Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
SKM2017.699.LSR | I forbindelse med en fusion af to erhvervsdrivende fonde blev der i den ene fond foretaget en kapitalnedsættelse til dækning af regnskabsmæssige tab, herunder akkumulerede afskrivninger på fondens ejendomme. Landsskatteretten fandt, at dispositionerne måtte anses som forbrug af bundne midler, der ville medføre beskatning. | |
SKM2009.530.LSR | Landsskatteretten gav en klager medhold i, at en fond ikke var skattepligtig af gaver, der ikke skulle anvendes til udlodning, men skulle tilfalde fondens grundkapital, uagtet at giver havde fået fradrag for gaven efter LL § 8 H. | |
Skatterådet |
►SKM2023.194.SR◄ | ►Spørger var et holdingselskab, der anmodede Skatterådet om tilladelse til, at overdragelse af aktier fra holdingselskabets daværende beholdning af aktier til stiftelse af en almennyttig fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter LL § 16 A, stk. 1 til kapitalejeren, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 4. Det var Skatterådets vurdering, at fonden måtte anses for almennyttig, idet fonden i følge udkastet til fondens vedtægter skulle yde støtte til projekter inden for kultur og sport eller øvrige aktivitetsskabende projekter i Y Kommune, yde rejselegater til personer med tilknytning til Y Kommune, som ønsker at uddanne sig i udlandet, yde støtte til ældreområdet i Y Kommune samt i øvrigt yde støtte til projekter/personer, der var foreneligt med ovenstående. Det fremgik endvidere af vedtægterne, at slægtninge til kapitalejeren ingen fortrinsret havde frem for andre til at modtage støtte fra fonden, og at ved opløsning af fonden skulle de eventuelle resterende aktiver videreføres i en fond, som havde samme eller lignende formål som den omhandlede fond. Skatterådet gav tilladelse til, at overdragelse af aktier fra holdingselskabets daværende beholdning af aktier i forbindelse med stiftelse af den almennyttige fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter LL § 16 A, stk. 1 til kapitalejeren, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 4.◄ | |
►SKM2023.114.SR◄ | ►Sagen omhandlede stiftelse af en almennyttig/almenvelgørende fond og overdragelse af aktier til fonden. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte fond kunne anses for almennyttig/almenvelgørende. Derudover bekræftede Skatterådet, at stiftelsen af fonden ikke udløste aktieavancebeskatning for de stiftende selskaber, samt at der ikke skulle ske beskatning af den nystiftede fond ved indskud af aktier mv. til grundkapitalen.◄ | ►Skatterådet gav i den sammenhængende sag; SKM2023.115.SR tilladelse til, at spørgeren ikke skulle udbyttebeskattes, hvis aktierne i et selskab, der var ejet af spørgerens holdningselskab, blev apportindskudt i en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 4.◄ |
►SKM2023.88.SR◄ | ►Boet efter A anmodede Skatterådet om tilladelse til at en overdragelse af aktier i selskabet H2 A/S fra H1 ApS til "A Fonden under stiftelse" kunne ske uden udlodningsbeskatning af boet efter LL § 16 A, stk. 4, nr. 4. Skatterådet gav boet efter A tilladelse til, at overdragelsen kunne ske, uden at der ville blive pålagt udbyttebeskatning.◄ | |
SKM2022.475.SR | Skatterådet bekræftede, at fondens tab på udlån kunne anses for uddelinger fra fonden, idet disse omkostninger de facto afholdtes til opfyldelse af fondens formål. Det kunne således ikke anses for afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt tab på udlån skulle anses for uddelinger, om det direkte fremgik af vedtægterne, at fonden kunne opfylde sit formål ved foretagelse af udlån, når fonden rent faktisk opfyldte sit vedtægtsbestemte formål ved foretagelse af sådanne udlån. Derudover ansås de pågældende uddelinger for at være foretaget til almennyttige formål i form af kunstneriske og kulturelle formål, der kom en videre kreds til gode. | |
SKM2022.89.SR | Skatterådet fandt, at der ikke skulle ske beskatning ved nedsættelse af grundkapitalen. I sagen var der tale om nedsættelse på grundlag af avance af aktier, der oprindeligt var indskudt med skattefritagelse for fonden. Skatterådet fandt, at nedsættelsen ikke udløste beskatning, idet nedsættelsen ikke medførte, at grundkapitalen derved kom under det beløb, der oprindeligt var indskudt med skattefritagelse. | |
SKM2022.78.SR | M ejede 100 pct. af aktierne i S Holding ApS, og S Holding ApS ejede 100 pct. af aktierne i det nystiftede selskab N Holding A/S, som ejede 100 pct. Af aktierne i selskaberne X ApS og Y A/S. M overvejede at stifte den erhvervsdrivende fond "Fonden", ved at S Holding ApS indskød aktierne i datterselskabet N Holding A/S som grundkapital i en fond. For det første ønskedes det bekræftet, at "Fonden" kunne anses for udelukkende at have almennyttigt/almenvelgørende formål. Dette kunne bekræftes, da fondens overskud skulle uddeles til at yde økonomisk bistand til kræftramte personer i A-kommune og B-kommune; at yde økonomisk bistand til julearrangementer afholdt i A-kommune eller B-kommune af offentlige eller private foretagender målrettet mod hjemløse og ensomme personer samt at yde støtte til gennemførelse af kulturelle arrangementer afholdt i A-kommune eller B-kommune. For det andet ønskedes det bekræftet, at stiftelsen af "Fonden" ikke udløste skattemæssige konsekvenser for hverken S Holding ApS eller M. Det havde ikke skattemæssige konsekvenser for S Holding ApS, da afståelsen af de 100 pct. ejede aktier var skattefri. Det var selskabet N Holding A/S som påtænktes overdraget til en nystiftet fond. Det havde ikke skattemæssig betydning for selskabet N Holding A/S, at selskabet blev overdraget fra S Holding ApS til den påtænkte nystiftede fond. I forhold til vurderingen af de skattemæssige konsekvenser for M, skulle værdien af en gave, ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier mv. i e selskab, beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse, se LL § 16 A, stk. 2, nr. 6. I henhold til LL § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal værdien af en gave, ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier mv. i et selskab omfattet af LL § 16, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. En sådan tilladelse behandles særskilt. For det tredje ønskedes det bekræftet, at "Fonden" hverken var skattepligtig eller afgiftspligtig af de værdier, som fonden blev tildelt ved stiftelsen. Da fondens grundkapital udgjorde 100% af aktierne i N Holding A/S, som blev ydet til "Fonden" i forbindelse med stiftelsen, var værdierne ikke skattepligtige. Da den påtænkte erhvervsdrivende fond ikke kunne anses for en såkaldt familiefond, ville fonden ikke skulle betale afgift af de værdier, som fonden blev tildelt ved stiftelsen. Spørgsmålet blev derfor bekræftet. | |
SKM2021.549.SR | Skatterådet bekræftede, at der var skattefrihed ved uddeling af grundkapital, idet beskatning ved uddeling fra grundkapitalen forudsætter, at der er tale om forbrug af en bunden kapital, der var skattefri ved tilgangen, jf. FBL § 3, stk. 6 eller efter den tidligere dispensationsordning. Idet grundkapitalen var tilgået fonden før indførelse af fondsbeskatningsloven, kunne der ikke ske beskatning ved uddeling af fondens grundkapital som følge af opløsningen. | |
SKM2021.453.SR | Skatterådet bekræftede, at nedsættelsen af grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond ikke udløste skattepligt for fonden, fordi den nedsatte del af grundkapitalen ikke var tilgået kapitalen som skattefrie gaver. | |
SKM2019.254.SR | Skatterådet bekræftede, at H1-fondens løbende forbrug af grundkapitalen til udlejning til studerende i kollegieejendomme var at anse som værende løbende, almennyttige uddelinger, der var fradragsberettigede. Endvidere bekræftede Skatterådet, at fusionen mellem H1-fonden og H2-fonden ikke udløste beskatning hos hverken H1-fonden eller den modtagende fond, da grundkapitalerne skattemæssigt svarede til hinanden på tidspunktet for fusionen. | |
SKM2017.671.SR | Skatterådet bekræftede, at den ene Spørger kunne stifte en fond uden skattemæssige konsekvenser for Spørger. Endvidere bekræftede Skatterådet, at Spørgerne kunne give en løbende gave til fonden uden skattemæssige konsekvenser for Spørgerne. Endeligt bekræftede Skatterådet den skattemæssige konsekvens af, om de løbende gaver til fonden blev tillagt fondens grundkapital eller den disponible kapital. | |
SKM2017.79.SR | Skatterådet fandt, at nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde til dækning af underskud ikke udløste beskatning. Derudover afviste Skatterådet af besvare et spørgsmål, da spørgsmålet ikke vedrørte en påtænkt disposition. | Det bemærkes, at Skattestyrelsens praksis, om at der skal ske beskatning ved nedsættelse af grundkapitalen med henblik på egentlig uddeling, ikke er tilsidesat af Skatterådet ved afgørelsen. Landsskatteretten har efterfølgende ved SKM2017.699.LSR stadfæstet Skattestyrelsens praksis, hvorefter der skal ske beskatning også når nedsættelse af grundkapitalen sker til dækning af underskud/tab. |
SKM2016.374.SR | Skatterådet bekræftede, at en dansk almenvelgørende fond ikke ville være skattepligtig af en gave, når gaven ikke anvendtes til uddeling, jf. FBL § 3, stk. 6, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgik af oplysningerne, at indskud i fonden blev henført til fondens grundkapital, der ikke kunne uddeles. | |
SKM2016.17.SR | Skatterådet besvarede benægtende, at en uddeling af højskolebygningerne samt den grund, hvorpå højskolebygningerne var opført, til X efter 10 år i givet fald ikke ville udløse skattepligt for spørger. Spørger var en erhvervsdrivende byggefond. Grunden påtænktes apportindskudt til bygningsfondens grundkapital, mens øvrige anlægsudgifter skulle finansieres ved hjælp af frie midler. Det fulgte af fast praksis, at uddeling af grundkapital udløste skattepligt, idet forudsætningen for skattefrihed ikke længere var til stede. For så vidt angik bygningerne ville uddeling heraf ikke udløse skattepligt for bygningsfonden, idet værdien af disse påtænktes overdraget til bygningsfondens frie midler. | |
SKM2012.192.SR | I forbindelse med stiftelsen, ville der blive indskudt et samlet beløb på 25 mio. kr., som ville udgøre hele kapitalen. Skatterådet fandt, at indskuddet ikke ville være skattepligtigt, da indskuddet ikke kunne anvendes til uddelinger. Skatterådet fandt imidlertid, at hvis der som følge af tab på udlån mv. sker et forbrug af bundne midler, skal forbruget indtægtsføres/beskattes i det år, hvor forbruget sker. Det er uden betydning, hvad årsagen til tabet er. Fonden vil dog i samme år kunne få fradrag for tabet som en uddeling, hvorved beskatningen går i 0. | |
SKM2011.66.SR | Skatterådet bekræftede, at gavebeløb, der overføres til A Fonden, og som klausuleres til at gå til fondens grundkapital, ville kunne modtages skattefrit af fonden, uanset at fonden anvender grundkapitalen eller en del af denne som indskud i aktier i et datterselskab. Se FBL § 3, stk. 6. Dette gælder uanset om gavebeløbene fratrækkes af gaveyder efter LL § 8 A. | |
SKM2010.325.SR | Aktiver tilført ved arv eller gave kan således som udgangspunkt ikke anvendes til uddeling eller administration uden fondsmyndighedens (Civilstyrelsens) samtykke. Fondens formål ansås at være almennyttigt. Fonden var ikke skattepligtig af gaver, der tilfalder fondens bundne kapital. | |
SKM2007.693.SR | En fond ville få til formål at yde rentelettede lån til små og mellemstore virksomheder i deres etablerings-, begyndelse- eller ekspansionsfase. Både fondens disponible kapital og fondens grundkapital ville kunne anvendes til udlån. I forbindelse med stiftelsen af fonden ville der blive indskudt et større beløb. Stifteren af fonden overvejede enten at indskyde det samlede beløb som formel grundkapital i fonden eller at lade en del af beløbet indskyde som grundkapital og lade resten af kapitalen indskyde som en reservefond, der ikke ville være grundkapital, men som dog ikke ville kunne gøres til genstand for uddeling. Hvis en del af indskuddet kunne registreres som ikke-grundkapital, men som dog ikke kunne gøres til genstand for uddeling, ville stifteren i vidt omfang have imødegået risikoen for kapitaltab. Skatterådet lagde vægt på, at det af FBL § 3, stk. 3, fremgår, at det kun er gaver, som skal anvendes til uddeling, eller hvor det af fondens vedtægter fremgår, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling, som skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Skatterådet bekræftede, at det var Rådets opfattelse, at tilskud/gaver, som tilfalder enten fondens grundkapital eller anden vedtægtsbestemt bunden kapital, ville være skattefri for fonden. | |
SKM2007.176.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne yde en gave til en fond uden skattemæssige konsekvenser for fonden, når gaven ville blive tillagt fondens grundkapital. | |
SKM2002.211.LR | Ligningsrådet udtalte, at en vederlagsfri overdragelse af samtlige aktier i et driftsselskab til en nystiftet fonds grundkapital var uden skattemæssige konsekvenser for fonden. Afgørende var, at aktierne i følge fundatsen skulle indgå i fondens grundkapital, at fondens formål stedse ville være at eje den fulde aktiekapital i selskabet, samt at der ikke var tillagt medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger mv. | |
TfS 1994, 320 LR | Sagen vedrørte en skattefri fusion af to fonde. Fusionen skulle gennemføres på den måde, at den indskydende fonds egenkapital, dvs. både den disponible og bundne kapital, skulle overføres til den disponible kapital i den modtagende fond. Det var oplyst, at den indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse af den bundne kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af gaver efter fondsbeskatningslovens regler. Ligningsrådet fandt, at fusionen kunne gennemføres skattefrit i medfør af FUL § 14 c, stk. 1, nr. 1, idet overførslen ikke havde skattemæssig betydning. | Se også afsnit C.D.9.8.2 om skattefri fusion. |