DAC3-ordningen og OECD-ordningen er meget parallelle med hensyn til, hvilke konkrete oplysninger der skal udveksles om den enkelte tilkendegivelse. Se også afsnit A.A.3.14.9.1 om det skema, der skal benyttes ved udvekslingen.

I afsnit A.A.3.14.6.2 gennemgås derfor de oplysninger, der skal udveksles, med udgangspunkt i DAC3-ordningens eksplicitte krav.

Det centrale element i udvekslingen er i begge ordninger et resumé af den pågældende tilkendegivelse. Kravene til resuméet er ikke fuldstændig parallelle i de to ordninger. Kravene er beskrevet nærmere i afsnit A.A.3.14.6.3.

Endelig omhandler afsnit A.A.3.14.6.4 oplysninger, der ikke skal udveksles. Herunder omtales en særregel i DAC3, som kun er relevant ved udveksling af bi- og multilaterale APAs, hvori der indgår tredjelande.◄