Indhold

Dette afsnit handler om syge- og ulykkesforsikringer og de skattemæssige regler, som gælder for disse.

Afsnittet indeholder:

• Omfattede ordninger
• Hvad er en syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5?
• Ejerforhold
• Præmie
• Beskatning af afkast
• Udbetalingsmåder m.m.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Omfattede ordninger

Bestemmelsen i PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5, omfatter syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

Hvad er en syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5?

En syge- og ulykkesforsikring kan tegnes mod ulykke eller sygdom, der rammer forsikringstageren selv som følge af sygdom eller ulykke.

En kombineret ulykkes- og sygeforsikring omfatter:

• Dødsfaldserstatning, der udbetales i tilfælde af den forsikredes død
• Invaliditetserstatning, der udbetales i tilfælde af den forsikredes invaliditet eller uarbejdsdygtighed
• Dagpengeerstatning, der kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes arbejdsudygtighed som følge af sygdom eller ulykke.

Syge- og ulykkesforsikringer kan fx være:

• Sygeforsikringer i fortsættelsessygekasser
• Fritidsulykkesforsikring
• Erhvervsudygtighedsforsikring eller lignende.

Ofte er en erhvervsudygtighedsforsikring tegnet som en ordning med løbende udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Hvis forsikringen først giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med mindst 50 pct., kan den høre den under PBL § 2, nr. 4, litra c, med fuld fradragsret for præmieudgifterne.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.1.1.6 om invalidepension.

Summaforsikring

Ulykkes- og sygeforsikring tegnes sædvanligvis som summaforsikring. Ved en summaforsikring er selskabet pligtig til at udrede forsikringsydelsen, selv om den lidte skade ikke kan måles i penge. Forsikringsydelsen udbetales uafhængigt af, om den berettigede har lidt noget økonomisk tab.

Skadesforsikring

Forsikringen kan imidlertid også tegnes som en skadesforsikring, idet den fx kan gå ud på, at selskabet skal erstatte den faktiske, tabte arbejdsfortjeneste i tilfælde af sygdom. En sådan forsikring kan efter omstændighederne være omfattet af reglen PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5. Se SKM2004.466.LR (erhvervsudygtighedsforsikring).

Ejerforhold

Syge- og ulykkesforsikringen skal være ejet af den forsikrede.

Er forsikringen ikke ejet af forsikrede, er syge- og ulykkesforsikringen omfattet af statsskattelovens regler. Se afsnit C.A.10.4.2.7 om den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra a, og beskatningsreglen i SL § 5, litra b.

Præmie

Hvis præmien betales af

• arbejdsgiveren som en del af en fradragsberettiget pensionsordning
• en pensionskasse, eller
• en fagforening
• og den ansatte eller medlemmet er ejer af ordningen, skal præmien som udgangspunkt medregnes i ejerens skattepligtige indkomst. Se PBL § 56, stk. 1, 3 og 4.

Se nærmere om reglerne om beskatningen af præmien i afsnit C.A.10.4.3.10 om gruppelivsforsikring.

Se SKM2010.146.SR, hvor en medarbejder i Region A ville blive beskattet efter PBL § 53 A, stk. 2, 3. pkt., hvis regionen tegnede en ulykkesforsikring, der dækkede medarbejderen under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, fx et sted, hvor der afholdtes et tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads lå.

Se TfS 1996, 179 LSR, hvor et fagforbunds medlemmer blev anset for skattepligtige af fagforbundets løbende præmiebetalinger til en fritidsulykkesforsikring.

Beskatning af afkast

Syge- og ulykkesforsikringer er undtaget for den beskatning af afkastet, som ellers gælder efter PBL § 53 A, stk. 3, jf. PBL § 53 A, stk. 4. Et eventuelt afkast, som stammer fra en syge- og ulykkesforsikring, er derfor skattefrit.

Udbetalingsmåder m.m.

Erstatning ved død fra dansk syge- og ulykkesforsikring udbetales som udgangspunkt som et engangsbeløb (sum). Udbetalingsmåden har dog ikke betydning for beskatningen.

Invaliditetserstatning fra en syge- og ulykkesforsikring udbetales som en godtgørelse for varigt mén. Invalideerstatningen udgør lige så mange procent af forsikringssummen, som invaliditeten (méngraden) er fastsat til. Beløbet udbetales som en sumudbetaling.

Uarbejdsdygtighed (dagpengeerstatning) udbetales i den periode, der står i policen, dog tidligst fra uarbejdsdygtighedens begyndelse. Betalingen ophører, når lægebehandling er ophørt, eller efter der er betalt invaliditetserstatning.

Se SKM2014.509.SR, hvor en medarbejder ikke kunne få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en overenskomstbaserede, obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen og indbetalt for den pågældende til den obligatoriske ordning.

Skatterådet bekræfter, at en erstatning på 100.000 kr. fra arbejdsgiveren til medarbejderen, der træder i stedet for den forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom, medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham rettidigt, er skattefri for medarbejderen.

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.2.3.4 om beskatning af udbetalinger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 1996, 179 LSR	Ligningsrådet havde anset et fagforbunds medlemmer for skattepligtige af fagforbundets løbende præmiebetalinger til en fritidsulykkesforsikring. Landsskatteretten bemærkede, at medlemmerne var skattepligtige af den af fagforbundet foretagne præmiebetaling. Beskatningshjemlen hertil fulgte enten af PBL § 56, stk. 1, eller af SL § 4, idet retten særligt lagde vægt på, at der var tale om en udgift, der efter sin karakter hørte under privatsfæren, herunder at udbetaling i henhold til forsikringen ville komme medlemmet og ikke forbundet til gode. Det gjorde ingen forskel, om præmiebetalingen helt eller delvist oprindeligt stammede fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreningen.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2014.509.SR	En medarbejder kunne ikke få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en overenskomstbaseret, obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen og indbetalt for den pågældende til den obligatoriske ordning. Skatterådet bekræftede, at en erstatning på 100.000 kr. fra arbejdsgiveren til medarbejderen, der trådte i stedet for den forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom, og som medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham rettidigt, var skattefri for medarbejderen.
SKM2012.123.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et forsikringsprodukt til brug for en skattemæssig vurdering kunne opdeles i flere forsikringer, herunder arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49 og syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5. Forsikringsproduktet skulle derimod vurderes som ét produkt og skattemæssigt undergives statsskattelovens regler og praksis.
SKM2010.146.SR	Skatterådet bekræftede, at en medarbejder i Region A ville blive beskattet efter PBL § 53 A, stk. 2, 3. pkt., hvis regionen tegnede en ulykkesforsikring, der dækkede medarbejderen under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, fx et sted, hvor der afholdtes et tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads lå.	En ulykkesforsikring er kun omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis den forsikrede, dvs. den ansatte, også er ejer af forsikringen. Hvis arbejdsgiveren er ejer af forsikringen, er den ikke omfattet af PBL, men af SL §§ 4-6. Se afsnit C.A.10.4.3.17 om syge- og ulykkesforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskat- ningsloven. Ejerforholdet fremgår ikke af afgørelsen.
SKM2004.466.LR	Et forsikringsselskab spurgte Ligningsrådet, om udbetalinger fra selskabets erhvervsudygtig-hedsforsikringer ville være skattefrie, hvis selskabet gennemførte en nytegning af ordningerne. Ligningsrådet tiltrådte, at ordningerne var omfattet af PBL § 53 A efter nytegning. Ligningsrådet lagde vægt på, at selskabet ville stille krav om helbredsoplysninger fra forsikringstagerne, og at disse oplysninger ville blive behandlet på normal måde.