Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår ægtefæller, der driver en fælles virksomhed, må fordele virksomhedens resultat frit imellem sig.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Deltagelse i væsentligt og ligeligt omfang
• Hæftelse i samme omfang
• Fordeling af virksomhedens resultat skal kunne begrundes sagligt
• Ægtefællernes mulighed for at ændre deres valg
• Skatteberegning
• Ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab
• Fordelingen af virksomhedens resultat
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser og SKM-meddelelser mv.

Regel

Ægtefæller må fordele virksomhedens resultat imellem sig, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Begge ægtefæller deltager i driften i væsentligt og ligeligt omfang i den enes eller begges virksomhed.
• Begge ægtefæller i samme omfang hæfter for virksomhedens forpligtelser.
• Fordelingen kan begrundes sagligt i virksomhedens drift.
• Der må ikke være indgået en lønaftale med den ene ægtefælle i hele eller dele af året.
• Ægtefællerne har anmodet Skattestyrelsen om fri fordeling af virksomhedens resultat.

Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne, efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Se KSL § 25 A, stk. 8.

Reglen gælder kun for virksomhedens resultat i den del af indkomståret, hvor ægtefællerne skattemæssigt anses for samlevende. Se afsnit C.A.8.1 om, hvornår ægtefæller anses for at være samlevende.

Hensigten med reglen er, at den skattemæssige behandling af ægtefæller i disse tilfælde svarer til den skattemæssige behandling af erhvervsfællesskaber, hvor der ikke er interessefællesskab mellem deltagerne. Målgruppen for bestemmelsen er ægtefæller, der driver virksomhed sammen som ligeværdige partnere. Hvis ingen af ægtefællerne deltager aktivt i virksomhedens drift, gælder reglen ikke.

Ægtefællernes faglige baggrund er uden betydning.

Se også

Se også afsnit C.A.8.4.1.3 om lønaftale.

Deltagelse i væsentlig og ligeligt omfang

Ægtefællerne skal yde tilnærmelsesvis den samme arbejdsindsats i virksomheden. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsindsatsen er nøjagtig den samme. Omvendt er det ikke hensigten, at ægtefællerne skal kunne benytte fri fordeling, hvis den ene af ægtefællerne har lønarbejde i ikke uvæsentligt omfang ved siden af arbejdet i virksomheden. Hvis den ene ægtefælle deltager heltids i virksomhedens drift, mens den anden ægtefælle har lønnet arbejde ved siden af, fx 15 timer om ugen ud over deltagelse i virksomheden, er der en formodning for, at ægtefællerne ikke deltager i virksomhedens drift i ligeligt omfang.

Der er kun tale om en formodningsregel og ikke en absolut tilladt grænse for lønarbejdets omfang. Reglen kan derfor fraviges, hvis ægtefællerne kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de trods den ene ægtefælles lønarbejde deltager væsentligt og ligeligt i driften.

Der kan ikke opstilles en præcis grænse for det acceptable antal syge- og orlovsdage. Det må vurderes konkret, om syge- og orlovsfraværet har haft et sådant omfang, at ægtefællerne ikke kan antages at have deltaget væsentligt og ligeligt i virksomhedens drift. Hvis en af ægtefællerne har modtaget sygedagpenge eller orlovsydelser i en betydelig del af året, er der en formodning for, at ægtefællerne ikke har deltaget ligeligt i virksomhedens drift, hvorimod kortere sygdomsperioder ikke forhindrer reglens anvendelse.

Deltager begge ægtefæller heltids i driften uden samtidig at have lønarbejde, må det derimod antages, at ægtefællerne deltager ligeligt i virksomhedens drift. Selvom ingen af ægtefællerne deltager heltids, gælder reglen alligevel, hvis begge deltager væsentligt og ligeligt i driften.

Hæftelse i samme omfang

Begge ægtefæller skal hæfte i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Begge ægtefæller bærer derved en økonomisk risiko i forhold til virksomheden. Dette understreger det ligeværdige partnerskab mellem ægtefællerne. Se SKM2008.738.BR, hvor retten ikke fandt det dokumenteret, at ægtefællen i indkomståret 2003 hæftede for virksomhedens forpligtelser.

Da der er tale om ægtefæller, som driver virksomhed sammen, er der ikke indgået en egentlig interessentskabskontrakt, sådan som det er tilfældet for andre, der driver virksomhed sammen. Det er heller ikke givet, at ejerskabet til virksomheden nødvendigvis er fælles.

Det er ikke en betingelse, at ægtefæller skal indgå en formel indbyrdes aftale eller have fælles ejerskab for at kunne benytte den friere fordeling. Ægtefællerne skal derfor på anden måde hæfte som ligeværdige partnere. Ejer den ene ægtefælle virksomheden, må ægtefællerne ikke benytte friere fordeling, medmindre den anden ægtefælle hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, fx ved at påtage sig en kautionsforpligtelse.

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører.

Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Derfor er det bl.a. en betingelse, at begge ægtefæller hæfter for indeholdt A-skat, AM-bidrag, skyldig moms og punktafgifter mv., som vedrører virksomheden. Ægtefæller, der ikke i forvejen hæfter solidarisk for sådanne beløb, kan opfylde hæftelsesbetingelsen ved at indsende en erklæring til ►Erhvervsstyrelsen◄ om, at de begge hæfter solidarisk for indeholdt A-skat og AM-bidrag, skyldig moms og punktafgift mv., som vedrører virksomheden. Erklæringen, som skal være underskrevet af begge ægtefæller, vedlægges kopi af et eventuelt tidligere udstedt registreringsbevis. ►På virk.dk findes en blanket til brug for erklæring om fælles hæftelse◄.

Som bevis for registreringen af den ændrede hæftelse udskriver Skattestyrelsen et registreringsbevis med samme SE-nr., men med en supplerende oplysning om, at der hæftes efter KSL § 25 A, stk. 8. Hvis ægtefællerne ønsker at ophæve hæftelsen, skal det også meddeles Skattestyrelsen. Skattestyrelsen udskriver så et nyt registreringsbevis med samme SE-nr., men hvor den supplerende oplysning om hæftelse er slettet.

Det er endvidere en betingelse, at ægtefællerne hæfter i samme omfang for eventuelle kommunale ejendomsskatter og afgifter. Se SKM2021.271.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at den ægtefælle, der ejede en udlejningsejendom fuldt ud, kunne overdrage halvdelen af driften af ejendommen til ægtefællen og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud. Det skyldtes, at ægtefællerne ikke i samme omfang hæftede for virksomhedens forpligtelser, idet de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, og som derfor alene hæftede for disse. I SKM2021.703.SR bekræftede Skatterådet, at hvis ægtefællerne deltog i væsentligt og ligeligt omfang i udlejningsvirksomheden og ønskede at anvende den frie fordelingsregel i KSL § 25 A, og herved begge skulle hæfte for kommunale ejendomsskatter og afgifter, da ville en erklæring til kommunen om den fælles hæftelse bevirke, at betingelsen om fælles hæftelse var opfyldt i forhold til de kommunale ejendomsskatter og afgifter.

►Med virkning fra den 1. januar 2024 er lov om kommunal ejendomsskat ophævet. Reglerne om kommunal ejendomsskat/grundskyld fremgår herefter af ejendomsskatteloven (ESL). 

Grundskyld til kommunen af fast ejendom opkræves herefter af Skattestyrelsen. For visse ejendomme (bl.a. ejerboliger) opkræves grundskylden via forskuds- og årsopgørelsen hos den person, der ejer ejendommen, jf. ESL § 31. For øvrige ejendomme opkræves grundskylden via skattekontoen, jf. ESL § 33.

For ejendomme, hvor grundskylden opkræves via ejerens forskuds- og årsopgørelse, gælder kildeskattelovens regler om opkrævning m.v. Da samlevende ægtefæller hæfter for hinandens skatter, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i KSL § 25 A, stk. 8 om fælles hæftelse vil være opfyldt vedrørende grundskyld for sådanne ejendomme.

For ejendomme, hvor grundskylden opkræves via ejerens skattekonto, er det den registrerede indehaver af det CVR-nummer, som skattekontoen er tilknyttet, som hæfter for betalingen. Deraf følger, at når ægtefællerne meddeler, at de hæfter solidarisk for virksomhedens betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag, skyldig moms og punktafgift mv., da vil det også omfatte grundskyld, som Skattestyrelsen opkræver via skattekontoen for denne virksomhed. Den ovenfor nævnte blanket kan anvendes, når ægtefællerne vil give meddelelse om fælles hæftelse for en virksomhed. Er der tidligere indsendt en erklæring om fælles hæftelse for det relevante CVR-nr., vil denne også omfatte grundskyld, der opkræves via den tilhørende skattekonto.

Tidligere erklæringer om fælles hæftelse, som er indsendt til kommunerne, vil ikke længere omfatte ejendomsskatten/grundskyld, som fremover opkræves af Skattestyrelsen. For ejendomme, hvor grundskylden opkræves via skattekontoen, vil det derfor være nødvendigt at indsende blanketten om fælles hæftelse, såfremt denne ikke tidligere er indsendt for det relevante CVR-nr.◄

Reglen i KSL § 25 A, stk. 8, gælder kun, hvis ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser i hele indkomståret. Betingelsen skal være opfyldt ved indkomstårets begyndelse. Erklæringen om den fælles hæftelse for den nævnte gæld til det offentlige skal derfor være modtaget af Skattestyrelsen inden indkomstårets begyndelse. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt, at ægtefællerne på et tidspunkt efter indkomstårets begyndelse, påtager sig at hæfte for virksomhedens forpligtelser tilbage fra indkomstårets begyndelse. Derfor er det heller ikke muligt på et senere tidspunkt at vælge at gøre brug af reglen, Se KSL § 25, stk. 9. I det år virksomheden etableres eller ophører, skal der dog kun hæftes i samme omfang i den periode, hvor virksomheden er i drift.

Det er kun den fælles drevne virksomheds forpligtelser, ægtefællerne skal hæfte for i samme omfang. Driver den ene ægtefælle en anden virksomhed ved siden af, kræves det ikke, at begge hæfter i samme omfang for denne virksomhed.

Fordelingen af virksomhedens resultat skal kunne begrundes sagligt

Udgangspunktet for fordelingen er, at ægtefællerne deler resultatet ligeligt i mellem sig. Dette følger af, at de virker som ligeværdige partnere i virksomheden. Skattestyrelsen accepterer derfor altid en ligelig fordeling. Se dog SKM2008.738.BR, hvor retten fandt, at der for indkomståret 2003 forelå sådanne særlige omstændigheder, at en selvangiven ligelig fordeling måtte fraviges. Ægteskabet var opløst i 2004, og hustruen havde ved indgivelsen af selvangivelsen for 2003 ikke benyttet deleordningen. Retten fandt derfor, at hun ikke havde godkendt den indkomstfordeling, som manden havde selvangivet for indkomståret.

Det er imidlertid ikke et krav, at virksomhedens resultat deles i et bestemt forhold. En skævdeling af resultatet kan accepteres, hvis fordelingen er sagligt begrundet. Dette kan fx være tilfældet, hvis den ene ægtefælle har foretaget et større kapitalindskud i virksomheden end den anden. Tilsvarende kan to interessenter, der bliver gift, bevare samme fordelingsnorm, hvis virksomheden drives uændret videre efter ægteskabet.

Hvis fordelingen mellem ægtefællerne bliver ændret fra et indkomstår til et andet, skal dette kunne begrundes med en reel udvikling i virksomhedens drift.

Hvis den faktiske fordeling ikke kan begrundes i en sammenhæng mellem ægtefællernes økonomiske og arbejdsmæssige indsats i virksomheden, kan skattemyndighederne korrigere resultatet.

Benytter ægtefællerne sig af muligheden for at fordele resultatet mellem sig, skal virksomhedens aktiver og passiver også fordeles mellem ægtefællerne. Fordelingen sker i samme forhold, som ægtefællerne fordeler virksomhedens resultat mellem sig.

Ægtefællerne kan afskrive individuelt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ægtefællerne kan frit og uafhængigt af hinanden vælge, om beskatningen af deres andel af virksomhedens resultat skal ske efter virksomhedsskattelovens eller personskattelovens regler. Se også afsnit C.C.5.2. om brug af virksomhedsordningen i øvrigt.

Ægtefællernes mulighed for at ændre deres valg

Ægtefællerne kan vælge at ændre deres beslutning om at bruge reglerne i KSL § 25 A, stk. 8. Hvis beslutningen skal ændres, skal begge ægtefæller bede Skattestyrelsen om dette senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KSL § 25 A, stk. 9.

Samme regel gælder for overførsel til medarbejdende ægtefælle. Se afsnit C.A.8.4.1.2 om dette.

Skatteberegning

Reglen om den friere fordeling af virksomhedens resultat har betydning for skatteberegningen. Reglen gør det muligt for ægtefællerne med skattemæssig virkning at kunne fordele virksomhedens resultat mellem sig. Fordelingen sker på anmodning fra ægtefællerne i forbindelse med indgivelsen af oplysningsskema for indkomståret. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er enige i overførslen.

Skattemæssigt anses begge ægtefæller for selvstændige erhvervsdrivende, og må derfor anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Vedrørende syge- og barselsdagpenge samt andre overførselsindkomster henvises til SKM2005.231.TSS og afsnit C.C.8.3.

Ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab

Driver ægtefællerne flere erhvervsvirksomheder i fællesskab, skal de benytte det samme regelsæt for alle virksomheder i samme indkomstår.

Fordeling af virksomhedens resultat

Se afsnit C.C.5.2.4.3 om fordeling af virksomhedens resultat.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser og SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2008.738.BR	Betingelserne for fordeling af resultatet efter KSL § 25 A, stk. 8, i en revisionsvirksomhed var opfyldt for indkomståret 2002. Derimod blev betingelserne for anvendelsen af bestemmelsen ikke anset for opfyldt i indkomståret 2003. Ægteskabet var opløst i 2004, og hustruen havde ikke ved indgivelsen af selvangivelsen for 2003 benyttet deleordningen.
Skatterådet
SKM2021.703.SR	Skatterådet bekræftede, at Spørgers handelsvirksomhed og Spørgers udlejningsvirksomhed var to forskellige virksomheder, og at hver virksomheds indkomst skulle beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad drev den pågældende virksomhed, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Vurderingen af om der var sket overgang af driften, skulle ske med udgangspunkt i, hvem der i overvejende grad havde drevet virksomheden i det pågældende indkomstår. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at Spørgers ægtefælle fra og med det første år, hvor ægtefællen i overvejende grad drev udlejningsvirksomheden, skulle beskattes af resultatet fra udlejningsvirksomheden. Det var oplyst, at det i 2022 formentlig ville være Spørgers ægtefælle, der i overvejende grad drev udlejningsvirksomheden. Ægtefællen ønskede ikke at overtage en del af det opsparede overskud og indskudskontoen. KSL § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt. fandt således ikke anvendelse. I den situation var det Skatterådets opfattelse, at overførsel af udlejningsvirksomheden, fra Spørgers virksomhedsordning til ægtefællen, udgjorde en hævning i hæverækkefælgen, jf. VSL § 5. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at hævningen i den situation kunne opgøres efter et nettoprincip. Skatterådet kunne bekræfte, at de særlige regler vedrørende delophør i VSL § 15 a kunne anvendes i forbindelse med overførsel af udlejningsvirksomheden fra Spørgers virksomhedsordning til ægtefællen. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at hvis ægtefællerne deltog i væsentligt og ligeligt omfang i udlejningsvirksomheden og ønskede at anvende den frie fordelingsregel i KSL § 25 A, og herved begge skulle hæfte for kommunale ejendomsskatter, da ville en erklæring til kommunen om den fælles hæftelse bevirke, at betingelsen om fælles hæftelse var opfyldt i forhold til ejendomsskatterne.
SKM2021.524.SR	Skatterådet bekræftede, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos den ægtefælle, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællerne - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i KSL § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver. Skatterådet bekræftede, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i virksomhedsordningen, og at dette skulle ske ved, at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i KSL § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden. Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i KSL § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt.
SKM2021.271.SR	Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret den ene ægtefælle, der ejede ejendommen fuldt ud. Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i KSL § 25 A, stk. 8. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.