Parter

A

(v/advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig

Karsten Ahrentoft Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. november 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at gennemføre en forhøjelse af As indkomst for årene 2013-2015, og er en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 8. juni 2020.

A har nedlagt påstand om, at As aktieindkomst for 2013 nedsættes med 813.700 kr., for 2014 nedsættes med 775.812 kr., og for 2015 nedsættes med 157.400 kr.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært, at ansættelsen af As aktieindkomst for indkomstårene 2013, 2014 og/eller 2015 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagen er - som ovenfor anført - blevet indbragt for retten den 11. november 2020. Afgørelsen fra Landsskatteretten er dateret den 8. juni 2020, jf. bilag 1. Sagen er dermed indbragt efter udløbet af fristen på tre måneder i medfør af skatteforvaltningslovens § 48. Skatteministeriet har ikke nedlagt påstand om afvisning af sagen, hvorfor fristoverskridelsen ikke kan føre til afvisning, jf. UfR 2016.1082 Ø.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 8. juni 2020 fremgår blandt andet:

" […]

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

En formuefordel, der tilfalder en nærtstående til hovedanpartshaveren, kan anses som udbytte til hovedanpartshaveren, idet formuefordelen anses at have passeret hovedanpartshaverens økonomi.

Der kan henvises til Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort i SKM2008.211.HR.

Det lægges til grund, at der er foretaget hævninger og overførsler til klagerens ægtefælle som opgjort af SKAT.

Det er ikke dokumenteret, at hævningerne og overførslerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter. Det anses ikke for dokumenteret, at der er afholdt udgifter til køb af varevogn og lastbiler for selskabet, idet hverken selskabets anskaffelse heraf eller klagerens ægtefælles afholdelse af udgift hertil anses for dokumenteret. Der er herved blandt andet henset til oplysningen om, at selskabet ikke har registeret anskaffelse af varevogn og lastbiler i de pågældende år. Det anses heller ikke for dokumenteret, at der på selskabets vegne er afholdt udgifter til SI og MS. Det anses herunder ikke for dokumenteret, at selskabets overførsel af 505.000 kr. til klageren er overført til MS som et udlån fra selskabet. Det fremlagte gældsbrev vedrører udlån fra klagerens ægtefælle, og udgør allerede derfor ikke en sådan dokumentation. Beløbene anses for afholdt i klagerens og hendes ægtefælles interesse. Det bemærkes, at der ikke er tale om en korrektion efter ligningslovens § 2, hvorfor betalingskorrektion efter bestemmelsens stk. 5, ikke er relevant.

Da beløbene er tilfaldet en til klageren nærtstående person, uden at selskabet har haft en selvstændig interesse heri, anses klageren som anpartshaver for modtager af udlodning fra selskabet - uanset at udlodningen ikke er tilfaldet hende personligt, jf. LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes. "

Der er afholdt hovedforhandling i sagen den 27. juni 2022. Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

" …

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der for samtlige af de i sagen omhandlede hævninger fra G1-ApS’ konto er tale om driftsomkostninger for G1-ApS, herunder i vidt omfang løn til JN. Følgelig er der ikke grundlagt for at beskatte A af beløbene som maskeret udlodning.

I relation til den i sagen omhandlede overførsel af kr. 505.000 den 1. juli 2014 gøres det gældende, at A ikke har aktualiseret en økonomisk fordel ved, at G1-ApS har udlånt penge til MS (bilag 15). Følgelig er der ikke grundlagt for at beskatte A af beløbet som maskeret udlodning.

Selv såfremt retten måtte finde, at der konkret for så vidt angår en eller flere af de i sagen omhandlede overførsler og hævninger fra G1-ApS ikke er tale om forretningsmæssigt begrundede udgifter, gøres det i anden række gældende, at formodningen om, at udgifterne skulle være afholdt i As interesse, konkret er afkræftet i de konkrete tilfælde, idet der ved overførslerne ikke er tilgået A en økonomisk fordel.

… …

Et selskabs afholdelse af udgifter kan helt overordnet deles op i driftsomkostninger, anlægsudgifter og udgifter, der i forhold til selskabet må anses for driftsfrem-mede, herunder ikke-forretningsmæssigt begrundede omkostninger.

Ovenstående sondring er afgørende, idet et selskab alene har driftsomkostningsfradrag for driftsomkostninger, men ikke kan fradrage anlægsudgifter eller driftsfremmede udgifter. Anlægsudgifter vil ofte kunne afskrives ordinært eller efter afskrivningsloven, og er uagtet afskrivningsadgangen i udgangspunktet altid forretningsmæssigt begrundede.

Der kan efter praksis aldrig blive tale om at beskatte et selskabs investering hos hovedaktionæren henset til, at der ved investeringer ikke anses for at være fragået selskabet midler, jf. f.eks. SKM2014.363.BR sammenholdt med den forudgående landsskatteretskendelse af 17. april 2012, j.nr. 11-03438.

Der kan ved et selskabs investeringer højst blive tale om en rådighedsbeskatning af hovedaktionæren, og kun såfremt aktivet anses for stillet til rådighed for hovedaktionæren. Der henvises endvidere til SKM2012.621.ØLR, hvor et selskab købte en dressurhest for ca. kr. 1,8 mio. SKAT beskattede hovedanpartshaveren af beløbet som maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at beskatte hovedanpartshaveren af købesummen som maskeret udlodning. Landsretten fandt dog, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af den værdi, som han havde haft ved at få hesten stillet til rådighed af sit selskab. Samme retsanvendelse i Landsskatterettens kendelser af 2. december 2014, j.nr. 13-3169487 og 13-3168922.

Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede hævninger, foretaget fra G1-ApS, i alle tilfælde dækker over driftsomkostninger, herunder i vidt omfang løn til JN, der er indberettet til skattemyndighederne, og hvori der er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

… …

Vedrørende den i sagen omhandlede overførsel på kr. 505.000 den 1. juli 2014, er der tale om at G1-ApS investerer i en fordring på MS, og at G1-ApS således, samtidigt med betalingen, erhvervede en fordring på MS på kr. 530.000. Der er således i henhold til den ovenfor gennemgåede praksis ikke hjemmel til at beskatte A af overførslen.

Ved udlånet fra G1-ApS erhverver selskabet således en fordring på MS, der substituerer den likvide masse, der er udlånt. Helt som tilfældet var, hvis selskabet havde investeret i en obligation, hvor det ej heller kunne komme på tale at beskatte hovedanpartshaveren af anskaffelsessummen - dette uanset om der måtte være tale om en investering, der slår fejl.

Finder retten, at udlånet ikke var forretningsmæssigt begrundet, hvilket bestrides, gøres det gældende, at de udlånte midler ikke har passeret As økonomi eller er sket i As interesse.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse, jf. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1 og SKM2011.518.BR.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. SKAT har ikke påvist, at udlånet skulle være sket i As personlige interesse.

Landsskatteretten synes at lægge vægt på, at JN står som "part" på gældsbrevet, og ikke G1-ApS. Som anført er der tale om en (blandt flere) fejl på gældsbrevet. Ifølge gældsbrevets ordlyd er det JN, der skylder penge til MS.

Selv såfremt retten måtte finde, at der ved udlånet fra G1-ApS er tilgået JN en økonomisk fordel, der har passeret As økonomi, gøres det gældende, at denne økonomiske fordel maksimalt kan udgøre kursværdien af fordringen på MS. SKAT ses ikke at have forholdt sig hertil.

Udlodningen af fordringen til JN vil være omfattet af ligningslovens § 2, idet fordringen er overdraget fra G1-ApS til eneanpartshaverens ægtefælle, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 1, smh. stk. 2, 2. og 5. pkt.

Som følge heraf kan fordringen ikke i skattemæssig henseende være overdraget til andet end værdien, som fastlagt i ligningslovens § 2, stk. 1.

Såfremt G1-ApS således overdrog fordringen på nominelt kr. 505.000 på MS til JN, skulle dette således være sket til en værdi, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for fordringen på daværende tidspunkt. Det erindres, at fordringen var usikret og uforrentet.

Såfremt retten finder, at fordringen er overdraget til JN, og således har passeret As økonomi, må A tillige maksimalt beskattes af kursværdien af fordringen på udlodningstidspunktet. JNs gevinst eller tab på fordringen må herefter behandles efter kursgevinstlovens regler og berører ikke udlodningsbeskatningen af A.

Ved udlodningen har G1-ApS endvidere lidt et kurstab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 3.

… …

Såfremt retten måtte finde, at der for så vidt angår en eller flere af de i sagen omhandlede overførsler og hævninger fra G1-ApS ikke er tale om forretningsmæssigt begrundede udgifter, gøres det i anden række gældende, at formodningen om, at overførslerne og hævningerne er sket i As interesse, konkret er afkræftet, idet der ved overførslerne og hævningerne ikke er tilgået A en økonomisk fordel.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse, jf. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1 og SKM2011.518.BR.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse.

Hertil kommer, at den skattepligtige disposition skal have "passeret aktionærens økonomi", jf. bl.a. SKM2009.262.VLR og SKM2011.518.BR, samt professor, dr.jur. Jan Pedersens kommentar hertil, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige meddelelser 2009.173.

Det gøres gældende, at A ikke havde noget privat motiv i forbindelse med overførslerne og hævningerne fra G1-ApS. Det gøres endvidere gældende, at det er godtgjort, at A ikke har aktualiseret en økonomisk fordel, ligesom pengestrømmene ikke har passeret hendes økonomi.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 a, og af den grund skal A have medhold i den nedlagte påstand.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 Ad den principale påstand

Til støtte for den principale påstand om frifindelse, gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at de hævninger og overførsler, som blev foretaget på selskabets bankkonti i 2013-2015 til hendes ægtefælle JN, er anvendt til betaling af selskabets udgifter og ikke tilgået As økonomi. Hævningerne og overførslerne udgør derfor maskeret udlodning for hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte skal henregnes alt, hvad der af selskabet udledes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Dette brede skatteretlige udbyttebegreb omfatter således enhver udlodning af formueaktiver eller formuefordele, der tilfalder ejeren som følge af pågældendes status som ejer.

Ligningslovens § 16 A stiller ikke krav om, at det beløb, som en anpartshaver eller aktionær formår udbetalt, skal komme vedkommende personligt til gode på den måde, at det eksempelvis indsættes på hendes konto. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000) kan anpartshaveren beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder anpartshaveren personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori anpartshaveren har en personlig interesse. Der opstilles således alene et krav om, at anpartshaveren via sin indflydelse i det pågældende selskab har forårsaget eller lader andre forårsage, at et beløb er trukket ud af selskabet og anvendt til et for selskabet uvedkommende formål, hvilket er sket i denne sag. Herved bliver hovedanpartshaverens personlige interesse også tilgodeset på bekostning af selskabet, og beløbene anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi i kraft af hendes dominerende indflydelse, jf. f.eks. SKM2004.106.HR, SKM2008.619.Ø, UfR 2008.1199 H, SKM2009.262.V og SKM2010.623.V.

På samme måde anses en formuefordel, der tilfalder en nærtstående til hovedanpartshaveren, som udbytte til hovedanpartshaveren, da formuefordelen anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, jf. fx SKM2004.106.HR, SKM2006.695.ØLR, som stadfæstet af Højesteret i SKM2008.211.HR, UfR 2008.1199 H samt SKM2006.429.HR og den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.6.

Henset til de konkrete omstændigheder påhviler det A at bevise, at hævningerne og overførslerne er medgået til selskabets drift og foretaget i selskabets interesse og således ikke har passeret As økonomi gennem hendes ægtefælle. For at løfte sin bevisbyrde må A føre et sikkert bevis, der er bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2019.648.ØLR.

På baggrund af kontoudskrifter fra selskabets fire konti kan det lægges til grund, at der er foretaget hævninger af As ægtefælle JN for de angivne beløb i 2013-2015, jf. sammentællingen i bilag 8 på baggrund af de underliggende kontoudtog som fremlagt (bilag 7, 10, E og F).

Dette underbygges af, at JN flere gange har hævet kontanter i F2-bank, hvilket ses af de fremlagte kassekvitteringer for de større hævninger på 150.000 kr. og 200.000 kr., jf. bilag 11 og 12. Derudover er det for kontiene i F1-bank klart, at JN havde adgang til kontiene, jf. oplysninger fra F1-bank (bilag C).

Det er ubestridt, at der er sket en lang række overførsler mellem selskabet og JN (bilag 13) samt mellem de forskellige konti ejet af selskabet. Da overførslerne mellem JN og selskabet samlet set giver en nettooverførsel til selskabet fra JN, kan dette beløb fratrækkes i det samlede beløb hævet fra selskabets fire konti, som det ligeledes følger af Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, s. 2.

Det bestrides, at nettooverførslen for 2013 skal reguleres med 162.600 kr. som hævdet af A i replikken, s. 5, afsnit 7. Der henvises herved til, at Skattestyrelsen for så vidt angår de kontante hævninger og overførsler fra 1. kvartal 2013 har oplyst, at der er bortset fra disse, idet kontrollen af selskabet, som gav anledning til nærværende sag, ikke angik 1. kvartal 2013.

Det bestrides endvidere, at der for så vidt angår overførslerne af 2. april 2013, 2. maj 2013, 1. juli 2013 og 1. august 2013, alle på 15.000 kr. pr. stk. (bilag E), er tale om overførsler fra JN, idet samtlige af disse overførsler kan genfindes som udgående overførsler på selskabets anden konto i F2-bank (bilag F).

Det ses således, at disse overførsler ikke kommer fra JN, men er interne overførsler mellem selskabets konti. Som eksempel fremgår på konto X2-konto (bilag E, side 2) en overførsel af 2. april 2013 på 15.000 kr. med teksten "Overførsel JN". Denne overførsel kommer ikke fra JN, idet overførslen genfindes på selskabets anden konto i F2-bank X1-konto (bilag F, side 16).

Her fremgår en tilsvarende udgående overførsel den 2. april 2013 på 15.000 kr. med teksten "Overførsel X2-konto" (min understregning). Det kan således konstateres, at overførslen til selskabets konto i bilag E faktisk kommer fra selskabets konto i bilag F. Der er således tale om overførsler mellem selskabets konti og ikke overførsler fra JNs private konto, som kontoteksten ellers kunne give indtryk af. Det samme gør sig gældende for de tre øvrige overførsler af 15.000 kr. hhv. den 2. maj 2013, 1. juli 2013 og 1. august 2013, som A påstår stammer fra ægtefællen.

For overførslerne på 65.000 kr., 1.800 kr. og 2.000 kr. som fremhævet i replikken side 4, nederst, har Skattestyrelsen ud fra den bagvedliggende kontrol af selskabet vurderet, at disse overførsler reelt er overførsler af omsætning fra selskabets aktivitet.

Det påhviler A at godtgøre, at det udøvede skøn hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Dette er ikke godtgjort.

Det er henset til de konkrete posteringer og det manglende bilagsmateriale i det hele taget ikke godtgjort, at de foretagne overførsler faktisk stammer fra ægtefællens egne midler.

A har endvidere ikke dokumenteret, at hævningerne eller overførslerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. For langt de fleste hævninger er der slet ingen dokumentation fremlagt.

I forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT har A oplyst nærmere om baggrunden for en række af de større hævninger og overførsler.

For så vidt angår hævningen den 1. marts 2013 på 150.000 kr. fra selskabets konto i F2-bank (konto X1-konto) (bilag F) er der fremlagt en kassekvittering, jf. bilag 11. Selskabet har som dokumentation for denne hævning over for SKAT fremlagt en slutseddel fra G2-A/S (bilag G), jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 3). Ifølge slutsedlen skulle selskabet have købt en varebil af mærket G3-virksomhed ved en kontant udbetaling på 150.000 kr. Endvidere har A i replikken, s. 5, anført, at der skulle være tale om køb af en polsk indregistreret (red. bilmodel anonymiseret).

Dette kan dog ikke lægges til grund, og det bestrides, at hævningen vedrører køb af en varebil. Der henvises herved til, at G2-A/S over for SKAT har oplyst, at de ikke har udstedt den pågældende slutseddel, og at de heller ikke har modtaget 150.000 kr. fra selskabet, jf. bilag H. Endvidere fremgår det af SKATs afgørelse af 1. november 2017 (bilag 14, s. 3), at der ikke er registreret en bil i motorregistret med det i slutsedlen angivne stelnummer.

For så vidt angår hævningen den 3. juni 2013 på 200.000 kr. fra selskabets samme konto i F2-bank (bilag F), er der ligeledes fremlagt en kassekvittering, jf. bilag 12. Vedrørende denne hævning har selskabet over for SKAT fremlagt kassekvitteringen sammen med en håndskrevet seddel (bilag I), jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 3). Kassekvitteringen på side 1 i bilag I svarer til kassekvitteringen i bilag 12. Det fremgår af den håndskrevne seddel (bilag I), at de 200.000 kr. skal medgå til køb af lastbil. I den forbindelse har SKAT ligeledes konstateret, at selskabet ifølge Motorregistret ikke har købt en lastbil i 2013, jf. bilag 14, s. 3. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende denne hævning, hvorfor det bestrides, at hævningen vedrører selskabets drift.

For så vidt angår de 100.000 kr., der bliver trukket fra selskabets konto i F1-bank (konto X3-konto) (bilag 7), den 2. oktober 2013 med teksten "SI", er der ikke fremlagt dokumentation for, at hævningen vedrører en driftsomkostning for selskabet. Dertil kommer, at der i ægtefællen, JNs, selvangivelse for 2013 er selvangivet et håndværkerfradrag med dokumentation i form af faktura fra netop SI dateret den 2. oktober 2013, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 3). Det gøres således gældende, at der er tale om arbejde foretaget for JN privat, jf. bilag J, og derfor ikke en driftsomkostning, der vedrører selskabet.

For så vidt angår de 150.000 kr. hævet fra selskabets konto i F1-bank (konto X3-konto) (bilag 7) den 1. oktober 2014 blev det angivet som kontanter til brug for køb af varer i udlandet. Endvidere anføres det supplerende i replikken, s. 5, afsnit 3, at kontanterne skulle være overladt til selskabets eksterne samarbejdspartner SI, der boede i Y1-land og fast kørte til Y1-land for at hente udenlandske varer. Der er dog ikke fremlagt nogen dokumentation for hverken køb af varer i udlandet eller samarbejdsaftale med SI, hvorfor det allerede derfor ikke kan lægges til grund, og det bestrides, at der er tale om en driftsomkostning, der vedrører selskabet.

Det bestrides endvidere, at overførslen af 505.000 kr. fra selskabets bankkonto den 1. juli 2014 er overført til MS som et udlån fra selskabet. For det første er det fremlagte gældsbrev indgået mellem MS og JN. For det andet er det på kontoteksten til overførslen angivet som "Lastbil", jf. bilag 7, side 24. Selskabet har i øvrigt ikke købt nogen lastbil i juli 2014, jf. Motorregistret. Det er derudover ikke klart, hvorfor det angivelige udlån på 530.000 kr. skulle være sket ved en overførsel på 505.000 kr. Der er således ikke tale om selskabets investering i en fordring på MS, og overførslen må således anses for afholdt i A og hendes ægtefælles interesse.

Det bestrides ligeledes, at hævningerne og overførslerne udgør løn til JN, således som A gennemgående har gjort gældende. A henviser i den forbindelse til indberetning af løn til JN for indkomstårene 2013 og 2014. Disse indberetninger er dog foretaget af selskabet den 9. maj 2017, efter at der er udstedt materialeindkaldelse til JN, hvor der blev spurgt til forholdene. Der ses ej heller at være midler i selskabet til at betale denne løn, og hverken lønudgifterne i den størrelsesorden eller gældsforpligtelse til SKAT fremgår af årsrapporterne for 2013 og 2014, jf. bilag 4 og 5. Det bemærkes i den forbindelse, at årsrapporten for 2013 er revideret ved revisor uden forbehold for udgiftsførelse af manglende løn til JN. Der er heller ikke fremlagt lønsedler eller anden samtidig dokumentation for løn, ligesom det ikke ses af JNs kontoudtog, at den til JN indberettede løn fra selskabet for 2013 og 2014 er overført til ham (bilag 1, s. 5). Indberetningerne af løn til JN foretaget af selskabet er således også tilbageført, jf. SKATs afgørelse af 1. november 2017 (bilag 14, s. 16).

A har dermed ikke ført et sikkert bevis bestyrket af objektive kendsgerninger for, at hævningerne og overførslerne er medgået til selskabets drift og ikke har passeret As økonomi gennem hendes ægtefælle. A skal derfor i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse beskattes af hævningerne og overførslerne, idet en begunstigelse af en hovedanpartshavers nærtstående anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, som følgelig skal beskattes af maskeret udbytte, jf. UfR 2008.1199 H og SKM2004.106.HR.

3.2 Ad den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand nedlægges for det tilfælde, at retten måtte anse betingelserne for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser for opfyldt. Det gøres gældende, at sagen i så fald skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet det følger af fast retspraksis, at domstolene ikke selv udøver skønnet.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen af 8. juni 2020 stadfæstet den forhøjelse af As aktieindkomst for årene 2013, 2014 og 2015, som SKAT havde truffet afgørelse om, således at forhøjelsen for 2013 var 813.700 kr., for 2014 var 775.812 kr. og for 2015 var 157.400 kr.

A har gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelse er forkert. A har bevisbyrden for dette. A skal således påvise et sikkert bevis - der er støttet af objektive forhold - for, at Landsskatterettens afgørelse ikke er korrekt.

Retten finder, at A ikke har godtgjort, at hævningerne og overførslerne til As ægtefælle fra selskabets konti i perioden 2013 til 2015 er benyttet til selskabets udgifter m.v., at det ikke er godtgjort, at der blev købt en varebil og en lastbil af selskabet, at der ikke er dokumentation for af overførslen den 2. oktober 2013 med teksten "SI" vedrører selskabet, at udbetalingen på 505.000 kr. fra bankkontoen den 1. juli 2014 til MS var et lån, blandt andet fordi der var oprettet et gældsbrev til den pågældende og As ægtefælle, og at As oplysning om, at overførslerne til ægtefællen skyldes løn, ligeledes ikke er dokumenteret.

Det forhold, at en formuefordel tilfalder en person, der er nærtstående med den pågældende anpartshaver, indebærer efter retspraksis ikke, at det ikke skal anses som udbytte til anpartshaveren, medmindre at anpartshaveren konkret løfter bevisbyrden for, at det ikke er tilfældet i det konkrete tilfælde.

På ovenstående baggrund - og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger - finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn over sagens omstændigheder har en sådan karakter eller et sådant indhold, at det kan tilsidesættes af retten.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Som følge af sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 86.250 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 86.250 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.