Indhold

Dette afsnit handler om grundlaget for Skatteforvaltningens samarbejde med udenlandske skattemyndigheder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Grundlaget for bistandsanmodninger
• Fælles revisioner 

Se SKL § 66.

Regel

I SKL § 66 er det fastsat, på hvilket grundlag, Skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion.

Der er i bestemmelsen oplistet fire forskellige former for regelgrundlag, som er beskrevet under § 66, nr. 1-4. Se mere nedenfor.

►◄

Grundlaget for samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder

SKL § 66 udgør den interne danske lovhjemmel til, at Skatteforvaltningen kan afgive oplysninger til og modtage oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i fremmede jurisdiktioner. Bestemmelsen omfatter det grundlag for udveksling af oplysninger med andre skattemæssige jurisdiktioner, som er fastlagt gennem en række overenskomster, konventioner eller administrative aftaler. ►◄ Se afsnit C.F.8.1.2.1 om grundlaget for udveksling af oplysninger.  

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SKL § 1, stk. 3, som indeholder hjemmel til, at den danske skatte- og afgiftslovgivnings bestemmelser om pligt til at afgive oplysninger til brug for skatte- og afgiftsansættelser samt Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser også finder anvendelse, når der ydes bistand til andre jurisdiktioners kompetente myndigheder. Se afsnit A.C.2.1.2.1.1 om Skatteforvaltningens kompetence.

SKL § 66, nr. 1

Bestemmelsens nr. 1 referer til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, også kaldet bistandsdirektivet eller "DAC", og senere ændringer til dette direktiv. Se afsnit C.F.8.1.2.4 om DAC og andre EU-retlige retsgrundlag.

Ved henvisning til DAC og senere ændringer er disse regler en del af dansk ret. Regler om udveksling af oplysninger mellem EU-landene gennemføres således ved henvisning til DAC med senere ændringer. De enkelte regler om tidsfrister, og hvilke oplysninger der skal udveksles m.v., fremgår ikke af den nationale bestemmelse, men er implementeret ved at indsætte en regel om, at Skatteforvaltningen skal udveksle oplysninger med udlandet i medfør af DAC.

Brug af oplysninger til andet end skatteformål

Efter DAC7, er oplysninger, der videregives mellem medlemsstater efter bistandsdirektivet, omfattet af tavshedspligt. Sådanne oplysninger nyder således samme beskyttelse som den beskyttelse, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager dem. Oplysninger, der er videregivet efter bistandsdirektivet, kan anvendes til skatteansættelse efter national ret samt administration og håndhævelse af national ret i medlemsstaterne vedrørende alle skatter indbefattet moms og andre indirekte skatter.

Skattemyndighederne i den medlemsstat, der videregiver oplysninger og dokumenter efter bistandsdirektivet, kan tillade, at oplysningerne tillige vil kunne anvendes til andre formål end skatteformål af den medlemsstat, der modtager oplysningerne. Dog alene i det omfang denne anden anvendelse også er tilladt i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager oplysningerne. Tilladelse skal gives, hvis oplysningerne kan anvendes til lignende formål i den medlemsstat, der videregiver oplysningerne.

Alternativt kan en sådan tilladelse gives til anden anvendelse af oplysningerne end til skatteformål i forbindelse med videregivelse, ved at de enkelte medlemsstater kan udarbejde og sende en liste til de andre medlemsstater over de formål ud over skatteformål, oplysningerne og dokumenterne efter den pågældende medlemsstats nationale ret vil kunne anvendes til. Skattemyndigheden, der modtager oplysninger og dokumenter, kan herefter anvende de modtagne oplysninger og dokumenter til de på listen angivne formål uden at skulle anmode om tilladelse hertil, hvis en sådan anvendelse også er tilladt efter lovgivningen i den modtagende skattemyndigheds medlemsstat.

SKL § 66, nr. 2

Bestemmelsens nr. 2 refererer til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre jurisdiktioner. Se afsnit C.F.9.1  om dobbeltbeskatningsoverenskomster. Alle dobbeltbeskatningsoverenskomster indgået af Danmark indeholder en artikel om udveksling af oplysninger. Se afsnit C.F.8.2.26 herom.

SKL § 66, nr. 3

Bestemmelsens nr. 3 refererer til administrativt indgåede aftaler om administrativ bistand i skattesager. Bestemmelsen omfatter tre forskellige typer af aftaler:

For det første omfattes de skatteinformationsudvekslingsaftaler, også kaldet TIEAer (Tax Information Exchange Agreements), som Danmark har indgået på grundlag af OECD´s standardaftale om udveksling af oplysninger i skattesager. Se afsnit C.F.8.2.26.2.

For det andet omfattes aftaler, som Skatteforvaltningen i egenskab af kompetent myndighed har indgået med kompetente myndigheder i en række andre lande om den nærmere udmøntning af bestemmelsen om udveksling af oplysninger i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Se afsnit C.F.8.2.26.1.4.

For det tredje omfattes den fælles nordiske bistandsoverenskomst af 7. december 1989, jf. BKI nr. 42 af 30. april 1992 af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager. Se afsnit C.F.8.1.2.2.

SKL § 66, nr. 4

Bestemmelsens nr. 4 refererer til enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager.

Aktuelt omfatter bestemmelsen OECD´s og Europarådets konvention af 25. januar 1988 om gensidig administrativ bistand i skattesager (jf. BKI nr. 8 af 6. februar 1996 om OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager), som er ændret ved en protokol af 27. maj 2010 (jf. BKI nr. 18 af 18. maj 2011 om ændring af konventionen om administrativ bistand i skattesager). Danmark har desuden tiltrådt to multilaterale samarbejdsaftaler, som har hjemmel i konventionen. Se nærmere afsnit C.F.8.1.2.3.

Fælles revisioner

SKL § 66 i sammenhæng med § 1, stk. 3, danner grundlaget for fælles revisioner, jf. DAC7. Reglerne om fælles revisioner finder anvendelse fra den 1. januar 2024. Se lov nr. 902 af 21. juni 2022 § 9, stk. 2.

Der skal ved »fælles revision« forstås en administrativ undersøgelse, der gennemføres i fællesskab af skattemyndighederne i to eller flere medlemsstater, og som er knyttet til en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for disse myndigheder.

På skatteområdet fandtes der frem til DAC7 ingen regler om fælles revisioner med deltagelse af flere lande.

Ved DAC7 er der indført en bestemmelse, hvorefter skattemyndighederne i en eller flere medlemsstater kan anmode skattemyndighederne i en anden medlemsstat (eller andre medlemsstater) om at foretage fælles revision. Den skattemyndighed, der har modtaget en anmodning om en fælles revision, skal besvare anmodningen om en fælles revision senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen. Den pågældende skattemyndighed kan afvise en anmodning om fælles revision. Et sådant afslag skal dog begrundes.

Fælles revisioner skal gennemføres på en på forhånd aftalt og koordineret måde og i overensstemmelse med lovgivningen og procedurekravene i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted. Herunder skal der tages stilling til sprogordninger. De medlemsstater, hvor aktiviteterne udføres, udpeger en repræsentant, som har ansvaret for at lede og koordinere den fælles revision i den pågældende EU-medlemsstat.

De rettigheder og forpligtelser, der påhviler de embedsmænd, der deltager i aktiviteter udført i en anden medlemsstat, fastlægges i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted. Embedsmænd fra en anden medlemsstat må herudover ikke udøve beføjelser, der går ud over de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til deres egen medlemsstats lovgivning.

Den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted, skal sikre, at embedsmænd fra andre medlemsstater, der deltager i aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision, kan interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter sammen med embedsmænd fra den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted. Den fælles revision skal foregå inden for rammene af de procedureregler, der er fastsat af den medlemsstat, hvor aktiviteterne finder sted.

Den pågældende medlemsstat skal herudover sikre, at bevismateriale, der er indsamlet under den fælles revision, kan vurderes i henhold til samme retlige betingelser som ved andre revisioner, der udføres i den pågældende medlemsstat, herunder i forbindelse med klage og om materialet kan godkendes.

Endelig skal den pågældende medlemsstat sikre, at den eller de personer, der er omfattet af en fælles revision eller berøres heraf, har samme rettigheder og forpligtelser som ved andre revisioner, der udføres i den pågældende medlemsstat, herunder i forbindelse med klage.

Skattemyndighederne i to eller flere medlemsstater, der foretager en fælles revision, skal bestræbe sig på at nå til enighed om de af sagens fakta, der er relevante for den fælles revision, og på at nå til enighed om den eller de reviderede personers skattemæssige stilling på grundlag af resultaterne af den fælles revision. Resultaterne af den fælles revision skal indarbejdes i en endelig rapport uanset om der er opnået enighed om resultaterne af den fælles revision. De emner, som skattemyndighederne er enige om, skal dog angives i den endelige rapport og tages i betragtning i de afgørelser m.v., skattemyndighederne i de deltagende medlemsstater træffer som følge af den fælles revision.

Den eller de skattepligtige, som er blevet revideret i forbindelse med den fælles revision, skal underrettes om resultatet heraf, herunder med en kopi af den endelige rapport, senest 60 dage efter udstedelsen af den endelige rapport.