Der er afgiftsfritagelse for varer, der anvendes til fremstilling af sådanne lægemidler, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 4.
Når det skal afgøres, om et lægemiddel er omfattet af Rådets direktiv 2001/82/EU eller 2001/83/EF, skal Lægemiddelstyrelsen høres via Skatteforvaltningen.
Bemærk
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
SKM2012.698.LSR | Selskabet producerede et kosttilskud, som hverken var registeret som naturlægemiddel eller lægemiddel hos Lægemiddelstyrelsen. Varen var derfor omfattet af afgiftspligten, jf. SPRITAL § 1, stk. 1, idet varen henhørte under toldposition 2208 og havde et ethanolindhold på over 1,2 % vol. | Når der var tale om et kosttilskud, som er at betragte som en fødevare, var betingelserne for afgiftsfritagelse ikke opfyldte, jf. SPRITAL § 15, stk. 1. Alene et registreret lægemiddel eller naturlægemiddel kunne anvendes med et medicinsk formål og dermed opfylde betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. bestemmelsen i stk. 2. |