Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser, herunder Vurderingsstyrelsen.

Vurderingsstyrelsen er ansvarlig for:

  • Afsnit H.A Ejendomsvurdering
  • Afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom
  • Afsnit A.A.7.9 Frister ved sagsbehandling og afgørelse - vurdering af fast ejendom
  • Afsnit A.A.8.4 Genoptagelse af vurdering af fast ejendom 
  • Afsnit C.H.3.5 Ejendomsværdiskat af bolig i egen ejendom
  • Afsnit C.H.4 Tilbagebetalingsordningen.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens område er beskrevet i:

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over:

  • Lovforkortelser
  • Forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • Forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Indhold

Afsnit H.A. Ejendomsvurdering handler om:

  • Indledning (H.A.1)
  • Definition af fast ejendom, kategorisering og undtagne ejendomme (H.A.2)
  • Almindelig vurdering, omvurdering og vurderingsnormen (H.A.3)
  • Ejendomsværdi (H.A.4)
  • Grundværdi (H.A.5)
  • Ansættelser og fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi for blandede ejendomme m.v. (H.A.6)
  • Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger (H.A.7)
  • Særlige regler for sagsoplysning og offentliggørelse af oplysninger mv. (H.A.8)
  • Dataindsamling og besigtigelse (H.A.9)
  • Indhentning af data og førelse af registre (H.A.10)
  • Straffebestemmelser mv. (H.A.11)
  • Overgangsregler om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger samt tidsfrist for domstolsindbringelse (H.A.12)
  • Overgangsregel om forlængelse af den skattemæssige virkning af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger (H.A.13)
  • Skatteforvaltningens tidsmæssige udvidede adgang til at revidere 2020-/2021-vurderinger (H.A.14).
Tema(er)
Ejendomsvurdering
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

Reglerne i ejendomsvurderingsloven (EVL) er indarbejdet i afsnit H.A. om ejendomsvurdering.

►Ejendomsvurderingsloven er senest ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023.

Den juridiske vejledning afsnit H.A. (2023-2) beskriver på nuværende tidspunkt de regler i EVL, der vedrører vurdering af ejerboliger. De regler, der gælder for vurderingen af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., vil blive indarbejdet i en senere version.

De seneste ændringer af EVL i lov nr. 679 af 3. juni 2023 vedrører bl.a. reglerne om foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025. De nye bestemmelser er ikke nærmere beskrevet i denne udgave af Den juridiske vejledning (2023-2).

Afsnit H.A.2.2 om kategorisering af ejendomme er blevet ændret som følge af indarbejdelsen af styresignalet om fastlæggelse af praksis vedr. juridisk kategorisering (SKM2023.149.VURDST). Styresignalet er indarbejdet i sin fulde længde med enkelte redaktionelle rettelser. Indarbejdelsen af styresignalet er en væsentlig udbygning af afsnit H.A.2.2 med indsættelse af nye underafsnit for ejendomskategorierne:

Det bemærkes, at afsnit H.A.2.2.6 tidligere hed: Reglerne for beslutningen om en ejendoms kategorisering. Indholdet af afsnittet, der vedrørte EVL §§ 3 og 4, er indarbejdet i henholdsvis afsnit H.A.2.2.1 Beslutningen om en ejendoms kategorisering og afsnit H.A.2.2.2.2 Beslutning om underkategorisering af en ejerbolig. Ændringerne er foretaget for at forbedre den overordnede systematik i afsnit H.A.2.2 i forbindelse med indarbejdelsen af styresignalets afsnit om ejendomme med flere anvendelser.    

Overgangsbestemmelserne for ejendomme, der skifter kategori fra landbrugs- eller skovejendom til ejerbolig, og ejendomme, der omvendt skifter kategori fra ejerbolig til landbrugs- eller skovejendom, er blevet uddybet yderligere, herunder i forhold til fremrykket kategorisering af visse ejendomme mv., som følge af lov nr. 369 af 2. april 2023. Der henvises til afsnit H.A.2.2.7.

Afsnit H.A.7.5 er tilpasset i forhold til, at det nu er Skatteforvaltningen, som offentliggør beregnede indeks efter EVL §§ 44-47.

Herudover er indholdet af afsnit H.A.8.7 blevet flyttet til H.A.8.8, for at indarbejde et nyt afsnit om EVL § 58 c, der vedrører ansættelse af grundværdi for ejendomme reguleret af flere planer.

De tidligere afsnit H.A.2.4, H.A.3.3, H.A.5.5 og H.A.12.4 med oversigter over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. er slettet, og i stedet er indholdet fordelt på relevante afsnit. Der henvises til afsnit H.A.2.3.1, H.A.3.2.2, H.A.5.1.1 og H.A.12.3.

Det kan tilføjes, at reglerne i skatteforvaltningsloven (SFL) om ændring af vurdering af fast ejendom efter vurderingsloven (VUL) og ejendomsvurderingsloven (EVL) er beskrevet i afsnit A.A.8.4.

Der er herudover foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af vejledningen (2023-1).◄

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A Ejendomsvurdering" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.