Den kontrollerede transaktion eller aktivitet, som skal prisfastsættes, skal identificeres og fastlægges, jf. afsnit C.D.11.3, og beskrives.

Følgende punkter skal indgå i beskrivelsen:

Beskrivelsen omfatter både hovedydelse(r) og modydelse(r). Også eventuelle del- og bi-ydelser skal indgå i denne del af analysen.

Alle direkte og indirekte involverede parter i den kontrollerede transaktion skal identificeres, og deres funktioner, bidrag, risiko, rettigheder, pligter, fordele og ulemper mv. i forhold til den kontrollerede transaktion skal afdækkes.

Er den kontrollerede transaktion direkte eller indirekte knyttet sammen med andre transaktioner, herunder også ikke kontrollerede transaktioner, så skal betydningen heraf i forhold til transaktionens sammenlignelighed beskrives.

Transaktioner, der skal beskrives hver for sig eller sammen med andre transaktioner

Nogle gange kan en transaktion eller aktivitet bedst analyseres og prisfastsættes for sig selv. Eksempelvis hvis der er tale om en enkeltstående overdragelse af et aktiv.

Andre gange kan en transaktion eller aktivitet bedst analyseres og prisfastsættes, hvis den opdeles i to eller flere separate transaktioner. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor flere varer og ydelser er blevet overdraget i samme transaktion, og hvor tilsvarende transaktioner ikke kan findes mellem uafhængige parter.

Endeligt kan der også være situationer, hvor to eller flere transaktioner eller aktiviteter bedst kan analyseres og beskrives samlet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor der findes uafhængige parter, som udøver en sammenlignelig samlet aktivitet, på hvilken baggrund den kontrollerede aktivitet kan prisfastsættes under et.

Når transaktioner eller aktiviteter beskrives samlet, skal det altid fremgå af dokumentationen, hvilke transaktioner eller aktiviteter der er beskrevet samlet, og hvad begrundelsen for den samlede beskrivelse er.

Det er i første omgang op til virksomheden selv at vurdere, hvilke transaktioner der bedst beskrives for sig selv, opdelt i flere transaktioner eller sammen med andre transaktioner. Den valgte tilgang må ikke indebære, at dokumentationen får en sådan karakter, at SKAT ikke kan vurdere, om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner eller aktiviteter er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

I forbindelse med en kontrol kan SKAT anmode virksomheden om at specificere en samlet beskrivelse af flere transaktioner eller aktiviteter ud på enkelttransaktioner eller aktiviteter.

Transaktioner, der ikke skal beskrives

For enkeltstående transaktioner af et uvæsentligt økonomisk omfang skal det kun angives, hvilken transaktionstype der er tale om. Der skal ikke udarbejdes en egentlig dokumentation eller analyse af transaktionen. Se SKL § 39, stk. 2. ►Se også § 3 i bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (TP-dokumentationsbekendtgørelsen), hvoraf fremgår: "For uvæsentlige kontrollerede transaktioner skal i forhold til beskrivelser og analyser m.v., jf. § 5, alene angives de typer af transaktioner, som den skattepligtige har vurderet som uvæsentlige. Af § 3, stk. 2, fremgår: "Transaktioner anses under § 5 for uvæsentlige, når der er tale om enkeltstående transaktioner af et beskedent økonomisk omfang."

En skattepligtig, der har vurderet, at alle kontrollerede transaktioner i indkomståret, er uvæsentlige, kan i den landespecifikke dokumentation blot angive de typer af kontrollerede transaktioner, som der har været i indkomståret, og som er vurderet at være uvæsentlige. Sådanne uvæsentlige transaktioner kan eksempelvis være en forrentning af et mindre koncernmellemværende. Har den skattepligtige alene haft enkelte, uvæsentlige transaktioner, kan fællesdokumentationen begrænses til en beskrivelse af koncernen.

En skattepligtig, der i indkomståret har en investering via en skattetransparent enhed som led i en passiv formueplacering, hvor den skattepligtige alene har en mindre ejerandel (typisk mindre end 1-3 procent) og derfor ikke på nogen måde kan disponere over eller påvirke investeringen, men alligevel som følge af fælles bestemmende indflydelse via den skattetransparente enhed, er dokumentationspligtig, kan nøjes med alene at uploade en beskrivelse af investeringen. I den situation anses eventuelle kontrollerede transaktioner omfattet af dokumentationspligten for at være uvæsentlige for den skattepligtige. Tilsvarende gælder for en skattepligtig, der i indkomståret har en investering i en juridisk enhed via en skattetransparent enhed, hvor en kontrolleret transaktion mellem den skattetransparente enhed og et underliggende datterselskab anses for uvæsentlig for den skattepligtige, hvis transaktionen ikke påvirker størrelsen af den danske skattepligtige indkomst, idet den skattepligtige indkomst af investeringen opgøres efter selskabsskattelovens § 13 F eller pensionafkastlovens § 14.◄

Der er som udgangspunkt tale om en absolut og ikke en relativ vurdering af, om en transaktion er uvæsentlig. Det vil sige, at der ikke er forskel på, hvilke transaktioner der kan anses som uvæsentlige i henholdsvis en stor og en mindre virksomhed eller koncern.

Selvom de uvæsentlige transaktioner ikke skal dokumenteres, skal transaktionen overordnet identificeres i dokumentationen. Det er tilstrækkeligt at angive typen af de transaktioner, der anses som uvæsentlige. Formålet hermed er, at give Skattestyrelsen mulighed for at spørge yderligere ind til disse transaktioner i en eventuel skattekontrol.

Der kan ikke gives nogen fast grænse for, hvornår en transaktion er af så beskedent et omfang, at den kan betragtes som uvæsentlig. Dette beror på en konkret vurdering.

En transaktion kan godt være enkeltstående i lovens forstand, selvom samme type transaktion finder sted mere end en enkelt gang. Det forudsættes dog, at der er tale om et begrænset antal tilfælde, som ikke har karakter af et egentligt løbende samhandelsforhold eller tilsvarende.

Dokumentationsfritagelsen for enkeltstående transaktioner af et uvæsentligt økonomisk omfang er primært tiltænkt transaktioner, som ikke er en del af den skattepligtiges egentlige erhvervsvirk­somhed (herunder primær drift). Dette er ikke ensbetydende med, at transaktioner, som vedrører eksempelvis primær drift, ikke vil kunne anses som en uvæsentlig transaktion, men det vil være undtagelsen.

En enkeltstående og uvæsentlig transaktion, som ikke skal beskrives, kan eksempelvis være:

  • lån af mødelokale hos en koncernforbundet virksomhed
  • kortvarigt udlån af en medarbejder til en koncernforbundet virksomhed
  • udgifter til rejser til medarbejdere fra en koncernforbundet virksomhed, når virksomhedens egne medarbejdere rejser
  • enkeltstående køb- og salg af små anlægsaktiver
  • omkostningerne til bespisning ved eksempelvis kurser for medarbejdere hos koncernforbundne parter
  • fordelingen af omkostningerne ved fællesarrangementer samt omkostninger af lignende karakter vil også typisk falde ind under uvæsentlighedsgrænsen.

En transaktion vedrørende et immaterielt aktiv vil ikke kunne anses som en uvæsentlig transaktion. Det skyldes, at værdien af et immaterielt aktiv eller brugsretten hertil typisk vil være behæftet med en vis usikkerhed. Det er derfor vanskeligt på forhånd at fastslå, at der er tale om en transaktion af et beskedent økonomisk omfang. Det forhold, at en virksomhed vurderer, at et immaterielt aktiv ikke har nogen værdi, betyder derfor ikke, at en eventuel overdragelse heraf ikke skal analyseres og dokumenteres. I praksis er der således ofte uenighed mellem SKAT og den skattepligtige om værdien af immaterielt aktiver. Det anførte om immaterielle aktiver gælder også for andre transaktioner, hvor værdien er usikker.

Se også

Se også