Dato for udgivelse
01 jul 2011 08:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 jun 2011 10:13
SKM-nummer
SKM2011.459.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-1007-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fakturerings- og regnskabsbestemmelser + Virksomheder
Emneord
Kontrolspor, regnskabsgrundlag, kasseafstemninger, tilsidesættelse, dagligt, svind, opbevaring, bortkommet
Resumé

Skattemyndighederne havde tilsidesat appellantens regnskabsgrundlag for indkomstårene 2001-2003 og ansat appellantens omsætning samt momstilsvar skønsmæssigt. Landsretten fandt ligesom byretten, at dette var sket med rette. Herved udtalte landsretten, at det ikke var godtgjort, at der var foretaget daglige kasseafstemninger, som måtte anses for at være of væsentlig betydning for regnskabernes værdi samt dokumentation for størrelsen of den opgjorte indkomst. I den forbindelse bemærkede landsretten bl.a., at der i perioder alene var registreret ganske få kassedifferencer, at kassebeholdningen i flere tilfælde var bogført med skæve ørebeløb eller med et negativt beløb, samt at der var foretaget et stort antal 0-indslag, hvilket indicerede, at der kunne være sket udeholdelse af omsætning.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse burde tilsidesættes enten som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorved landsretten bemærkede, at der efter oplysningerne i sagen var givet betydelige fordele til appellanten ved udøvelse af skønnet. Da ansættelsen var sket på grundlag af oplysninger om varekøb og priser, var oplysningerne om appellantens privatforbrug uden relevans for sagen.

Landsretten lagde herefter til grund, at appellanten havde udeholdt omsætning og fandt, at der derved var udvist i hvert fald grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne havde været suspenderet. Skattemyndighederne havde modtaget appellantens regnskabsmateriale i september 2004, men først fremsendt agterskrivelse den 7. juni 2005, hvorfor appellanten gjorde gældende, at forhøjelserne ikke var varslet inden 6 måneder efter, at myndighederne kom til kundskab om de forhold, som begrundede fravigelse af den ordinære ansættelsesfrist. Landsretten udtalte herved, at de relevante oplysninger løbende var kommet til skattemyndighedernes kundskab, herunder ved et møde med appellantens ægtefælle den 28. februar 2005, hvorfor 6-måneders fristen ikke var overskredet.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 5 (dagældende)
Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 3 (dagældende)
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.B.1.4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 P.10.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 P.1.9
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.7
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.11

Parter

A
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Gunst Andersen og Beth von Tabouillot (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 9. april 2008 (BS 9-569/2007) er anket af A med påstand som for byretten principalt om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at ToldSkats skatteansættelse for appellanten for indkomståret 2001 og afkrævning af afgift hos appellanten for perioden 1. januar 2001 - 31. marts 2002 er ugyldig, og at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 202.558 kr. og 179.031 kr., samt at afgiftstilsvaret for 1. april 2002 til 31. december 2002 og 1. januar 2003 til 31. december 2003 nedsættes med henholdsvis 37.980 kr. og 44.757 kr.

Subsidiært nedlægges påstand om, at indstævnte Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for årene 2001, 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 114.023 kr., 202.558 kr. og 179.031 kr. Indstævnte tilpligtes endvidere at anerkende, at afgiftstilsvaret for samme periode nedsættes med henholdsvis 36.006 kr., 50.640 kr. og 44.757 kr. i alt 131.403 kr.

Mere subsidiært nedlægges påstand om, at ansættelse af appellantens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 og afgiftstilsvaret for samme periode hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt beregninger af A og BAs privatforbrug for årene 2000-2006 udarbejdet den 8. oktober 2009 af revisionsfirmaet R1.

Endvidere fremgår af en skrivelse af 10. august 2010 fra revisorassistent NL, revisionsfirmaet R1, at man har fundet kasseruller for H1 for perioden 7. juli 2001-11. december 2001 og perioden 5. januar 2002-1. oktober 2002, samt at man af kasserullerne kan aflæse 6 z-numre ud af 12 manglende z-boner.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, BA og KK.

Der er endvidere afgivet forklaring af statsautoriseret revisor SJ.

A har supplerende forklaret bl.a., at hun har arbejdet 17 år som kok, inden hun overtog H1. Kasseafstemning indebar optælling af kassen, og at z-bon blev printet ud. Hvis der var en kassedifference, blev den skrevet på bonen.

Den tidligere ejer havde instrueret hende i fremgangsmaden. Det var ham, der havde udarbejdet kassepapiret, som han udfyldte næsten hver dag. Da der blev anvendt revisor, blev fremgangsmåden fortsat fulgt. Kassediffencer blev skrevet på bonen eller en løs lap, der blev hæftet på bilagene. Der var en del differencer, når det var ansatte, der passede kassen. Personalet tog selv varer fra lageret. Kunderne kunne også gå i køkkenet, hvis hun ikke var der. Tyveriet blev opdaget tilfældigt, og pågældende blev bortvist. Ved et indbrud blev der stjålet nogle flasker spiritus.

Den 18. maj 2004 var der et møde med skattevæsenet, hvor hun deltog. Hun husker ikke, om hun havde nogle papirer med. Salgspriserne, som er anført, ser korrekte ud. Priserne blev ikke ændret i ejerperioden. Der blev ikke talt om avancer. Hun har ikke sagt, at der aldrig blev foretaget kasseafstemning.

Revisionsruller er fundet på loftet over den nuværende bolig i sommeren 2010.

Posten kontant køb har oftest været indkøb hos G1. Bilaget fra butikken er vedhæftet dagens bilag.

BA har supplerende forklaret bl.a., at der dagligt skete opgørelse af kassen. PJ skrev kasseliste ud fra kassebon og en eventuel bon, hvorpå kassedifference blev noteret. Han kom to eller tre gange om ugen, hvor han skrev kasseliste. Der var ikke særlige sikkerhedsforanstaltninger, der skulle sikre, at leverancen af øl svarede til det, der blev faktureret. En tjener, som havde været ansat i ca. et års tid, blev taget i tyveri. Økonomien var ikke god, da indtjeningen var for ringe. Årsregnskabet for 2003 blev først udarbejdet, da han havde lånt penge af sin mor. De mange nulopslag på kasseapparatet skyldes veksling til mønter til brug i spilleautomater.

Han havde ikke prislister med, da han talte med ToldSkat den 18. maj 2004. Han har ikke set efter, om tallene er rigtige. De talte ikke om avancen på de enkelte varetyper. Det var også ud fra hukommelsen, at han fortalte ToldSkat om de priser, som fremgår af referatet af mødet den 28. februar 2005. Han har aldrig sagt, at der ikke blev foretaget kasseafstemning.

Han har ikke drøftet flytning af varegrupper. Revisionsrullen indeholder de samme oplysninger som z-bon'erne.

Statsaut. revisor SJ har forklaret, at han er ophørt med at drive virksomhed. Det var hans indtryk, at der blev drevet en pæn forretning af ejerne af H1. Han husker ikke, om der var en daglig kassekladde, men årsregnskab blev udarbejdet på baggrund af de tal, som blev indtastet i et system hos revisionsfirmaet. 1 2002 overtog revisionsfirmaet bogføringen. De modtog en bon fra kasseapparatet og nogle udgiftsbilag til brug for bogføringen, hvilket er helt sædvanligt. Den 30. juni 2003 ophørte driften. Grillbaren blev fortsat til engang i 2004.

Der kan være fejl i åbningsbalancen, når årsregnskab ikke er udarbejdet. Det kan være årsag til kassedifference. Negativ kassebeholdning kan skyldes en forkert åbningsbalance.

Også ombytning af udgiftsbilag med hensyn til datering kan begrunde negativ kassebeholdning.

Han har ikke instrueret i kasseopgørelse. Der plejer ikke at være svind i en mand og kone forretning. Overskuddet var i en størrelsesorden, som man kunne forvente. Byttepengene har han ikke tænkt over.

Han har givet regnskaberne for 2001 og 2002 sædvanlige erklæringer. Han har fortsat den opfattelse, at erklæringerne er rigtige. Privatforbruget var for stort i forhold til indtjeningen i 2002, kunne man konstatere. For 2003 manglede han nogle oplysninger, som han fik på anden vis end gennem bogføringen. Det begrundede den erklæring, som regnskabet for første halvår af 2003 fik.

Han har ikke været involveret i noget med manglende z-bon'er. Kasserullerne var uden betydning, når omsætningsbon'er forelå. Der er ikke mangler ved det materiale, som han fik fra klienten. Der er ikke særlige krav, når man anvender fast kassebeholdning.

Kontospecifikationen viser for den 5. januar 2002 en negativ kassebeholdning, men det er en skønhedsfejl. Kassebeholdningen burde være den samme hver eneste dag, når man har et fast beløb til byttepenge. Der har ikke været kassedifferencer af væsentlig betydning.

Det kan være fordi, et udgiftsbilag er tabt og kommer frem på en senere dag.

KK har supplerende forklaret bl.a., at han havde 15-20 års erfaring med kontrolarbejde i restaurationsbranchen, da han indledte sagen. Der var ikke kasseafstemninger, men kun sket bogføring af kassestrimlens udvisende. Det er normalt, at man bag på strimlen har skrevet en optælling. Der er sædvanligvis daglige differencer i værtshuse. Der er hos ToldSkat foretaget en bogføring af de enkelte varekøb, og ud fra de oplyste salgspriser kan omsætningen findes. De priser, som BA oplyste, passede med det, man kunne se på opslag på kassestrimlen. Fadøl og køkken har svind, og derfor anvendes en avanceprocent i forhold til indkøbspris. Bruttoavancen 60 procent er lavt sat for en forretning som den pågældende. Nogle poster er blot benævnt som varer hos revisor, og i så fald har ToldSkat sat det på den laveste avancekategori. Materialet var ikke i orden, derfor har forhøjelsen ikke været så stor, som den formentlig burde være. Køkkenavancen er så lavt sat som 50 %, og derfor blev svindprocenten kun sat til 5 procent. Der er også givet rabat på antallet af genstande på en spiritusflaske. ToldSkat accepterede også den senere tilføjelse om spiritusflasker til halv pris, selv om der ikke var dokumentation herfor. Det samme gjaldt for fyraftensøl. Også tobaksfortjenesten er reguleret til fordel for skatteyder.

Der var et lager ved ophør, der var i størrelsesordenen 4.800 kr. Det er formentlig overgået til grillbaren. Omsætningen er reguleret ned med 14.400 kr. som følge heraf. Det ses af bemærkningen om vand i rapporten af 2. juni 2005 side 3, at revisors regulering er lagt til grund.

Den 18. maj 2004 var det første møde, hvor ToldSkat bad om materiale, herunder annoncer for diskoteksaftener. Der kom aldrig noget. I september 2004 til januar 2005 lavede ToldSkat avanceberegninger. De ønskede et møde i januar. Det blev holdt i februar 2005. De kunne ikke lave en korrekt beregning uden oplysninger om priser i forretningen. Der skulle være oplysninger om, hvad der var foræret væk, solgt billigt etc. Det førte til en godskrivelse af 60.-70.000 kr.

Avancen for fadøl er en beregning ud fra indkøbs- og salgspris og nedrundet til 70 %. Kaffe og the er sat ud fra den salgspris, som er oplyst, og ud fra et skøn over, hvor mange kopper, der kan brygges af en pose. Tobak er anvendt som fællesbetegnelse, da der ikke var specifikation af, om det var cigarer eller cigaretter. Udsalgsprisen blev oplyst af skatteyder. Indkøbsprisen er for cigaretter. Drikkelse er en betegnelse, som er anvendt, da virksomheden ikke har et specificeret bogholderi. Der er anvendt en lav bruttoavance, nemlig 70 %, der var gennemsnitsavancen for drikkevarer. Når regningen hedder spiritus er den procent anvendt. Bruttoavancen på 50 % for køkken er lavt sat ud fra vidnets erfaring.

Svind er sat ind på madkontoen, og fadølsmængden er skønnet.

Det er ligegyldigt, hvad Horesta oplyser, når virksomhedens konkrete avancer er oplyst.

Der mangler bogføring for nogle perioder, og det er oplyst i sagen. Der manglede bilag, lageropgørelser og meget andet. Der manglede kontospecifikationer i 2001 men ikke for de følgende år. Bilag 20 har nok været i sagen, men er ikke brugt. Bilag 21 og 22 har han set tidligere.

De fundne kassestrimler er uden betydning for beregningen, da de viser det, som revisor har bogført, og de tal kendte vidnet. Kasseregnskabet er i forvejen kasseret. Højest z-tal kunne være af interesse, hvor de mangler. Der var ikke en kasseafstemning i virksomheden, der viser kassebeholdning i form af mønt- og seddelbeholdning. Kasselisterne har vidnet set, og de er blot en afskrift af, hvad kasseapparatets tælleværk viser. Der mangler en primobeholdning. BA indrømmede også, at han aldrig foretog kasseafstemning. Det har vidnet også noteret på et sagsark, der omhandler en samtale med BA. Det er i orden at have en fast kassebeholdning, hvis blot kassen afstemmes. I så fald er det ikke nødvendigt at skrive primobeholdningen.

Procedure

Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at appellanten dagligt optalte og noterede slutbeholdningen i kassen. Der er i perioder alene registreret ganske få kassedifferencer, og kassebeholdningen er i flere tilfælde bogført med skæve ørebeløb eller med et negativt beløb. Endvidere har skatterevisor KK både for byretten og landsretten forklaret, at As ægtefælle over for skattemyndighederne har oplyst, at der ikke blev foretaget kasseafstemninger i virksomheden. På den baggrund findes det ikke godtgjort, at der blev foretaget daglige kasseafstemninger i virksomheden.

Daglige kasseafstemninger må anses for at være af væsentlig betydning for regnskabernes værdi som dokumentation for størrelsen af den opgjorte indkomst. Da det ikke er godtgjort, at der er foretaget daglige kasseafstemninger, har regnskaberne ikke udgjort et fyldestgørende grundlag for skatteansættelserne. Dette støttes tillige af, at der er foretaget et stort antal 0-indslag på kasseapparatet, hvilket indicerer, at der kan være sket udeholdelse af omsætning. Skattemyndighederne har derfor med rette tilsidesat regnskaberne for 2001, 2002 og 2003 og foretaget skønsmæssig ansættelse af resultatet, jf. dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskab (mindstekravsbekendtgørelsen) § 5, og momslovens § 55, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er foretaget på grundlag af virksomhedens varekøbsbilag, herunder varekøb bogført efter den 30. juni 2003, og As oplysninger om salgspriser. A har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse for 2001, 2002 og 2003 bør tilsidesættes enten som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det bemærkes herved, at der efter oplysningerne i sagen, herunder skatterevisor KKs forklaring for landsretten, er givet betydelige fordele til A ved udøvelsen af skønnet. Da ansættelsen er sket på grundlag af oplysninger om varekøb og priser, er oplysningerne om As privatforbrug uden relevans for sagen.

Landsretten lægger til grund, at A har udeholdt omsætning i indkomståret 2001 og finder, at der derved er udvist i hvert fald grov uagtsomhed i forbindelse med afgivelse af oplysninger vedrørende indkomståret. Fristen for ansættelse af indkomst og afgiftstilsvar har derfor været suspenderet, jf. dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, samt § 35 C, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3. De relevante oplysninger er løbende kommet til skattemyndighedernes kendskab, senest under mødet med As ægtefælle den 28. februar 2005. Landsretten finder herefter, at fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, og § 35 C, stk. 2, ikke var overskredet, da skattemyndighederne varslede ansættelsen ved brev af 7. juni 2005.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed, herunder at der er anvendt 2 dage til hovedforhandlingen, og at A i forbindelse med sagens behandling for landsretten har fremsat to anmodninger om syn og skøn, hvoraf den ene har været mundtligt forhandlet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Landsretten skal appellanten, A, betale 75.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.