Indhold
Dette afsnit handler om begrænset skattepligt af indkomster optjent i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Afsnittet indeholder:
Regel
Personer, der har indtægt i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter på dansk område og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark. Se KULBRL § 3, sammenholdt med KULBRL § 1.
For disse personer indebærer kulbrinteskatteloven derfor en (territorial) udvidelse af den subjektive skattepligt.
Administration af regel
I det omfang personer, der har indtægt ved erhvervsvirksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet, ikke tillige er skattepligtige efter KSL §§ 1 eller 2, foretager Skattestyrelsen:
- skatteansættelse
- beregning og
- opkrævning af skatter, der pålignes efter kulbrinteskatteloven
Det samme gælder for personer, som ikke er omfattet af KSL § 1, og som i forbindelse med virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet. Disse personer svarer som udgangspunkt en endelig skat med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af kulbrinteskatteloven. Se KULBRL § 21, stk. 2, 1. pkt.
For andre personer, der udfører virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet, og som også er skattepligtig efter KSL §§ 1 og 2, gælder der ingen særlige regler i kulbrinteskatteloven med hensyn til ansættelse, beregning og opkrævning af skatter.
Valg og omvalg
Den kulbrintebeskattede arbejdstager kan vælge at blive beskattet som en almindelig begrænset skattepligtig lønmodtager efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, med pligt til at indgive oplysningsskema. Valget skal i så fald træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KULBRL § 21, stk. 2, 3. pkt.
Betydningen af DBO'erne
Vederlag for personligt arbejde, der er omfattet efter kulbrinteskatteloven, kan beskattes i Danmark, hvis den konkrete DBO indeholder en bestemmelse om kulbrintevirksomhed, der giver kildelandet beskatningsretten til løn i forbindelse med virksomhed ud for kysten i en af staterne i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og de deri værende naturforekomster.
I mangel af en kulbrintebestemmelse i DBO'en beskattes indkomsten efter bestemmelsen om indkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold. Hvis DBO'en følger OECD modeloverenskomstens artikel 15, stk. 1 og 2, har Danmark beskatningsretten til lønnen, hvis:
- personens ophold i Danmark ikke overstiger 183 dage i nogen 12 måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
- vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og
- vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i Danmark
Bemærk
Bestemmelserne i de enkelte DBO'er kan afvige en del fra OECD's modeloverenskomst. Se ►SKM2023.49.LSR.◄
Danmark er ikke begrænset i sine muligheder for at beskatte personer, der modtager vederlag for personligt arbejde, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, hvis personen er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har indgået en DBO med.
Se også
- C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15, stk. 1 og 2
- C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
- C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten |
| ►SKM2023.49.LSR◄ | ►Landsskatteretten fandt, at KULBRL fandt anvendelse i de omhandlede tilfælde, hvor et selskabs aktivitet bestod i at stille fartøj med bemanding til rådighed til brug for seismiske undersøgelser på den danske kontinentalsokkel. Det ansås herved ikke for afgørende, at det af selskabet indsamlede materiale efter det oplyste ikke endte med at blive anvendt til udvinding af olie og gas. Landsskatteretten fandt herefter, at der var intern hjemmel i national lovgivning til at beskatte selskabets ansatte, der var bosiddende i henholdsvis Ukraine, Rusland, Sydafrika og Filippinerne. Spørgsmålet var herefter, om de ansatte hjemmehørende i de respektive lande kunne påberåbe sig den beskyttelse mod dobbeltbeskatning, der følger af de DBO'er, som Danmark har indgået med de respektive ansattes hjemlande, og som de er omfattet af. For så vidt angår medarbejdere hjemmehørende i Rusland, bemærkede Landsskatteretten, at medarbejderne alene havde opholdt sig i Danmark i 25 dage, og fordi vederlaget var betalt af en arbejdsgiver, der var hjemmehørende i Cypern, var det afgørende for, om Rusland havde beskatningsretten for arbejde udført i Danmark, om selskabet havde etableret et fast driftssted i Danmark. Retten fandt, at arbejdsgiverens aktivitet på den danske kontinentalsokkel af en varighed på 25 dage i den konkrete situation ikke var tilstrækkeligt til at kunne udgøre et fast driftssted i Danmark, hvorved Danmark ikke havde beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Landsskatteretten ændrede således SKATs afgørelse på dette punkt. For medarbejderne fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne bemærkede Landsskatteretten, at disse lande som udgangspunkt havde beskatningsretten til medarbejderens lønindkomst, da det måtte lægges til grund, at medarbejderne var skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Sydafrika, Ukraine og Filippinerne. Retten bemærkede videre, at Danmark dog havde beskatningsretten for den del af lønindkomsten, der kunne henføres til arbejde udført i Danmark. Selskabet, der udbetalte lønnen til medarbejderne fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne, var hjemmehørende i Cypern, hvorfor Sydafrika, Ukraine og Filippinerne allerede af denne årsag ikke havde beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2, jf. litra b. Landsskatteretten fandt herefter, at Danmark havde beskatningsretten til lønindkomsten optjent ved arbejde udført på den danske kontinentalsokkel for medarbejdere fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne i henhold til artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse på dette punkt.◄ | |