Indhold

Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af den nordiske bistandsaftale, herunder hvilke skyldnere og fordringstyper der er omfattet af aftalen.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Fysiske og juridiske personer omfattet af aftalen
  • Skatter og afgifter mv. omfattet af aftalen
  • Beløbsgrænse
  • Forældelse
  • ►Overførsel af skattebeløb efter den nordiske trækaftale◄

Regelgrundlag

Den 7. december 1989 er der indgået en fælles nordisk aftale om bistand i skattesager. Se bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992 af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager (herefter kaldt aftalen).

Aftalen omfatter:

  • Danmark
  • Færøerne
  • Grønland
  • Finland
  • Island
  • Norge
  • Sverige

Det fremgår af aftalens artikel 20, stk. 1, at de kompetente myndigheder i de ovenfor nævnte stater kan indgå en aftale om bistandspligtens omfang. Den 30. juni 1997 indgik de ovenfor nævnte stater således en aftale, der nærmere præciserer bistandspligtens omfang. Se cirkulære nr. 174 af 3. december 1997 til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.

Bemærk

Særligt vedrørende Grønland indgik den danske regering en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønlands landsstyre den 18. oktober 1979. Se bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 af aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. I henhold til denne overenskomsts bilag, punkt 20, kan den danske regering og Grønlands landsstyre indgå en aftale til gennemførsel af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26 om gensidig bistand. I overensstemmelse med overenskomstens bilag, punkt 20, har den danske regering og Grønlands landsstyre indgået en sådan aftale. Se bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 1986 af aftale i henhold til punkt 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i skattesager.

Inddrivelse af fordringer mellem den danske regering og Grønlands landsstyre kan således også finde sted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 18. oktober 1979 i overensstemmelse med aftalen af 20. januar 1986.

Den nordiske bistandsaftale gælder dog også i forhold til Grønland. Aftalen begrænser ikke og begrænses ikke af den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem den danske regering og Grønlands landsstyre. Se den nordiske bistandsaftale artikel 24, stk. 4.

Fysiske og juridiske personer omfattet af aftalen

Den nordiske bistandsaftale indeholder ingen personbegrænsninger, herunder krav om at skyldner er eller har været bosat i inddrivelsesstaten.

I praksis vil det, under forudsætning af at de øvrige betingelser for at anmode om bistand er mødt, være muligt at anmode om bistand, hvis den skattepligtige er bosat, opholder sig eller har aktiver i et andet nordisk land eller har en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i et andet nordisk land.

Selskaber og andre juridiske personer omfattes også af aftalen. Desuden kan reglerne i bistandsaftalen anvendes over for arbejdsgivere, der er rejst til et andet nordisk land uden at afregne indeholdt A-skat.

Skatter og afgifter mv. omfattet af aftalen

I den nordiske bistandsaftale artikel 2 er det defineret, hvilke skatter der er omfattet af aftalen. Aftalen gælder tilsvarende for alle skatter af samme art eller væsentlig samme art, der pålignes som tillæg til eller i stedet for de nævnte skatter.

Bistandsaftalen omfatter for Danmarks vedkommende for eksempel:

  • indkomstskat til staten
  • kommuneskat
  • sundhedsbidrag
  • kirkeskat
  • udbytteskat
  • renteskat
  • royaltyskat
  • skat efter kulbrinteskatteloven
  • arbejdsmarkedsbidrag

Bistandsaftalen omfatter desuden foreløbige skatter. Morarenter mv. samt administrative bøder, dvs. bøder, som ikke er fastsat af en domstol, er også omfattet. En nærmere specifikation af de omfattede fordringer findes i cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale. Se blandt andet punkt 2 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.

Beløbsgrænse

For at anmode et andet nordisk land om bistand med inddrivelsen skal kravene sammenlagt udgøre minimum 2.500 danske kroner eksklusive renter og gebyrer for at kunne inddrives på grundlag af den nordiske bistandsaftale. Se punkt 6 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.

Beløbsgrænsen gælder også, hvis Restancemyndigheden fremsender en bistandsanmodning for renter, som er påløbet, efter at den oprindelige bistandsanmodning blev afsendt, idet beløbsgrænsen er knyttet til den enkelte bistandsanmodning. Se punkt 6 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.

Forældelse

Efter den nordiske bistandsaftales artikel 14, stk. 2 og stk. 3, er det ansøgerstatens forældelsesregler, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår et skattekrav ikke længere kan tvangsfuldbyrdes.

For at der kan ske afbrydelse af forældelsen, er det en forudsætning, at handlingen er lovfæstet som en forældelsesafbrydende handling både i inddrivelsesstaten og i ansøgerstaten.

Se også

Se mere om forældelse af fordringer under inddrivelse ved den danske restanceinddrivelsesmyndighed i afsnit G.A.2.4.

►Overførsel af skattebeløb efter den nordiske trækaftale

Den nordiske trækaftale (overenskomst om opkrævning og overførsel af skat) er et tillæg til den nordiske bistandsaftale. Den nordiske trækaftale findes i bilag 2 til cirkulære nr. 174 af 3. december 1997 til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale. Aftalen regulerer, hvor forskudstræk skal foregå, og hvad der skal foregå, når skat, der er betalt til et land, skal overføres til et andet land.

Når der foreligger en sådan "træksag", hvor Danmark skal have et skattebeløb overført fra et andet land, skal inddrivelsen i Danmark som udgangspunkt stilles i bero, indtil en eventuel mellemregning mellem landene er foretaget. Det overførte beløb indgår i årsopgørelsen som forskudsskat.  

Se også

Se mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst og andre internationale aftaler med Norden i afsnit C.F.9.2.14.8.◄