Indhold

Afsnittet handler om skyldners begæring om gældssanering og skifterettens behandling af denne.

Afsnittet indeholder:

• Begæringen skal ledsages af visse oplysninger
• Erklæring fra kurator
• Sikkerhedsstillelse
• Indkaldelse til møde
• Skifteretten kan nægte at indlede sag
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begæringen skal ledsages af visse oplysninger

Skyldners begæring om gældssanering skal indgives på en særlig blanket efter justitsministerens bestemmelse. Se konkurslovens § 202, stk. 2 og gældssaneringsbekendtgørelsens § 1. Blanketten fremgår som bilag 1 i gældssaneringsbekendtgørelsen og kan også findes på domstol.dk.

Hvis begge ægtefæller/samlevere/reg. partnere søger om gældssanering, skal der indgives en blanket for hver person.

Begæringen skal ud over skyldners navn, adresse og CPR-nr. indeholde oplysning om skyldner og dennes husstand.

Desuden skal begæringen indeholde oplysninger om skyldners indtægter og udgifter, som skal omregnes til et månedligt gennemsnit, ligesom aktiver og passiver samt en kreditorfortegnelse skal angives mv.

Efter justitsministerens bestemmelse skal der derudover vedlægges

• årsopgørelser fra Skatteforvaltningen for de sidste tre indkomstår
• forskudsopgørelse for de seneste to år
• dokumentation for indtægter for de seneste tre måneder, fx kopi af lønsedler, pensionsudbetaling mv.

Endelig skal skyldner afgive på tro og love erklæring om rigtigheden af de afgivne oplysninger samt om, at der er givet oplysning om alt, hvad skyldner ejer og skylder. Se konkurslovens § 202, stk. 1.

Skifteretten skal afvise gældssaneringsbegæringen, hvis den ikke indeholder alle ovennævnte oplysninger mv. Se konkurslovens § 202, stk. 4.

Erklæring fra kurator

Er skyldner under konkursbehandling, skal skifteretten anmode kurator om at oplyse, hvorvidt denne er bekendt med omstændigheder, der taler imod en gældssanering.

Skifteretten skal også anmode kurator herom, hvis skyldners gæld i det væsentligste stammer fra kaution eller anden hæftelse for krav mod et konkursbo, hvor bobehandlingen vedrører skyldners ægtefælle/samlever eller et selskab, som skyldner eller dennes ægtefælle/samlever direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af er under konkurs.

Kurator skal afgive sin erklæring senest samtidig med sin 4-måneders redegørelse efter konkurslovens § 125, stk. 2-3. Er denne redegørelse allerede afgivet, skal kurator afgive sin erklæring snarest muligt.

Se konkurslovens § 202, stk. 3

Er konkursbehandlingen afsluttet på tidspunktet for skifterettens indledning af sagen om gældssanering, skal skifteretten, hvis muligt, sende 4-måneders redegørelsen til skifterettens medhjælper. Kurator kan herefter kontaktes, hvis det vurderes nødvendigt.

Sikkerhedsstillelse

Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling. Se konkurslovens § 203.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med konkurslovens § 220, hvorefter enten statskassen - eller skyldners konkursbo, hvis skyldner er under konkurs - i almindelighed skal afholde omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling, når skifteretten ikke har krævet sikkerhed for omkostningerne. Udgangspunktet er herefter, at skyldneren ikke skal stille sådan sikkerhed.

Efter praksis er det således kun undtagelsesvist, at skifteretten stiller krav om sikkerhed for omkostningerne. De typiske tilfælde hvor bestemmelsen kan benyttes er, hvor skyldner på ny indgiver begæring om gældssanering, selvom skyldner tidligere har fået indledt en sag, hvor skyldner enten har tilbagekaldt sin erklæring eller har misligholdt en vedtaget gældssanering. Derudover skal skyldner have udvist kritisabel adfærd.

Kritisabel adfærd blev statueret i UfR 2005.56 VLR, hvor skyldner havde tilbagekaldt sin erklæring i forbindelse med, at vedkommende ikke ville acceptere skifterettens vilkår for gældssanering. Da skyldner herefter anlagde ny gældssaneringssag, var skifteretten berettiget til at kræve sikkerhed.

Der skal dog meget til, før bestemmelsen kommer til anvendelse. Til illustration kan nævnes en gældssaneringssag, hvor skyldners gældssanering var blevet ophævet på baggrund af, at skyldner groft havde tilsidesat sine pligter, ved ikke at foretage udlodning til kreditorerne, selvom vedkommendes forhold ikke havde ændret sig. Her var skifteretten imidlertid ikke berettiget til stille krav om sikkerhed, da skyldner fire år senere på ny ansøgte om gældssanering. Se UfR 2017.3540 VLR.

Sikkerheden skal svare til omkostningerne ved sagens videre behandling, og altså ikke til de omkostninger, som statskassen har haft ved første sag. Stiller skyldneren ikke den påbudte sikkerhed, skal skifteretten nægte at indlede en ny sag, jf. konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 3.

Indkaldelse til møde 

Skifteretten skal snarest efter modtagelsen af gældssaneringsbegæringen indkalde skyldner, og eventuelt andre personer, såsom skyldners ægtefælle, andre medlemmer af husstanden eller en repræsentant for skyldner til et møde. Se konkurslovens § 204.

Skifteretten bestemmer, om mødet skal afholdes som et fysisk møde i skifteretten eller ved anvendelse af telekommunikation. Det kan fx bestemmes, at mødet skal afholdes telefonisk. Benyttelsen af telekommunikation vil ofte komme på tale i situationer, hvor det er åbenbart, at skyldner ikke opfylder forudsætningerne for at opnå gældssanering. Muligheden er dog ikke begrænset til disse tilfælde.

Formålet med mødet er dels at få uddybet grundlaget for skifterettens afgørelse om, hvorvidt der kan indledes sag om gældssanering, dels - hvis skifterettens afgørelse er positiv - at orientere skyldner om gældssaneringens virkninger, forløb mv.

Under mødet afkræver skifteretten skyldner nærmere oplysninger om dennes økonomi mv. samt om forhold, der i øvrigt kan have betydning for sagens behandling, ligesom skifteretten yder skyldner vejledning.

Skyldner skal møde personligt, og det skal ved indkaldelsen til mødet tilkendegives, at begæringen om gældssanering afvises, hvis skyldner udebliver fra mødet. Se konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 2.

Skifteretten kan nægte at indlede sag

Skifteretten kan nægte at indlede en gældssaneringssag, hvis der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1.

Forhåndsafvisningen kan derfor ske, hvis det er klart, at skyldner på ansøgningstidspunktet, eller inden for en kortere årrække, er i stand til at betale gælden.

Desuden kan forhåndsafvisningen ske, hvis det er klart, at de subjektive betingelser for gældssanering ikke er opfyldt. Se mere herom i G.A.3.4.5.2 Betingelserne for at få gældssanering.

Skifteretten skal desuden afvise sagen, hvis skyldner, som tidligere anført, udebliver fra det i konkurslovens § 204, nævnte møde eller ikke stiller en af skifteretten krævet sikkerhed efter konkurslovens § 203. Se konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 2-3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsretten
UfR 2017.3540 VLR	Skifteretten var ikke berettiget til at kræve sikkerhed, selvom skyldner fire år forinden groft havde misligholdt en tidligere gældssanering.
UfR 2005.56 VLR	Skifteretten var berettiget til at kræve sikkerhed. Skyldner havde tilbagekaldt sin erklæring i forbindelse med, at vedkommende ikke ville acceptere skifterettens vilkår for gældssanering, og anlagde herefter ny gældssaneringssag.