Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne for afgift på vin.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Der er afgift på vin, som produceres i Danmark, eller som importeres fra tredjelande eller modtages fra andre EU-lande. Se øl- og vinafgiftslovens (ØLVINAL) § 3.
Vinafgiften omfatter også vinbaserede alkoholsodavand, cider og frugtvin.
Lovgrundlag
Afgift på vin fremgår af ►lovbekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2024 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven)◄ med senere ændringer.
Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 152 af 10. februar 2023 om om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. I vejledningen omtales denne som ØLVINALbek.
Reglerne for afgift af vin er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Rådet har i direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 ændret direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992. De ændrede bestemmelser, tillige med visse præciseringer af afgiftsfritagelserne, er gennemført ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og trådte i kraft den 1. januar 2022. På samme tidspunkt blev der indført regler om certificering og selvcertificering for små uafhængige producenter i medfør af bl.a. Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992.
Reglerne for forsendelse og kontrol af vinafgiftspligtige varer er harmoniseret i ►Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning)◄. Bestemmelserne i det omarbejdede direktiv er gennemført ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og trådte i kraft den 13. februar 2023. Herved er beskattede varers bevægelser i EU også blevet omfattet af kontrolsystemet EMCS. Desuden har visse begreber ændret betegnelse for at præcisere betydningen eller for at tilpasse disse til toldområdet. Se E.A.1.8.1 om det omarbejdede cirkulationsdirektiv 2020/262. Reglerne for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter, er beskrevet i afsnit E.A.1.8.
Se også
Se også afsnit E.A.1.8 om varer omfattet af harmoniserede afgifter.
Historik
Afgiften på vin blev indført i 1922.
Den nuværende øl- og vinafgiftslov, lov nr. 1015 af 19. december 1992, trådte i kraft den 1. januar 1993 og indeholdt blandt andet en tilpasning til EU's bestemmelser.
Loven er efterfølgende ændret et antal gange, og ændringerne er indarbejdet i ►lovbekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2024◄.