►Landsskatteretten havde forhøjet et dødsbos skattepligtige aktieavance ved dødsboets afståelse af anparter i sit ejendomsselskab, idet der ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne ikke kunne tillægges et beløb på 17 mio. kr., som var inddraget med henvisning til en gældskonvertering. Retten konstaterede først, at dødsboet havde en fordring på ca. 13,7 mio. kr. i sit eget selskab "debitorselskabet", og at et andet koncernselskab også havde en fordring på debitorselskabet på 3,8 mio. kr. Retten udtalte, at et eventuelt tab på disse fordringer ikke ville kunne fradrages. Retten konstaterede herefter, at boets og koncernselskabets fordringer var indgået i en kapitalforhøjelse i form af en gældskonvertering på 17 mio. kr. i ejendomsselskabet, som debitorselskabet forinden ved en lodret fusion - med tilbagevirkende kraft - var blevet fusioneret med. Videre konstaterede retten, at ejendomsselskabet efterfølgende blev solgt til arvingerne i boet, og at boet i den forbindelse angav et skattemæssigt tab på unoterede anparter på ca. 14,5 mio. kr., samt at tabet fremkom ved, at anskaffelsessummen for anparterne erhvervet ved gældskonverteringen på 17 mio. kr. blev lagt til den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne. Retten fandt af de grunde som Landsskatteretten havde anført, at koncernselskabets fordring på ca. 3,8 mio. kr. ikke kunne anses for overført til boet på tidspunktet for kapitalforhøjelsen i ejendomsselskabet. Retten konstaterede herefter, at hvis boets fordring på debitorselskabet var blevet nedbragt eller indfriet i forbindelse med et kapitalindskud til debitorselskabet, var anskaffelsessummen for de erhvervede anparter blevet nedsat efter kursværdien. Retten fandt endvidere, at boets salg af anparterne i debitorselskabet til ejendomsselskabet ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Retten udtalte herefter, at når dette blev sammenholdt med boets efterfølgende dispositioner, var der skabt en formodning for, at dette var sket - også - med henblik på at gøre et ikke fradragsberettiget tab på en fordring til et tab på unoterede anparter. Under disse omstændigheder var det boets bevisbyrde, at dispositionerne ikke også var sket med henblik på at opnå en skattemæssig fordel (omgåelse), herunder at det var boets bevisbyrde, at der ikke var et truende tab på boets og koncernselskabets fordringer på debitorselskabet på tidspunktet for boets salg af debitorselskabet til ejendomsselskabet og tidspunktet for kapitalforhøjelsen i debitorselskabet dagen inden salget. Efter en samlet vurdering fandt retten, at boet ikke havde løftet bevisbyrden for, at boets fordring (og koncernselskabet fordring) repræsenterede en reel værdi. Retten tiltrådte herefter Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke var grundlag for at nedsætte boets avance på anparterne med ca. 13,2 mio. kr. ◄ |