Indhold

Dette afsnit indeholder en introduktion til tolden og toldlovgivningen og beskriver desuden opbygningen af Den juridiske vejlednings afsnit om told.

Afsnittet indeholder:

• Grundlæggende om tolden
• Opbygningen
• Lovgrundlag

Grundlæggende om tolden

En hjørnesten i EU-samarbejdet er varernes fri bevægelighed. EU udgør en toldunion, og dermed også et fælles handelsområde, der har til formål at sikre, at samhandlen forløber glat samt at beskytte borgere og virksomheder i EU.

I EU har vi et toldmæssigt samarbejde medlemsstaterne imellem. Vi har en fælles toldmur, en fælles toldtarif, med fælles toldsatser og toldfrihed for de enkelte varer inden for EU. Formålet er tosidet, og skal dels beskytte EU's indre marked, således at varer kan bevæge sig frit internt i EU, dels fremme samhandelen med andre lande.

Samtidig udgør Unionen et værn mod indførsel af farlige, sundhedsskadelige eller ulovlige varer. Toldstyrelsen foretager i den forbindelse kontrol ved import og eksport af varer til og fra lande uden for EU. I alle EU's medlemsstater overvåges godstrafikken, både ved Unionens grænser, i havne og lufthavne, men også internt i EU.

Toldstyrelsens myndighedsudøvelse er således underlagt EU's lovgivning på toldområdet og har et handelspolitisk, sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt formål. Hovedopgaverne er at sikre afregning af den korrekte told ved import, sikre overholdelse af særlige toldregler for toldfri varer også efter import samt foretage en løbende risikostyring.

Toldreglerne beskytter os alle, både borgerne i EU, EU-markedet og virksomhederne i EU, ved at:

• Håndhæve regler, som beskytter miljøet, vores sundhed og sikkerhed. Passagerer og gods tjekkes for ulovlige eller farlige varer, som narkotika eller våben, samt for varer der medfører risici for dyresygdomme.
• Bekæmpe import af kopivarer.
• Sikre, at folk der rejser med store summer i kontanter (eller lignende), ikke hvidvasker penge, eller snyder i skat.
• Beskytte truede dyrearter, fx ved at kontrollere handel med elfenben, fredede dyr, fugle og planter.
• Holde øje med bedrageri, hvor myndighederne går glip af afgiftsindtægter, der skal dække de offentlige udgifter. Bl.a. kan nævnes varers oprindelse - her kontrolleres eksempelvis oprindelsescertifikater, og oplysningerne bliver verificeret i udlandet således, at der ikke kan svindles med lavere toldsatser.
• Unddragelse af punktafgifter på fx cigaretter og spiritus også kontrolleres ved grænserne.

Ved import og eksport indsamles forskellige data, med henblik på at kontrollere varestrømme. Disse data bruges også til statistiske formål, der giver indblik i økonomiske tendenser mv. Der skal generelt betales told af varer fra lande uden for EU - f.eks. et fjernsyn, der indføres fra Sydkorea - når det kommer ind i EU, men derefter skal der ikke betales noget, og der er ikke mere kontrol.

Toldarbejdet i EU er stadig vigtigt på grund af de store mængder varer, der indføres. Toldere i EU:

• Ekspederer næsten 16% af verdens samlede import - over 2 mia. ton varer hvert år.
• Behandler over 290 mio. toldangivelser om året.

I 2016 blev der i Danmark beregnet og afregnet told for omkring 3 mia.kr. Danmark får 20 pct. (ca. 600 mio.kr.) af toldindtægten for administration af toldopgaven. Teknisk set får Danmark ikke beløbet retur, men fratrækker det som et administrationsgebyr, inden toldindtægterne overføres fra Danmark til EU.

Det retlige grundlag er EU-toldkodeksen, med dertil hørende gennemførelsesretsakter. Toldreglerne er omfattet af EU's enekompetence, og området er derfor lovgivningsmæssigt harmoniseret af EU. Hertil kommer, at der i dansk lovgivning er fastsat bestemmelser om kontrol og straf, hvilket ligger uden for EU's lovgivningskompetencer.

EU-toldkodeksen, den såkaldte Union Customs Code (UCC, på dansk EUTK) fik virkning fra den 1. maj 2016. EUTK indbefatter en yderligere harmonisering og ensartning af toldadministrationen på tværs af EU's medlemslande. Parallelt gennemfører EU en markant digitalisering af området gennem indførelse og fornyelse af en række centrale databaser og procesbærende systemer til toldadministration (den såkaldte MASP).

Forandringerne kan inddeles i to kategorier:

• Ny toldlovgivning.
• IT-systemer, der enten etableres eller opbevares.

Foruden national lovgivning, er der tre regelsæt at skulle orientere sig om (p.t. fem med overgangsbestemmelserne og Kommissionens arbejdsprogram, fordi det kun er nogle af ændringerne, der trådte i kraft fra den 1. maj 2016).

I overgangsperioden følges i nogen grad hidtidige regler og bestemmelser, og derved får noget indhold først reel anvendelse, når de tilhørende IT-systemer, enten bliver opdateret, eller udviklet fra bunden. I sidstnævnte situation gælder reglerne i overgangsbestemmelserne, hvor det er udførligt beskrevet, hvad der gælder, mens man afventer, at de ændrede bestemmelser får fuld effekt, jf. ovenstående. Først på dette tidspunkt vil der blive redegjort for den endelige beskrivelse af regelsættet i Den juridiske vejledning.

Opbygningen

I opbygningen af toldafsnittet i Den juridiske vejledning, er der søgt at følge strukturen i EU-toldkodeks (EUTK).

Lovgrundlag

Se også

Se også:

• Diverse lovgrundlag er detaljeret beskrevet i afsnit F.A.1.2 og F.A.1.3
• Afsnit F.A.1.8. indeholder links til toldlovgivningen.