Dette afsnit giver en kort beskrivelse af reglerne for momspligtens indtræden.
Afsnittet indeholder:
- Reglerne for momspligtens indtræden
Reglerne for momspligtens indtræden
ML § 23 omhandler tidspunktet for momspligtens indtræden for alle leverancer. ML § 56 omhandler tidspunktet for fradragsrettens indtræden.
Tidspunktet for momspligtens indtræden er afgørende for, hvilken momsperiode en leverance skal henføres til.
Det tidspunkt, hvor sælger skal betale momsen, og det tidspunkt, hvor en køber eventuelt kan fratrække momsen, fastlægges endvidere ud fra, hvornår momspligten indtræder.
Ved leverancer indtræder momspligten som udgangspunkt på leveringstidspunktet, medmindre der er et eventuelt tidligere fakturerings- eller betalingstidspunkt.
Fradragsretten for moms indtræder på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder for leverancen. Der er dermed sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne salgsmomsen af de fakturerede varer, og køberen kan fradrage købsmomsen.
Se også
- afsnit D.A.7.2 om momspligtens indtræden for leverancer ML § 23, og
- afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden