Indhold

Dette afsnit handler om skatteindberetningslovens formål og den overordnede struktur i loven.

Afsnittet indeholder:

  • Skatteindberetningslovens formål og baggrund mv.
  • Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
  • De materielle reglers betydning for indberetningsreglerne

Skatteindberetningslovens formål og baggrund mv.

Skatteindberetningsloven handler om tredjemands automatiske indberetning af oplysninger. Indberetningspligter fandtes tidligere i den nu tidligere skattekontrollov, jf. LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, men er i dag udskilt til en selvstændig lov, nemlig skatteindberetningsloven, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Indberetningerne fra tredjemand er med til at sikre datagrundlaget til brug for dannelsen af borgerens årsopgørelser og oplysningsskemaer. Indberetninger fra tredjemand er således væsentlige for myndighedsudøvelsen og den service, Skatteforvaltningen ønsker at yde borgerne, når borgerens årsopgørelser dannes på baggrund af de - i nogle tilfælde - komplicerede skatteregler.

Den tidligere skattekontrollov er blevet opdelt i:

Indeholder bestemmelser om tredjemands pligt til uden opfordring at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen, herunder til Indkomstregisteret om tredjemand - fx arbejdsgiveres indberetning af løn og bankers indberetning af renter mv.

Med opdelingen i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov er det også tydeliggjort, at lovene har forskellige formål. Skattekontrolloven handler, som navnet tilsiger, om kontrol, mens skatteindberetningslovens automatiske indberetningspligter primært handler om at kunne anvende oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger, således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder.

Skatteindberetningsloven viderefører i vidt omfang indberetningsreglerne i den tidligere skattekontrollovs afsnit II.

►◄

Strukturen i loven

Skatteindberetningslovens struktur følger pligtsubjektet - altså hvem der er indberetningspligtig. Dette er primært af hensyn til netop pligtsubjektet, der i forbindelse med indberetning til Skatteforvaltningen i høj grad har brug for et overskueligt og anvendeligt redskab.

De første 7 kapitler indeholder lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter pligtsubjekt:

  • Kapitel 1 - Arbejds- og hvervgivere m.v.

  • Kapitel 2 - Finansielle virksomheder m.v.

  • Kapitel 3 - Fonde og foreninger m.v.

  • Kapitel 4 - Selskaber m.v.

  • Kapitel 5 - Fagforeninger og A-kasser

  • Kapitel 6 - Offentlige myndigheder

  • Kapitel 7 - Andre indberetninger

Kapitel 8 indeholder fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af indberetningspligten, registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser, indhentelse af identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrister, opbevaring af grundlaget for indberetningen og tvangsbøder.

Kapitel 9 indeholder lovens straffebestemmelser.

Kapitel 10 indeholder bestemmelserne om ikrafttrædelse og territorial gyldighed.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

Skatteindberetningsloven trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. SIL § 64, stk. 1.

►◄

Dette betyder, at for de indberetninger, der 

  • skal ske månedligt, vil indberetningen efter skatteindberetningsloven ske første gang for januar måned 2019.

  • skal ske kvartalsvist, vil indberetningen efter skatteindberetningsloven ske første gang for 1. kvartal 2019.

  • skal ske årligt, vil indberetningen efter skatteindberetningsloven ske første gang vedrørende kalenderåret 2019.

Det fremgår af SIL § 64, stk. 2 og 3, at skatteindberetningsloven ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder bestemmelserne i den tidligere skattekontrollov anvendelse.-

I henhold til SIL § 65 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

De materielle reglers betydning for indberetningsreglerne

Bestemmelserne i skatteindberetningsloven hviler i en vis forstand på de materielle skatteretlige regler. Hvorvidt den indberetningspligtige skal indberette en oplysning til Skatteforvaltningen afhænger i vidt omfang af, hvordan oplysningen kvalificeres efter dets materielle skatteretlige indhold. Som udgangspunkt gennemgås de materielle skatteretlige regler ikke i forbindelse med gennemgangen af indberetningsreglerne, idet de materielle skatteretlige regler er gennemgået i andre afsnit i Den juridiske vejledning. Der henvises til indholdsfortegnelsen for den samlede vejledning.