Fortjeneste og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal altid opgøres efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7.    

Hvis investor og selskabet ikke har samme indkomstår, er det værdien ultimo investors indkomstår, der skal anvendes. For aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, anvendes dog værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Se ABL § 23, stk. 7.

Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er ABL § 23, stk. 7, 2. - 4. pkt. ændret. Ændringen har virkning fra den 1. januar 2022. Efter ændringen gælder følgende:

• For aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller aktier m.v., der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, foretages opgørelsen i stedet som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret. Se ABL § 23, stk. 7, 2.pkt.
• For aktier, som den skattepligtige erhverver i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret. Se ABL § 23. stk. 7, 3. pkt.
• For aktier, som den skattepligtige afstår i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret. Se ABL § 23, stk. 7, 4. pkt.

I forhold til de situationer, hvor investeringsselskabet har et forskudt regnskabsår, vil det første år efter ændringen komme til at omfatte en længere periode end 1 år. Med et investeringsselskab, der har regnskabsår 1/7 - 30/6, vil en dansk investor for indkomståret 2021 skulle medregne værdiændringen fra 1/7-20 til 30/6-21 ved indkomstopgørelsen. For indkomståret 2022 vil den danske investor skulle medregne værdiændringen fra 1/7-21 til 31/12-21 + værdiændringen fra 1/1-22 til 31/12-22.

Afståelsessummer, der er skattepligtige efter LL § 16 B, stk. 1, indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 1, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se afsnit C.B.2.16.

Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes udbytteskat i likvidationsprovenuet.

Se også

Se også afsnit A.A.8.2.1.7 Reguleringer af balanceposter.

Værdiansættelse

Ved værdien af aktier og investeringsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Se ABL § 23, stk. 7. Kan en markedskurs ikke fastsættes, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien, opgjort efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Tilbagekøbsværdien er en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end selskabets indre værdi. Indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder.

Manglende rettidig indsendelse af oplysninger

Manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsbeskatning i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører, at avancer på investeringsbeviser i denne bliver omfattet af ABL §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Se LL § 16 C, stk. 11-12. I disse tilfælde beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen/instituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysningerne og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL §§ 19 A, 19 B eller 19 C.  Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er LL § 16 C, stk. 11 og 12 ændret med virkning fra og med den. 1. januar 2022. Herefter er indkomstår ændret til kalenderår. Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter ABL §§ 19 A, 19 B eller 19 C fra og med det første år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Se LL § 16 C, stk. 12.

Foreningens/instituttets skift af status kan også skyldes foreningens/instituttets beslutning om at blive en akkumulerende forening.

Hvis en investor sælger fx et bevis i perioden fra begyndelsen af 2019 indtil generalforsamlingen i 2020, har sælger ikke adgang til den generalforsamling, hvor regnskabet for 2019 og udlodningen godkendes og hvor der træffes beslutning om indsendelse af oplysning om minimumsbeskatning. I denne situation bliver en investor beskattet efter de regler, som ville gælde, hvis der ikke var opstået et investeringsselskab. Gevinst og tab opgøres i sådanne situationer efter reglerne for afståelse af beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL § 23, stk. 8. Det gælder dog kun, hvis afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.