SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. - En ændring af afgiftstilsvar/godtgørelse af afgift, der er varslet af Skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Det afgørende er, hvornår afgørelsen er afsendt (brevet er poststemplet). Se A.A.8.2.1.1. om den ordinære frist for genoptagelse på borgerens initiativ på skatteområdet.

Hvis ansættelsesfristen overskrides, anses afgørelsen for ugyldig.

I SKM2020.201.LSR fandt Landsskatteretten, at ansættelsesfristen i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., var overskredet. Den af SKAT foretagne forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 2012 kunne derfor ikke gennemføres, og Landsskatteretten nedsatte forhøjelse af momstilsvaret til 0 kr. SKAT havde den 15. februar 2016 sendt forslag til forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 2012. Den 14. marts 2016 fulgte SKAT varslingen op med en afgørelse. Det fremgik hverken af forslaget eller afgørelsen, at ansættelsen vedrørende momstilsvaret var foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Derfor sendte SKAT den 5. juli 2016, efter ansættelsesfristens udløb, en ny afgørelse. Landsskatteretten fandt, at fristen for at gennemføre en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 2012 var overskredet, da SKAT udsendte afgørelsen den 5. juli 2016, idet ansættelsesfristen skulle regnes fra den 15. februar 2016. Landsskatteretten fandt ikke, at SKAT kunne anses for at have overholdt ansættelsesfristen med udsendelsen af afgørelsen den 14. marts 2016, idet denne afgørelse blev erstattet af den påklagede afgørelse af 5. juli 2016, og da der i den påklagede afgørelse af 5. juli 2016 var givet en uddybende begrundelse for afgørelsen og foretaget henvisning til de relevante retsregler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse i SFL §§ 31 og 32.

Finder Skatteforvaltningen anledning til at korrigere en rettidig udsendt afgørelse, skal det således udtrykkeligt fremgå af afgørelse nr. 2, hvorvidt den skal erstatte og dermed annullere afgørelse nr. 1, eller om afgørelse nr. 2 alene er udtryk for en fortsættelse/korrektion af afgørelse nr. 1.

Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af 6 måneders fristen og stadig inden udløbet af 6 måneders fristen finder anledning til at korrigere den først udsendte varsling, skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis varsling nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varsling nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i varsling nr. 2 med henblik på at sikre, at 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen, jf. SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., først løber fra tidspunktet for varsling nr. 2. Hvis derimod varsling nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af varsling nr. 1, som således ikke annulleres, vil 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen løbe fra tidspunktet for varsling nr. 1.

Landsretten udtalte, at uanset om ansættelsesfristen skal forstås således, at afgørelsen skal være truffet inden tre måneder efter forslaget, eller afgørelsen skal være meddelt eller gjort tilgængelig for borgeren inden denne frist, var betingelserne i den konkrete sag opfyldt, da afgørelserne var tilgængelige i skattemappen (nu skat.dk/tastselv). Se SKM2015.689.VLR.

Fra skatteområdet - Landsretten anførte, at sagen i første række drejede sig om, hvorvidt SKAT havde haft hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, til ekstraordinært at genoptage appellantens skatteansættelser. På baggrund af erklæringer fra de amerikanske skattemyndigheder og appellantens besiddelse af et "Green card" sammenholdt med oplysninger på de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside og appellantens amerikanske revisors vidneforklaring, fandt Landsretten det bevist, at appellanten i de pågældende indkomstår var fuldt skattepligtig til USA.

Landsretten anførte videre, at SKAT i sin vurdering af, om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, har pligt til at påse, om der foreligger et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for den hidtidige skatteansættelse, hvilket - foruden stillingtagen til den materielle skatteret - indebar, at appellanten havde haft pligt til i Danmark at selvangive en indtægt fra det selskab, hvorfra de omtvistede overførsler stammede.

Endelig anførte landsretten, at SKAT i sin afgørelse om ekstraordinær ansættelse af appellantens indkomst havde lagt til grund, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark, mens hendes amerikanske skatteforhold ikke indgik i afgørelsen. Med henvisning til, at appellanten var fuldt skattepligtig til USA, fandt landsretten allerede af denne grund, at SKAT med dette faktum skulle genoptage hendes skatteansættelser og gav derfor appellanten medhold i den subsidiære påstand. Se SKM2017.196.ØLR, tidligere SKM2015.802.BR.

SKAT havde udsendt forslag 1 den 2. februar 2012, og 2. maj 2012 udsendt forslag 2. Afgørelsen blev truffet 1. juni 2012. Forslag 2 var en beløbsmæssig korrektion af forslag 1. Det fremgik ikke af forslag 2, at det erstattede forslag 1. Landsskatteretten fandt, at ansættelsesfristen skulle regnes fra forslag 1, og afgørelsen var derfor truffet for sent. Se SKM2013.675.LSR.

Forhøjelsen var varslet den 14. december 2011, og afgørelsen blev truffet 7. marts 2012, hvorfor ansættelsesfristen var overholdt. Se SKM2013.337.LSR.

SKAT henvendte sig til borgeren om sagen den 31. januar 2009, afholdte møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen var dermed overholdt. Se SKM2013.259.BR.

SKATs afgørelse om registreringsafgift var afsagt mere end tre måneder efter forslaget og var derfor ugyldig. Se SKM2013.62.LSR.

Se afsnit A.A.8.2.2.1.5. om ansættelsesfristen på skatteområdet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.