Indhold

Dette afsnit handler om de pensionskasseordninger, der ikke opfylder betingelserne for at kunne få fradrag for bidrag til pensionskassen, og som derfor er omfattet af afkastbeskatningen i PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår er en pensionskasse omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3?
• Eksempler på ordninger omfattet af bestemmelsen
• Hvad er en pensionskasse omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3?
• Hvilke pensionskasseordninger anvendes bestemmelsen på?
• Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
• Beskatning af udbetalinger
• Beskatning af afkast
• Overgangsregler.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvornår er en pensionskasse omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3?

PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, omfatter pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af PBL kapitel 1. Betingelserne for at være omfattet af reglerne om fradrags-/bortseelsesret for indbetaling af bidrag til en pensionskasse i PBL kapitel 1, fremgår af PBL § 3. Betingelserne er behandlet i afsnit C.A.10.2.1.1.

Er en eller flere af disse betingelser ikke opfyldt, er forsikringen som udgangspunkt i stedet omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Eksempler på ordninger omfattet af bestemmelsen

Omfattet af bestemmelsen er bl.a.:

• Pensionskasseordninger, der er oprettet i pensionskasser, der ikke har hjemsted i Danmark eller driver pensionskassevirksomhed fra et fast driftssted i Danmark (udenlandske pensionskasser). Har pensionskassen hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og dér har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, kan forsikringen dog med Skattestyrelsens godkendelse efter enten PBL § 15 C eller § 15 D blive omfattet af kapitel 1. Hvis Skattestyrelsen ikke har godkendt ordningen, er forsikringen omfattet af bestemmelsen
• Pensionskasseordninger, der er oprettet i pensionskasser, der udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, men som ikke har tilladelse til at drive livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for EU eller i et land, som fællesskabet har indgået en aftale med på det finansielle område.

Hvad er en pensionskasse omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3?

Begrebet pensionskasseordning er ikke særskilt defineret i pensionsbeskatningsloven. Den oprindelige bestemmelse i PBL § 50 omfattede "pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3."

Det betød, at bestemmelsen kun omfattede pensionskasseordninger, der var oprettet af et selskab med hjemsted eller fast driftssted i Danmark, og som havde tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, men som i øvrigt ikke opfyldte reglerne i PBL kapitel 1.

Pensionskasseordninger, der var oprettet i udlandet, var derfor ikke omfattet af PBL § 50, men af statsskattelovens regler. Henvisning til § 3 i PBL er nu udgået i § 53 A. Bestemmelsen antages derfor at omfatte enhver kasse, fond eller lignende, der modtager indskud med det formål at udbetale pensionsydelser. Indskuddene skal være afsondret fra de berettigede medlemmers formuesfære, og der skal være udstedt et sæt vedtægter, der fastsætter reglerne for udbetaling af pensionsydelserne, jf. tillige SKM2018.144.LSR. Det afgøres altså konkret, hvorvidt pensionskassen er omfattet af bestemmelsen eller ej.

Reglen omfatter alle pensionskasseordninger, hvad enten de er oprettet i Danmark eller i udlandet.

Ordningen kan være ejet af medlemmet af kassen eller af tredjemand. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.2 om livsforsikring, der ikke opfylder betingelserne for fradragsret/bortseelsesret for præmier og bidrag (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1).

I SKM2019.485.BR bemærkede byretten, at det var en betingelse, for at en udenlandsk pensionsordning kunne være omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, at ordningen var etableret hos en selvstændig juridisk person, der opererede uafhængigt af arbejdsgiveren og havde sin egen formue, der afdækkede arbejdsgiverens pensionsløfte.

Byrettens dom i SKM2019.485.BR blev stadfæstet af Østre Landsret i henhold til de af byretten anførte grunde, jf. SKM2021.17.ØLR.

I SKM2021.124.SR var spørgeren både eneste "trustee" og eneste "member" i en engelsk trust, der havde til formål at udbetale visse pensionsydelser til sine "members". Ifølge vedtægterne for trusten havde "trustee" fuld rådighed over trustens midler og beføjelsen til uden væsentlige begrænsning at kunne optage yderligere "members" i trusten. Trusten var en såkaldt "irrevocable trust", der var stiftet med midler fra spørgerens afdøde ægtefælles arbejdsgiver. Denne trust kunne ikke anses for en selvstændig juridisk enhed, der havde karakter af en pensionskasse i PBL’s forstand, og spørgerens pensionsordning kunne derfor heller ikke anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 B, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Hvilke pensionskasseordninger anvendes bestemmelsen på?

Bestemmelsen finder kun anvendelse på pensionskasseordninger, der er

• oprettet den 18. februar 1992 eller senere, eller
• ændret efter dette tidspunkt, jf. afsnittet om overgangsregler nedenfor.

De sidstnævnte ordninger har indtil den 2. juni 1998 været omfattet af PBL § 50 eller statsskatteloven. Ejeren kunne dog fravælge reglerne i PBL § 50 eller statsskatteloven og i stedet lade reglerne i PBL § 53 A være gældende fra den 1. januar 1995, jf. lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 6, stk. 3.

Omfattet er også pensionskasseordninger, der er oprettet før den 18. februar 1992, men hvor ejeren inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med senere tilflytning til Danmark og indtræden af fuld skattepligt til Danmark har valgt eller vælger at blive beskattet efter PBL § 53 A, jf. lov nr. 1388 af 20. december 2004 om ændring af forskellige skattelove, § 5, nr. 2.

Baggrunden for denne regel er, at det blev vurderet at være uhensigtsmæssigt, at fx to ens pensionsordninger behandles skattemæssigt forskelligt, alt efter hvornår de er oprettet. Konsekvensen blev derfor, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for bestemmelserne i PBL afsnit II A blev ændret, så bestemmelserne i lovens afsnit II A kan anvendes, uanset hvornår ordningen er oprettet.

Pensionskasseordning oprettet før den 18. februar 1992, hvor der ikke er valgt beskatning efter PBL § 53 A før den 1. januar 2006 eller i forbindelse med flytning til Danmark, er derfor fortsat omfattet af reglerne i PBL § 50 eller statsskatteloven (udenlandske pensionskasseordninger).

Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag

Se afsnit C.A.10.4.2.3.3 om fradrag for og beskatning af præmier og bidrag i PBL § 53 A.

Beskatning af udbetalinger

Se afsnit C.A.10.4.2.3.4 om beskatning af udbetalinger fra PBL § 53 A.

Beskatning af afkast

Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 om beskatning af afkast og afkastets beregning i PBL § 53 A.

Overgangsregler

Se afsnit C.A.10.4.2.3.6 om overgangsregler i PBL § 53 A.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

 Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2021.17.ØLR	En tidligere medarbejders pensionsordning i en multilateral udviklingsbank oprettet efter den 18. februar 1992 kunne hverken anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, eller en pengeinstitutordning omfattet af nr. 7. De løbende og livsvarige udbetalinger fra ordningen var derfor skattepligtige efter SL § 4 litra c.
Byretten
SKM2019.485.BR	Sagen vedrørte bl.a., hvorvidt en udenlandsk pensionsfond kunne anses for en pensionskasse i PBL's forstand. Pensionsfonden var oprettet af en multilateral udviklingsbank, hvis formål var at fremme den økonomiske og sociale udvikling i Asien ved at yde lån på lempelige vilkår til de asiatiske medlemslande. Byretten bemærkede hertil, at det var en betingelse, for at en udenlandsk pensionsordning kunne være omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, at ordningen var etableret hos en selvstændig juridisk person, der opererede uafhængigt af arbejdsgiveren og havde sin egen formue, der afdækkede arbejdsgiverens pensionsløfte. Efter en konkret vurdering fandt byretten, at den udenlandske pensionsordning i pensionsfonden ikke var omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, da det fremgik af fondens vedtægter, at alle pensionsindbetalinger fra medarbejderne og fra banken selv samt afkast heraf tilhørte banken, og at det var banken selv, der indestod for og foretog udbetaling af pensionsmidlerne til de berettigede.	Se hertil landsrettens dom i SKM2021.17.ØLR
Landsskatteretten
SKM2018.144.LSR	Pension fra Asian Development Bank ansås ikke for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorfor der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4 litra c ved udbetaling til en tidligere ansat i banken, der var fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra SKAT herom.	Se byrettens dom i SKM2019.485.BR.
SKM2018.274.LSR	Skatterådet havde afgivet bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapitel 8 i en sag om, hvorvidt en udenlandsk pensionsordning, der blandt andet omfattede en trust, var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for besvarelsen af spørgsmålene, at Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Landsskatteretten ændrede det bindende svar således, at spørgsmålene ikke realitetsbehandledes.	Se tidligere afgørelse fra Skatterådet SKM2013.83.SR.
Skatterådet
SKM2021.337.SR	Spørgeren, der påtænkte at flytte fra Luxembourg til Danmark, ønskede i den forbindelse at få fastlagt, om en supplerende privat pension, som spørgeren havde optjent som led i sin ansættelse hos sin luxembourgske arbejdsgiver, ville blive beskattet i Danmark. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at spørgerens arbejdsgiver havde givet spørgeren et tilsagn (pension promise) om en supplerende pension efter lovgivningen i Luxembourg, nærmere bestemt den luxembourgske lov af 8. juni 1999, hvor der i spørgerens tilfælde kunne stilles betingelse om 10 års ansættelse, før spørgeren fik ret til den supplerende pension. Tilsagnet blev understøttet af indbetalinger til en pensionsfond, der var ejet af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren administrerede pensionsaftalen overfor spørgeren og var forpligtet til at foretage pensionsudbetalingerne. På det foreliggende grundlag kunne pensionsfonden, der var ejet af arbejdsgiveren, ikke anses for en egentlig pensionskasse. Spørgerens supplerende pensionsordning kunne derfor ikke anses for at udgøre en pensionskasseordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3.
SKM2021.124.SR	Skatterådet kunne blandt andet ikke bekræfte, at spørgerens pensionsordning i en engelsk trust kunne anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 B, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 3, idet trusten ikke kunne anses for en selvstændig juridisk enhed, der havde karakter af en pensionskasse i PBL’s forstand. Skatterådet lagde vægt på, at spørgeren, der var både den eneste "trustee" og eneste "member" i trusten, i sin egenskab af "trustee" havde fuld rådighed over trustens midler og beføjelsen til uden væsentlige begrænsning at kunne optage yderligere "members" i trusten.
SKM2020.258.SR	Sagen vedrørte om, hvorvidt spørgerens pensionsordning i en arbejdsgiveretableret udenlandsk pensionsfond kunne anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3. Efter en konkret vurdering anså Skatterådet pensionsfonden for en selvstændig juridisk enhed, som var udskilt fra stifterens formue. Skatterådet lagde vægt på, at fondens aktiver blev holdt adskilt fra arbejdsgiverens formue, og at fonden havde en selvstændig ledelse.