Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.635.HR

Uforrentet mellemregningskonto med aktionærerne tilsidesat under hensyn til oplysningerne om, at selskabet var i besiddelse af en ikke ubetydelig værdipapirbeholdning, at selskabet købte og solgte værdipapirer, at selskabets underskud i det væsentlige skyldtes kursudvikling på værdipapirerne.

Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighederne skøn, hvorefter renten sattes til diskontoen + 4 pct.

Erstatter

SKM2005.502.VLR

 TfS 2000, 105H

Et dansk selskab havde i 1984 erhvervet et datterselskab i Sverige. Datterselskabet havde i de følgende år underskud og var derfor ude af stand til at betale moderselskabet for vareleverancer.

Datterselskabets regnskabsmæssige resultat i årene 1984-1988 var negativt, hvorved også dets egenkapital blev negativ.

Ifølge svensk selskabsret var moderselskabet herefter forpligtet til at yde "aktieägaretillskott", og der blev i perioden overført betydelige beløb i "villkorat aktieägaretillskott", som fremkom ved, at datterselskabets gæld for vareleverancer blev betragtet som egenkapital.

Højesteret fandt ligesom Landsskatteretten, at tilgodehavendet, der var konverteret til "aktieägaretillskott", måtte anses som lån. Der var derfor tale om ikke-fradragsberettiget tab på lån og ikke varedebitorer. Selvom posten "villkorat aktieägaretillskott" i datterselskabets regnskaber var opført i svenske kroner, var der ikke tale om tilgodehavender i fremmed valuta, og der var ikke fradrag efter den dagældende KGL § 6, stk. 1.

Bemærk 

I dommen er der ikke taget stilling til, om lånet skal forrentes. Efter LL § 2, skal der som udgangspunkt beregnes en rente.

Landsretsdomme

SKM2021.705.ØLR

Sagerne angik, om der var grundlag for forhøjelser af indkomsten hos to danske selskaber for 2008-2013, i hvilken periode de to selskaber (på skift) var moderselskab for et venezuelansk selskab.

I perioden 2008-2011 opstod der som konsekvens af en række valutarestriktioner i Venezuela en fordring mod det venezuelanske selskab på ubetalte royalties, og spørgsmålet var, om der var grundlag for at fiksere renter af tilgodehavendet, jf. LL § 2.

For 2012 og 2013 betalte det venezuelanske selskab ekstraordinære udbytter, og spørgsmålet var i denne forbindelse, om disse udbytter kunne beskattes som afdrag på de ubetalte royalties.

Landsretten gav selskaberne medhold i, at der ikke var grundlag for at beskatte selskaberne.

For så vidt angik rentefikseringen tiltrådte landsretten, at der som udgangspunkt mellem koncernforbundne selskaber vil kunne rejses spørgsmål om forrentning af tilgodehavender, der er opstået som følge af manglende royaltybetalinger. Med henvisning til de ganske særegne omstændigheder, som gjorde sig gældende i Venezuela, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at forhøje indkomsten med en fikseret rente af den ubetalte royaltyfordring.

For så vidt angik beskatningen for 2012 og 2013 fandt landsretten bl.a. med henvisning til, at der forelå ganske særlige omstændigheder vedrørende valutarestriktioner i Venezuela, ikke, at der var grundlag for at beskatte de ekstraordinære udbytter som afdrag på royaltyfordringen.

På den baggrund blev selskaberne frifundet.

Se Skatteministeriets (Departementets) kommentar til dommen i SKM2022.14.DEP 

Skatteministeriet vurderer, at dommen ikke indeholder en stillingtagen til spørgsmål af principiel rækkevidde, og i overensstemmelse med Retssagsvejledningen (SKM2018.517.DEP) besluttede Skatteministiet herefter, at dommen ikke skulle ankes til Højesteret.

 SKM2010.607.ØLR

Skatteyderen havde i 2000 købt et selskab i Sydafrika, der som eneste aktiv ejede en safarilodge. I perioden fra 2000 til 2008 foretog skatteyderen løbende uforrentede udlån til selskabet. Selskabet var regnskabsmæssigt insolvent og driftsmæssigt helt afhængig af lånene. Der havde i hele perioden været en mindre erhvervsmæssig aktivitet i selskabet.

Under disse omstændigheder fandt retten det ikke godtgjort, at rentefriheden var udtryk for markedsvilkår.

Renten blev fastsat til diskontoen + 4 pct., idet de tilgængelige rentefastsættelsessystemer ikke var velegnede i sager vedrørende mindre lån, ligesom en erklæring fra sagsøgerens bank ikke gav grundlag for at fastslå, at selskabet uafhængig af sagsøgeren kunne have opnået et tilsvarende lån til en væsentlig lavere rente end den af myndighederne fastsatte.

Erstatter

SKM2010.135.BR

 SKM2009.567.VLR

Pengeoverførsler, som et dansk selskab foretog til interesseforbundne rumænske selskaber, til finansiering af vin, blev anset for et usikret lån. Landsretten bemærkede, at skattemyndighederne havde foretaget en konkret vurdering af aftalegrundlaget og øvrige omstændigheder for at kunne skønne over størrelsen af rentefoden, og landsretten tiltrådte, at renten blev ansat til diskontoen + 4 pct.

Erstatter

SKM2009.46.BR

 SKM2009.28.ØLR

Ægtefællerne havde udlånt ca. 1,1 mio. kr. til deres fælles anpartsselskab. Lånet var usikret og uforrentet. Skattemyndighederne fastsatte renten til diskontoen + 4 pct.

Landsretten fandt ikke, at skattemyndighederne havde foretaget et sådant individuelt skøn, som krævedes efter en ændring af Ligningsvejledningen i 2001 og senere. Landsretten henviste også til en ministerbesvarelse.

Da skatteyderen ikke nærmere havde redegjorde for relevante karakteristika vedrørende koncernrelevante lån, og at renten på et anlægslån, som selskabet mod sikkerhedsstillelse havde opnået hos sin faste bankforbindelse, var højere, samt at den skønsmæssige fastsættelse af renten ikke kunne anses for urimelig, forelå der ikke en så væsentlig mangel ved skattemyndighedernes afgørelse, at det kunne begrunde en hjemvisning af sagen. Landsretten stadfæstede herefter dommen.

Erstatter

SKM2008.239.BR

Landsskatteretskendelser

SKM2021.33.LSR

Forhøjelse af rente på et selskabs udlån til et udenlandsk koncernselskab (treasury/cash pool), hos hvilket selskabet også havde optaget lån.

Selskabet havde ikke udarbejdet en fyldestgørende transfer pricing-dokumentation (funktionsanalyse), og renterne på selskabets indestående hos det udenlandske koncernselskab kunne derfor fastsættes skønsmæssigt.

Renten på udlånet blev skønsmæssigt fastsat ud fra samme principper som renterne på de lån, der var optaget hos det udenlandske selskab.

I afgørelsen anføres det, at rentesatserne for sammenlignelige pengestrømme, der er fuldt afdækkede mellem to koncernforbundne parter, skal forrentes efter samme sats, idet pengestrømmene på den måde afdækker hinanden.

 SKM2014.53.LSR

Forhøjelse af rente på koncerninterne lån - cash pool.

Et dansk selskab havde ikke udarbejdet transfer pricing dokumentation og renterne kunne derfor fastsættes skønsmæssigt.

Renten blev beregnet af selskabets netto-mellemværende med cash pool-selskabet. Renten blev i denne sag - efter en konkret vurdering og i mangel af mere præcise oplysninger - fastsat under hensyn til koncernens kreditværdighed.

SKM2005.253.LSR

Et selskabs indkomst blev forhøjet med fikseret vederlag for dets kautionsstillelse for et datterselskab.

SKM2004.48.LSR

Vederlaget for overdragelse af et selskabs driftsmidler blev posteret på en uforrentet mellemregningskonto. Selskabet deltog i et interessentskab tillige med køberen og havde en uforrentet mellemregningskonto med interessentskabet.

Der var ikke grundlag for at korrigere den manglende forrentning, idet aftalt forrentning af indestående i et interessentskab efter praksis skatteretligt ikke anses som rente, men som et led i overskudsdisponeringen.