Indhold
Dette afsnit handler om indberetning af oplysninger om goder der er stillet til rådighed, hvor der skal ske indberetning i henhold til SIL kap. 1.
Afsnittet indeholder:
- Regel ►◄
- Indberetningen
- Hvilke oplysninger skal indberettes
Regel
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. LL § 16, stk. 4-6 og 9, i form af at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Endvidere skal der indberettes om udbytte, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. LL § 16 A, stk. 5.
SIL § 6, stk. 1, er en videreførelse af den tidligere SKL § 7 C, stk. 1.
Når der efter SIL § 6, stk. 1, indberettes om udbytte i form af bil, sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til rådighed udloddet til en hovedaktionær efter LL § 16 A, stk. 5, skal der efter SIL § 6, stk. 2, oplyses om vederlagets art og værdien af kalendermånedens samlede vederlag til den pågældende modtager af vederlaget.
SIL § 6, stk. 2, er en videreførelse af den tidligere SKL § 7 C, stk. 2. ►◄
Indberetningen
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. LL § 16, stk. 4-6, og 9, i form af at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Endvidere skal der indberettes om udbytte, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. LL § 16 A, stk. 5.
Indberetning efter SIL § 6 er et supplement til den almindelige regel om indberetning om personalegoder i medfør af SIL § 4, stk. 4. Indberetningen skal understøtte reglerne om beskatning af goder, der tildeles direktører eller hovedaktionærer m.fl., når godet består i, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed.
Se afsnit A.B.1.2.1
Hvilke oplysninger skal indberettes
Når der efter SIL § 6, stk. 1, indberettes om udbytte i form af bil, sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til rådighed udloddet til en hovedaktionær efter LL § 16 A, stk. 5, vil der efter SIL § 6, stk. 2, skulle oplyses om vederlagets art og værdien af kalendermånedens samlede vederlag til den pågældende modtager af vederlaget.