1) Børskurser, dvs. kursen for børsnoterede aktier pr. 19. maj 1993.
2) Kursliste for unoterede aktier pr. 19. maj 1993.
3) Kursliste over investeringsbeviser den 19. maj 1993 og den 19. januar 1994.
Ad 1 og 2) Før ændringen af aktieavancebeskatningsloven, der fik virkning fra og med 1. januar 2006, kunne du vælge at bruge kursværdien (=børskursen) den 19. maj 1993 som købesum i stedet for den faktiske købesum. Betingelserne var dog, at aktierne var købt før den 19. maj 1993, og at et salg den 18. maj 1993 ikke skulle behandles efter reglerne for hovedaktionæraktier. Disse regler er videreført i den nye aktieavancebeskatningslov.
Har du
- købt aktier før den 19. maj 1993, kan du normalt bruge værdien den 19. maj 1993 som købesum i stedet for den faktiske købesum. Det gælder dog ikke hvis et salg den 18. maj 1993 skulle behandles efter reglerne for hovedaktionæraktier.
- medarbejderaktier båndlagt den 19. maj 1993, kan du normalt bruge værdien ved båndlæggelsens ophør som købesum.
Anvender du kursværdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske købesum, skal værdien bruges for alle aktier i samme selskab. Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem salgssummen og aktiernes kursværdi den 19. maj 1993.
Anvender du kursen den 19. maj 1993 som aktiernes købesum, skal du være opmærksom på, om der har været selskabshændelser, såsom ændring i aktiernes stykstørrelse, fondsudvidelser, fusion m.v., der gør, at kursen den 19. maj 1993 skal korrigeres for disse forhold.
Aktier og investeringsbeviser kan håndtere de fleste selskabshændelser, der har betydning for opgørelsen af din beholdning og opgørelsen af gevinst og tab.
Læs også om:
Systemets begrænsninger.
Eksempel - ændring af stk. størrelsen på en aktie i X-bank.