet afbrudt

En eksportchauffør ansat i en italiensk vognmandsforretning kunne ikke opnå skattelempelse efter LL § 33 A. Skatteministeriet blev spurgt, om en langturschauffør, der var hjemmehørende i Danmark, kunne opnå skattelempelse efter LL § 33 A. Langturschaufføren var udstationeret til Italien. Han skulle arbejde for en italiensk vognmand. Lønnen blev udbetalt af den italienske arbejdsgiver. Arbejdet bestod i eksportkørsel mellem Danmark og Italien. Skatteministeriet svarede, at LL § 33 A ikke kunne anvendes, fordi udlandsopholdet bliver afbrudt, når der optjenes lønindkomst for arbejde udført i Danmark. Se TfS 1985,532.

Eksempel - udlandsopholdet ikke afbrudt

En lastbilchauffør var berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, for løn optjent i Y-land. Lastbilchaufføren var timelønnet og fik løn for transporttiden mellem hjemmet i Danmark og Y-land i forbindelse med weekend/ferieophold. Han kørte ikke lastbilen til Danmark. Landsskatteretten fandt, at transporttiden i Danmark ikke kunne karakteriseres som arbejde, og at lønnen for transporttiden derfor ikke havde karakter af løn for arbejde udført i Danmark. Den del af chaufførens løn, der kunne henføres til transporttiden i Danmark, skulle anses for en integreret del af det samlede vederlag for arbejde udført i Y-land. Se SKM2016.34.LSR.

Udlandsopholdet anses for afbrudt, hvis en person modtager arbejdsløshedsdagpenge under et ophold i Danmark.

Hvis et arbejdsophold her i riget har været nødvendigt for arbejdet i udlandet, afbryder det ikke udlandsopholdet. Arbejdsopholdet skal dog medregnes i de 42 dage, lønmodtageren højst må opholde sig i Danmark inden for 6 måneder.

Se også

Se også afsnit C.F.4.2.2.4 om nødvendigt arbejde her i riget i relation til 42-dages-reglen.

Sygdom, barsel og korterevarende kursus

Hvis lønmodtageren modtager løn under sygdom eller barsel eller sygedagpenge eller barselsdagpenge under et ophold i Danmark, anses udlandsopholdet ikke for afbrudt. Hvis der udføres arbejde i Danmark under en barselsorlov, afbrydes udlandsopholdet, med mindre der er tale om nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet.

Udlandsopholdet anses ikke for afbrudt, hvis lønmodtageren modtager løn under et kortvarigt kursus i Danmark, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet.

Opholdene i Danmark skal medregnes i de 42 dage, lønmodtageren højst må opholde sig i Danmark inden for 6 måneder. Den indkomst, der modtages ved ophold i Danmark under sygdom, barsel eller kursus, er ikke indkomst optjent ved ophold uden for riget. Skatten af indkomsten kan derfor ikke lempes efter LL § 33 A.

Se også

Se også afsnit C.F.4.2.2.4 om 42-dages-reglen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2007.501.HR	Højesteret fandt det ikke godtgjort, at appellanten under ophold i Danmark ikke havde udført arbejde i sin IT virksomhed, der havde bidraget til virksomhedens indtægter, og Højesteret fandt allerede som følge heraf, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A ikke var opfyldt.
Landsretsdomme
SKM2023.18.ØLR	En pilot, som arbejdede for et dansk luftfartsselskab, og som samtidig havde opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder uden afbrydelser på mere end højst 42 dage i alt, havde selvangivet sin indkomst fra ansættelsen som pilot som lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. SKAT ændrede pilotens skatteansættelser med henvisning til, at piloten ikke var berettiget til lempelse, fordi hans udlandsophold blev afbrudt, når han lettede eller landede i Danmark. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og anså piloten for berettiget til lempelse, idet Landsskatteretten fandt, at pilotens arbejde i Danmark var "nødvendigt arbejde her i riget i forbindelse med udlandsopholdet" (afgørelse af 11. december 2020 i sag 16-0870404). Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ikke forelå noget lempelsesberettiget udlandsophold. Sagen blev i den forbindelse henvist til Østre Landsret som principiel. Landsretten udtalte, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden det pågældende land har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder uden for ligningslovens § 33 A. Om den konkrete sag udtalte landsretten, at pilotens udlandsophold ikke skyldtes en ansættelse i udlandet, hvor ophold i Danmark udgjorde nødvendigt arbejde set i forhold til en hovedbeskæftigelse i udlandet, men at udlandsopholdet derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom landet, hvor piloten tog ophold, ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold. Landsretten fandt på den baggrund, at ligningslovens § 33 A henset til såvel ordlyden som formålet med skattelempelsesreglen ikke var anvendelig i den konkrete situation. Idet piloten desuden ikke havde godtgjort, at der forelå en bindende administrativ praksis eller andre særlige omstændigheder, herunder en berettiget forventning, som var til hinder for, at et skattekrav gøres gældende vedrørende indkomsten i de omhandlede år, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.
Byretsdomme
SKM2018.207.BR	Retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, var opfyldt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at den skattepligtiges kreditkort løbende blev benyttet i Danmark, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at han ikke havde mulighed for at opholde sig i Danmark, når han havde "off-tid" i medfør af ansættelseskontrakten, og at der for visse perioder alene var fremlagt billeder fra udlandet som bevis for opholdene. Retten udtalte i den sammenhæng, at det under de beskrevne omstændigheder påhvilede den skattepligtige med en meget høj grad af sikkerhed at bevise, at han opholdt sig i udlandet, hvilket den skattepligtige ikke havde gjort. Retten lagde endvidere vægt på, at den skattepligtige ikke havde bevist, at han havde optjent løn i den periode, som parterne var enige om kunne give grundlag for lempelse efter sin tidsmæssige udstrækning. Retten henviste i denne sammenhæng til, at det er optjeningstidspunktet, der er afgørende for retten til lempelse.
Landsskatteretten
SKM2019.201.LSR	Klager ansås for berettiget til udlandslempelse efter ligningslovens § 33 A, idet klagers ophold her i landet ikke ansås for at have afbrudt udlandsopholdet. Landsskatteretten lagde vægt på, at klager i den omhandlede periode ikke havde arbejdet eller modtaget understøttelse.
SKM2016.34.LSR	En lastbilchauffør var berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, for løn optjent i Y-land. Lastbilchaufføren var timelønnet og fik løn for transporttiden mellem hjemmet i Danmark og Y-land i forbindelse med weekend/ferieophold. Han kørte ikke lastbilen til Danmark. Landsskatteretten fandt, at transporttiden i Danmark ikke kunne karakteriseres som arbejde, og at lønnen for transporttiden derfor ikke havde karakter af løn for arbejde udført i Danmark. Den del af chaufførens løn, der kunne henføres til transporttiden i Danmark, skulle anses for en integreret del af det samlede vederlag for arbejde udført i Y-land.
Andre afgørelser
TfS 1985,532	Eksportchauffør udførte eksportkørsel mellem Danmark og Italien. Udlandsopholdet blev afbrudt ved arbejde i Danmark. Eksportchaufføren kunne ikke få lempelse efter LL § 33 A. Skattelempelse nægtet.