Indhold

Dette afsnit beskriver de grundlæggende regler vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er en fond?
• Fondsmyndighed
• Fondslovens kapitalkrav
• Generelt undtaget fra fondsloven
• Konkret undtaget fra fondsloven
• Ind- og udtræden af fondsloven
• Oplysningspligt
• Udlevering af regnskab og bestyrelsesoversigt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er en fond?

Det følger af FL § 1, stk. 2, at der ved en fond forstås en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Definitionen indeholder en række retlige karakteristika, der er opstillet i fondsudvalgets betænkning nr. 970 fra 1982 om fonde, og som har baggrund i almindelige fondsretlige grundsætninger.

Fondsmyndighed

Justitsministeriet er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde. Se FL § 36. Justitsministeriets opgaver ligger i Civilstyrelsen. Fondsmyndighed efter lov om erhvervsdrivende fonde udøves af Erhvervsstyrelsen. Se EFL § 24.

Fondslovens kapitalkrav  

En fond skal have aktiver på mindst 1 mio. kr. for at være omfattet af fondsloven, når den oprettes, se FL § 1, stk. 6. Aktiverne og egenkapitalen skal desuden stå i rimeligt forhold til formålet. Se FL § 8, stk. 1.

Civilstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der oprettes en fond med aktiver på under 1 mio. kr. Se FL § 8, stk. 2.

Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985. Se FL § 8, stk. 3.

Beløbsgrænsen for, hvornår en fond er omfattet af loven, er ved L 2014 734 hævet fra (over) 250.000 kr. til mindst 1 mio. kr. Det betyder, at alle fonde med aktiver på under 1. mio. kr. er undtaget fra fondsloven, herunder reglerne om tilsyn. Sådanne fonde er - såfremt de er oprettet før lovens ikrafttræden - fortsat omfattet af lovens § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i adgangen til at stifte familiefonde), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om vedtægtsændringer), jf. herved FL  § 1, stk. 6, 2. pkt.). En del af fondslovens bestemmelser er samtidig udtryk for almindelige fondsretlige regler, der gælder for alle fonde, og disse bestemmelser gælder fortsat for de fonde med en mindre formue, der tidligere har været, men som ikke længere omfattes af loven, jf. dog § 1, stk. 6, 2. pkt. Der gælder fx stadig en (ulovbestemt) uddelingspligt for disse fonde, og fondene skal have en bestyrelse.

Fonde med aktiver for under 1 mio. kr. er ikke skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Det betyder, at de er omfattet af opsamlingsbestemmelsen om foreninger mv. i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, i stedet.

Bemærk

Dispensationsadgangen efter FL § 8, stk. 2, er kun en dispensation til, at fonden kan oprettes, selvom kapitalkravet i FL § 8, stk. 1, ikke er opfyldt. Der er således ikke hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen i FL § 1, stk. 6.

Selv om en fond ikke opfylder kapitalkravet, er der visse af fondslovens regler, der skal overholdes. Se FL § 1, stk. 6, 2. pkt., eller stk. 7. Det gælder især regler om vedtægtsændringer og sammenlægning med andre fonde.

Se også

Se afsnit C.D.9.2.3 om hvad der sker, hvis de samlede aktiver i en fond falder til under 1 mio. kr.

Generelt undtaget fra fondsloven

En række fonde mv. er generelt undtaget fra fondsloven. Se FL § 1, stk. 4, nr. 1-7. Det drejer sig om:

• Fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne.
• Fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale om at opfylde kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis fonden ikke varetager andre opgaver.
• Folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, hvis fonden ikke udover sit hovedformål varetager andre opgaver.
• Fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven.
• Fonde, der ifølge ►EFL § 3◄, ikke er omfattet af erhvervsfondsloven. Se afsnit C.D.9.1.3.2 om erhvervsdrivende fonde.
• Selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.
• Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om at anvende institutionens midler, hvis den opløses.

Konkret undtaget fra fondsloven

Civilstyrelsen kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven. Se FL § 1, stk. ►5◄.

Civilstyrelsen lægger vægt på, om tilsynet er betryggende ud fra et fondsretligt synspunkt, herunder især om

• tilsynsmyndigheden gennemgår fondens regnskaber, og
• der er fastsat regler for tilsynsmyndighedens godkendelse af ekstraordinære dispositioner.

Gives der dispensation på mindre grundlæggende områder, vil fonden typisk fortsat være omfattet af fondsloven og dermed også af fondsbeskatningsloven. Det kan fx være

• bestemmelser om en fonds navn, jf. FL § 3, eller
• regler om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer, jf. FL § 17.

Ind- og udtræden af fondsloven

Kommer de samlede aktiver for en fond på mellem (over) 250.000 kr. og (under) 1 mio. kr., er fonden ikke længere omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningsloven. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter, vil fonden være skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer de samlede aktiver senere over 1 mio. kr., er fonden igen omfattet af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven.

Se afsnit C.D.9.2.3, hvor de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og udtræden af fondsbeskatningsloven er beskrevet.

Sker der ændringer i en fonds aktiviteter, så den fremtidig har erhvervsmæssige aktiviteter mv., der indebærer, at den omfattes af erhvervsfondsloven, skal fonden indsende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Se EFL § 11.

Vedtagelsen af lov nr. 734 af 25. juni 2014 medførte, at fonde med en kapital på mindre end 1 mio. kr. ikke længere var omfattet af fondsloven efter 1. september 2014, jf. dog FL § 1, stk. 6, 2. pkt. Skattemæssigt medførte dette, at disse fonde overgik fra skattepligt efter fondsbeskatningslovens regler til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

I henhold til § 2, stk. 3 i lov nr. 734 af 25. juni 2014 medførte overgangen ikke ophørsbeskatning i medfør af SEL § 5, stk. 4, jf. FBL § 2, stk. 1. Overgangen til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, skete for disse fonde fra det førstkommende indkomstår efter lovens ikrafttræden.

Oplysningspligt

Ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest tre måneder efter stiftelsen sende vedtægter og en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen til Civilstyrelsen. Se FL § 6, stk. 2 og § 11, stk. 2. Stifteren eller stifterne skal angives i vedtægterne, jf. FL § 6, stk. 1, nr 2.

Civilstyrelsen skal godkende vedtægtsændringer. Se FL § 32.

Udlevering af regnskab og bestyrelsesoversigt

Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få en kopi af en fonds årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse. Se FL § 46.

Der er et gebyr på 150 kr. for at udlevere kopier og oplysninger. Se bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993 om gebyr for udlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger.

Vedrører den samme henvendelse flere forskellige oplysninger om den samme fond, opkræves der kun 150 kr. Vedrører den samme henvendelse derimod oplysninger om flere fonde mv., opkræves der 150 kr. pr. enhed.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2020.258.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalingerne til spørgeren fra G1´s pensionsordningen var skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, idet der var en formodning for, at spørgeren havde haft fradrags- eller bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen. Spørgeren var indkomstskattepligtig af  2/3 af pensionsudbetalingerne, som krone-for-krone svarede til de pensionsindbetalinger, som spørgerens arbejdsgiver havde indbetalt, og som spørgeren havde haft fradrags- eller bortseelsesret for. Spørgeren var dog ikke indkomstskattepligtig af den 1/3 af pensionsudbetalingerne, som krone-/for-krone svarede til de pensionsindbetalinger, som spørgeren selv havde betalt, da spørgeren ikke havde haft fradrags- eller bortseelsesret for denne del af pensionsindbetalingerne.	Vedrører også kvalifikationen af den udenlandske pensionsordning som værende en fond.
SKM2016.461.SR	Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære. Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten. Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed.