Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for beskatning af sommer- eller fritidsbolig, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver for ansatte i ansættelsesforhold uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Sommerbolig
• Regel
• Indberetningspligt
• Sommerboliger omfattet af reglen
• Værdiansættelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Sommerbolig

"Sommerbolig" dækker i dette afsnit over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende.

Regel

Stiller en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold en sommerbolig til rådighed, som den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for, skal den ansatte beskattes af værdien af boligen. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Ansatte uden bestemmende indflydelse på egen aflønning er ikke omfattet af den personkreds, som er omfattet af AMBL § 2, stk. 2, nr. 4, hvorfor der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligt, jf. AMBL § 2, stk. 1.

I ugerne 22-34 er den skattepligtige værdi 0,5 pct. pr. uge af den danske ejendomsværdi. Er der tale om en sommerbolig i udlandet, er den skattepligtige værdi 0,5 pct. pr. uge af den udenlandske ejendomsværdi pr. 1. januar året før rådighedsåret, hvis den udenlandske ejendomsværdi er sammenlignelig med en dansk. Hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi, anvendes handelsværdien reguleret som nævnt i EVSL § 4 b, stk. 2, ► der er gældende til og med den 31. december 2023, og ESL § 14, stk. 2, der er gældende fra og med den 1. januar 2024,◄pr. 1. januar året før rådighedsåret. Se LL § 16, stk. 5.

For årets øvrige uger sættes værdien til 0,25 pct. af samme beregningsgrundlag. Se LL § 16, stk. 5.

Indberetningspligt

Arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at den ansatte har haft sommerbolig til rådighed. Samtidig skal arbejdsgiveren oplyse værdien af rådigheden. Se § 9, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelse om skatteindberetning mv. 

Sommerboliger omfattet af reglen

Det er en forudsætning for beskatning, at sommerboligen stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver. Dette gælder også, hvis boligen stilles til rådighed af en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en direkte, væsentlig indflydelse. Et eksempel på, at arbejdsgiveren har en direkte, væsentlig indflydelse, er, at arbejdsgiveren igennem tilskud har medvirket i væsentlig grad til at dække udgifterne til boligerne.

Der er tale om en samlet konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der tages hensyn til disse og andre relevante forhold. Se SKM2002.536.LR, hvor Ligningsrådet bl.a. lagde til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af en feriebolig, ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Ligningsrådet lagde vægt på en lang række forhold og nåede frem til, at arbejdsgiveren havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Den enkelte ansatte skulle derfor beskattes af brugen efter LL § 16, stk. 5.

I SKM2009.414.SR fastslog Skatterådet, at hvis arbejdsgiveren indskød ejendomme i en fond, skulle de ansatte, der fik rådighed over boligerne, beskattes efter LL § 16, stk. 5, uanset at fonden var selvfinansierende fremover. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren støtter fonden med mere end grundkapitalen på 300.000 kr. Hvis arbejdsgiveren kun indskød grundkapitalen, skulle de ansatte beskattes efter SL § 4, litra a, hvis de ikke betalte markedslejen.

I SKM2009.705.BR  fastslog byretten, at en sommerbolig også omfattede tilstødende arealer, uanset at der havde været planer om at udstykke arealet til fem parceller, som dog aldrig var blevet gennemført.

Boliger, der ikke er omfattet

LL § 16, stk. 5 gælder ikke for en bolig, der stilles til rådighed af en  

• faglig sammenslutning eller
• funktionærforening

på den pågældendes arbejdsplads, medmindre arbejdsgiveren betaler så stor en del af foreningens udgifter, at boligen reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

I nogle primær- og tidligere amtskommuner er der feriefonde, som ejer sommerhuse, der stilles til rådighed for ansatte i den pågældende kommune. Fondens midler stammer som oftest fra feriegodtgørelser, der ikke er hævet, og fondens formål er som regel at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i disse lokale forvaltningsorganisationer. I disse tilfælde er boligen ikke stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Selvom kommunen administrerer udlejningen af fondens feriehuse, er det ikke den kommunale arbejdsgiver, der stiller boligen til rådighed for den ansatte. En eventuel beskatning skal i sådanne tilfælde ske efter reglerne om gavebeskatning i SL § 4, litra c.

Støtte, som Arbejdsmarkedets Feriefond yder, har ikke karakter af vederlag for personligt arbejde, og reglerne for beskatning af personalegoder gælder derfor ikke for denne støtte. Se udtalelse fra skatteministeren i TfS1994.70.

Værdiansættelsen

Den skattepligtige værdi fastsættes som tidligere nævnt pr. uge. Er boligen til rådighed i mindre end en uge foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men sådan at værdiansættelsen som minimum omfatter et døgn.

Det er en forudsætning, at firmaet betaler alle udgifter vedrørende boligen. Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten i brugsåret, skal den skattepligtige værdi af sommerboligen sættes ned med det betalte beløb. Ejer firmaet og den ansatte i sameje den sommerbolig, der stilles til rådighed for privat brug, skal den ansatte indkomstbeskattes af firmaets andel af sommerboligen. Ejes fx en sommerbolig til 400.000 kr. i lige sameje mellem firmaet og den ansatte, sættes værdien af den del af sommerboligen, som firmaet stiller til rådighed for den ansatte i uge 30, til 0,5 pct. af 200.000 kr. = 1.000 kr. Betaler firmaet imidlertid en større del af omkostningerne ved sommerboligen, end det, der svarer til firmaets ejerandel, skal den ansatte beskattes efter LL § 16, stk. 5, som om sommerboligen var ejet 100 pct. af firmaet.

Ligningsrådet har taget stilling til den skattemæssige værdiansættelse af ferielejlighed med bytteret. Arbejdsgiveren havde erhvervet brugsret til en (dyr) ferielejlighed i en uge årligt med bytteadgang til en (billigere) ferielejlighed i fire uger årligt. Ligningsrådet fandt, at den ansatte skulle beskattes efter LL § 16, stk. 5, af den ferielejlighed, der faktisk blev stillet til rådighed. Se TfS 2000,733LR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.