Indhold

Dette afsnit handler om fradragsretten for udgifter i forbindelse med forskellige former for uddannelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Forskel på grund- og videregående uddannelse overfor efteruddannelse
Skattefri uddannelse betalt af arbejdsgiver
Udgifter til faglitteratur
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Om der er fradrag for en uddannelse, herunder studierejser og kurser, afhænger af om uddannelsen har karakter af en driftsudgift, der er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, eller om det er en anlægsudgift, der etablerer et nyt indkomstgrundlag. Det samme gælder for faglitteratur. Se SL §§ 5 og 6.

Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådanne uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget. Se SL §§ 5 og 6.

Der er derimod fradrag for udgifter til efteruddannelse, hvis uddannelsen har den fornødne forbindelse til ens lønnede arbejde. Efteruddannelse er uddannelse, der er egnet til at vedligeholde ens viden og kvalifikation.

Fradrag for udgifter til kurser, studier og faglitteratur er omfattet af bundgrænsen på ►7.000 kr. årligt i 2024 (6.700 kr. i 2023)◄. Se mere om bundgrænsen mv. i LL § 9, stk. 1, og C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere.

Se også

Se også afsnit C.A.1 om de grundlæggende principper for fradragsret.

Forskel på grund- og videreuddannelse overfor efteruddannelse

Grænsen mellem videreuddannelse og efteruddannelse er ikke skarp.

Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde.
Kendetegnet for en grund- og videreuddannelse er, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Kursusdeltagelse kort tid efter færdiguddannelsen, må i almindelighed betragtes som videreuddannelse. Se Skat 1986.7.476 (TfS 1986, 382).

►Se SKM2023.561.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til fradrag for kursus- og rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i to fag på masteruddannelsen "Master i Skat", idet deltagelsen i de to fag på masteruddannelsen blev anset for efteruddannelse.◄

Kongres- og studierejser mv.

Der er fradrag for udgifter til kongres- og studierejser, hvis disse har karakter af efteruddannelse, og der er den fornødne tilknytning til ens lønnede arbejde. Ved vurderingen af, om rejsen har den fornødne tilknytning til ens indtægtsgivende arbejde, er der i praksis lagt vægt på, om arbejdsgiveren fx har anbefalet eller godkendt kurset eller rejsen, har givet tilskud hertil, og om der er bevilget tjenestefrihed med løn.

Det er ikke nok, at rejsen har faglig relevans, den skal også have en konkret tilknytning til det indtægtsgivende arbejde. Udgifter til rejser, der er bredt orienteret og mere alment dannende er ikke fradragsberettigede. Fx vil såkaldte inspirationsrejser, der ikke har nogen direkte og aktuel tilknytning til indtægtserhvervelsen ikke være fradragsberettigede. Tilsvarende er rejser med et overvejende turistmæssigt islæt ikke fradragsberettigede.

Det er en konkret vurdering, om et kursus eller en studierejse har et sådant turistmæssigt islæt, at udgifterne hertil ikke giver ret til fradrag. Vurdering tager udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til både faglige og ikke-faglige aktiviteter uden hensyn til kursets/studierejsens geografiske placering.

I en præjudiciel dom afsagt den 28. oktober 1999 har EF-domstolen således fastslået, at EF-traktatens artikel 59 (nu art. 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke er fradrag for kurser, der bliver afholdt på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt velbegrundet, hvis der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser. Se TfS 1999, 850 EF-dom. Afgørelsen er efter Skatteministeriet opfattelse ikke til hinder for, at destinationen bliver inddraget som et moment blandt andre i den samlede vurdering af, om der er fradrag for en rejseudgift. Se Told- og Skattestyrelsens redegørelse i TfS 2000, 813 TSS.

Dobbelt husførelse under kursusforløb

Deltagere i et kursus, der er fradragsberettiget som en driftsudgift, kan også få fradrag for dobbelt husførelse under kursusopholdet, hvis den fratrukne kursusudgift ikke omfatter betaling for opholdsudgifter under kurset. Se afsnit C.A.7.4 dobbelt husførelse.

Se også

Om selvstændigt erhvervsdrivende, se afsnit C.C.2.2.2.5.2 og C.C.2.2.2.3.

Om beskatning af rejser betalt af arbejdsgiveren og om studierejselegater, se afsnit C.A.5.16.5 og afsnit C.A.6.5.

Om fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, se afsnit C.A.7.3

Skattefri uddannelse betalt af arbejdsgiver

Arbejdsgivere mv. har mulighed for at betale uddannelse til en ansat, uden at den ansatte bliver beskattet af uddannelsens værdi. Skattefriheden omfatter alle typer af uddannelse, både grund- og videreuddannelse og efteruddannelse. Det er dog en betingelse, at uddannelsen eller kurset ikke udelukkende har privat karakter for modtageren. Se LL § 31 og afsnit C.A.5.4 om arbejdsgiverbetalt undervisning.

Udgifter i forbindelse med uddannelsen, som arbejdsgiveren ikke dækker, kan fradrages efter de almindelige regler gennemgået ovenfor. LL § 31 medfører ikke en udvidet adgang til at tage fradrag. Der er derfor stadig kun fradragsret, hvis der er tale om en efteruddannelsesudgift. Se LL § 31, stk. 6.

Udgifter til faglitteratur

Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige for lønmodtagerens arbejde, er en driftsudgift, der er fradragsberettiget. Populærvidenskabelige værker er i den henseende ikke regnet som faglitteratur.

Udgifter til faglitteratur, som er købt for at videreuddanne sig og dermed få mulighed for at opnå en anden fremtidig stilling, er en anlægsudgift, der ikke giver ret til fradrag. Se SL §§ 5 og 6.

En større samlet anskaffelse af faglitteratur, der har karakter af anlæg af et bibliotek, er som udgangspunkt en anlægsudgift, der ikke giver fradrag. Der kan dog efter praksis gives et skønsmæssigt fradrag svarende til normale årlige udgifter til faglitteratur. Se lsr. 1980.161 og Østre Landsrets dom af 16. februar 1981 (Skd. 58.283).

Som udgangspunkt er der ikke fradrag for udgifter til faglitteratur til brug i hjemmet, når den fornødne faglitteratur er tilgængelig på arbejdspladsen. Fradrag for udgifter til faglitteratur kan dog ikke nægtes alene med en henvisning til, at faglitteraturen er til rådighed på arbejdspladsen. Hvis anskaffelsen af litteraturen er nødvendig, kan udgiften være fradragsberettiget. Fx hvis medarbejderen er nødt til at udføre arbejde hjemme i et omfang, der gør den private anskaffelse nødvendig. Se TfS 1986, 176 ØLD og TfS 1987, 274 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
TfS 1999, 850 EF-dom	(Vedr. rejser) EF-domstolen har i en præjudiciel dom slået fast, at EF-traktatens artikel 59 (nu art. 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke er fradrag for kurser, der bliver afholdt på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt velbegrundet, hvis der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser.
Højesteretsdomme
TfS 1994, 878 HRD	(Vedr. rejser) En kontraktansat lektor ved Geologisk Centralinstitut under Københavns Universitet havde gennemført forskningsrejser i en række lande. Hans arbejdsområder i de pågældende år var læren om bjergarter, særlig hårde bjergarter, der kun i meget begrænset omfang findes i Danmark. Han havde modtaget tilskud fra arbejdsgiveren til dækning af de udgifter, der var forbundne med rejserne og selv afholdt rejseudgifter i øvrigt. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne havde været nødvendige for at bestride lektorstillingen. Højesteret fandt derimod, at udgifterne var fradragsberettigede efter SL § 6, litra a. Det var ubestridt, at skatteyderens rejser var fagligt relevante og ikke havde noget turistmæssigt islæt, ligesom skatteyderens arbejdsområde forudsatte udlandsrejser. Derudover var der som følge af skatteyderens ansættelsesforhold mv. ikke grundlag for at antage, at rejseudgifterne var afholdt med et egentligt videreuddannelsesformål. På baggrund heraf fandt Højesteret derfor, at rejseudgifterne var afholdt for at ajourføre hans faglige viden, og at der var en direkte forbindelse mellem sådan ajourføring og hans arbejde.	Sagen er kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1996, 107 DEP. Østre Landsrets dom i samme sag er offentliggjort i TfS 1991, 444 ØLD Skatteministeriet har efterfølgende indgået forlig i to lignende sager (lektor og adjunkt - begge universitetsansatte).
TfS 1989, 196 HRD	(Vedr. rejser) Skatteyderen fik ikke fradrag for udgifter til en rejse til Ægypten, da der ikke var en sådan nødvendig forbindelse til skatteyderens undervisning.	Højesteret stadfæster Vestre Landsrets dom af 5. maj 1987 (TfS 1987, 290 VLD).
UfR 1968, 605 HRD	(Vedr. faglitteratur) En adjunkt i en midlertidig stilling købte faglitterære tidsskrifter for i alt 1.600 kr. Formålet med stillingen som adjunkt var videreuddannelse for at kvalificere sig til en fremtidig stilling som universitetsprofessor eller lignende. På den baggrund blev udgifter udover 600 kr. ikke anset som fradragsberettigede driftsudgifter, men anlægsudgifter.	Dommen er kommenteret af højesteretsdommer P. Spleth i UfR 1968 B s. 354.
Landsretsdomme
SKM2007.950.ØLR	(Vedr. uddannelse) En pilot fik ikke fradrag for et typecheckkursus. Pilotens tilmelding til og betaling for det omhandlede typecheck kursus skete ikke efter aftale med hans daværende arbejdsgiver, og heller ikke som led i en ansættelsesaftale med hans efterfølgende arbejdsgiver, men derimod efter hans eget ønske og for at opnå øget mulighed for lønindkomst som pilot ved at kvalificere sig til flyvning af yderligere en flytype og - om muligt - opnå ansættelse i et andet flyselskab. Typecheckkurset var desuden påbegyndt efter pilotens opsigelse og faktiske ophør hos den første arbejdsgiver, og inden han indgik aftale om ansættelse som pilot hos den anden arbejdsgiver.	Se evt. også TfS 1996, 555 LSR, hvor udgifter til konvertering af amerikansk flycertifikat til dansk certifikat ansås for ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter.
SKM2007.949.ØLR	(Vedr. uddannelse) En pilot fik ikke fradrag for et typecheckkursus. Piloten var på tidspunktet for tilmeldingen til og gennemførelsen af det omhandlede typecheckkursus ikke i et ansættelsesforhold som pilot. Deltagelsen i kurset skete efter pilotens eget ønske og for at opnå øget mulighed for lønindkomst som pilot ved at kvalificere sig til flyvning af yderligere en flytype og - om muligt - at opnå ansættelse i et flyselskab.
SKM2003.552.VLR	(Vedr. uddannelse) Skatteyderen havde deltaget i et kursus i "procesorienteret familierådgivning". Kursusudgiften var ikke fradragsberettiget, da kurset ikke havde haft en tilstrækkelig direkte og umiddelbar tilknytning til skatteyderens daværende indkomsterhvervelse.
SKM2002.669.VLR	(Vedr. uddannelse) Skatteyderen fik ikke fradrag for kurser, der ikke kunne anses som udelukkende ajourførende efteruddannelse af skatteyderens hidtidige uddannelse som folkeskolelærer.
SKM2001.562.ØLR	(Vedr. rejser) En lektor ved Københavns Universitet fik på eget initiativ et ulønnet ophold ved European University Institute i Firenze som "visiting fellow". Landsretten udtalte, at lektoren på grund af sit forskningsområde havde ret til fradrag for udgifter til studierejser til relevante udenlandske forskningsinstitutioner. Retten fandt imidlertid, at opholdets længde var begrundet i ægtefællens ansættelse ved samme institution, og at forskningsopholdets længde dermed ikke havde en direkte forbindelse til lektorens ansættelse ved Københavns Universitet. Landsretten henså endvidere til, at det ikke var dokumenteret, at opholdet fandt sted under sådanne vilkår, at merudgifterne var en nødvendig følge heraf.
SKM2001.10.ØLR	(Vedr. uddannelse) En kriminalassistent havde på eget initiativ søgt statslig uddannelsesorlov med løn for at deltage i et 1-årigt studium i kriminologi ved Oslo Universitet. Landsretten fandt, at der var tale om videreuddannelse, og han fik derfor ikke fradrag for udgifter.
TfS 1996, 576 ØLD	(Vedr. uddannelse) En ufaglært ansat på en produktionsvirksomhed havde ret til befordringsfradrag efter LL § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og kursussted. Den pågældende skatteyder deltog i et 25-dages-kursus i betjening af værktøjsmaskiner på et AMU-center. Skatteyderen deltog på arbejdsgiverens foranledning og deltog kun i det enkelte modul og fik fuld løn under kurset.	Sagen er kommenteret i TfS 1996, 566 DEP Se evt. også TfS 1985, 713 LSR
TfS 1998, 488 ØLD	(Vedr. rejser) En sognepræst deltog i et kursus i Israel med temaet Kirken og Israel. Kurset var arrangeret af Præstehøjskolen, og skatteyderen var bevilget tjenestefrihed med løn under kurset. Udgifterne til hotel m.m. var betalt af Præstehøjskolen. Skatteyderen havde selv betalt rejseudgifter m.m. på i alt 4.302 kr. Landsretten fandt, at rejseudgifterne var afholdt for at ajourføre skatteyderens faglige viden og uddannelse, samt at kursets afholdelse i Israel var fagligt begrundet. Skatteyderens udgift på 4.302 kr. var derfor fradragsberettiget.
TfS 1997, 783 (ØL-forlig)	(Vedr. uddannelse) En socialpædagog fik for indkomståret 1991 fradrag for udgifter til et 1-årigt efteruddannelseskursus i kropsdynamisk terapeuttræning, selv om skatteyderen ikke havde gjort brug af en ordning med delvis tjenestefrihed med løn, som den kommunale arbejdsgiver havde stillet skatteyderen i udsigt.	Departementet har udsendt en kommentar til forliget. Se TfS 1997, 793 DEP.
TfS 1997, 557 ØLD	(Vedr. rejser) En fodboldtræner havde efter sin kontrakt med boldklubben ret til et træningsophold i en europæisk klub. Fodboldtræneren blev opsagt den 16. september 1991 og var fritstillet fra midten af oktober 1991. Fra den 21. september 1991 til den 30. september 1991 tog han på træningsophold i en boldklub i Schweiz. Han var ikke blevet beordret dertil af arbejdsgiveren, ligesom arbejdsgiveren heller ikke havde ydet økonomisk støtte. Træneren fik ikke fradrag for udgifterne til opholdet, da udgifterne ikke havde den fornødne tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse.
TfS 1995, 747 ØLD	(Vedr. rejser) En gymnasielærer med fransk og spansk som fag deltog i et tværfagligt kursus med efterfølgende studierejse til Senegal for at få indsigt i den senegalesiske identitet, herunder kultur, religion, politik og industri. Skatteyderens udgifter til kursus- og rejseforløb var 8.500 kr. I modsætning til Landsskatteretten godkendte landsretten læreren havde ret til fradrag, da udgifterne udelukkende var afholdt for at kunne opfylde de krav, der var til skatteyderens undervisning og dermed for at sikre og vedligeholde skatteyderens indkomst. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at efteruddannelsen var godkendt og understøttet af det offentlige, at der var bevilget tjenestefrihed med løn og fri vikar, og at deltagelsen i efteruddannelsen - uanset emnernes generelle karakter - ikke havde noget turistmæssigt eller rekreativt islæt, fordi skatteyderen skulle undervise i landets kultur i bred betydning.	Se evt. også TfS 1984, 471 VLD vedrørende en adjunkts udgifter til deltagelse i et kursus i Grækenland. Udgifterne var fradragsberettigede under hensyn til rejsemålets sammenhæng med kursets faglige formål, og der var ikke grundlag for at antage, at rejsen ud over sit faglige formål havde indeholdt elementer af turistmæssig karakter.
TfS 1989, 121 VLD	(Vedr. rejser) En adjunkt, der underviste i geografi i gymnasiet, og som deltog i en rejse til Færøerne arrangeret af Geografiforbundet, fik ikke fradrag for udgifterne hertil, da landsretten tillagde det afgørende betydning, at rejsen ikke havde været godkendt eller understøttet som studierejse af Direktoratet for Gymnasieskolen og HF eller anden tilsvarende myndighed. Rejsen havde karakter af en privat ferierejse, tilrettelagt for i hovedtræk at tilgodese deltagernes fælles fagmæssige interesser.	Se tilsvarende TfS1985, 136 om en gymnasielærers ikke godkendte rejser.
TfS 1986, 176 ØLD	(Vedr. faglitteratur) En dommer havde ret til fradrag for udgifter til faglige bøger og tidsskrifter, der også allerede var tilgængelige på hans arbejdsplads. Da faglitteraturen var til brug for det indtægtsgivende arbejde, der i et vist omfang skete hjemmefra, anså landsretten udgifterne for fradragsberettiget.
Vestre Landsrets dom af 29. april 1982 (skd. 64.92)	(Vedr. rejser) En adjunkt var ansat ved et seminarium, hvor han underviste i idræt, pædagogik og undervisningslære. I forbindelse med arbejdet havde han deltaget i kurser i Vejle, Skjern og København, ligesom han med et af sine hold havde været på ekskursion til Østrig, hvor der var afholdt kursus i vinteridræt - skisport. Han anførte, at faget idræt var i fortsat udvikling, og at formålet med de afholdte kurser havde været indføring af et nyere syn på idrætten, dens motivation, idrætten set ud fra pædagogiske synsvinkler samt nyere metoder for udførelse af idræt samt legemsøvelser. Efter bevisførelsen lagde Landsretten til grund, at den pågældendes deltagelse i kurserne alene eller i hvert fald i langt overvejende grad havde haft til formål at vedligeholde og ajourføre hans faglige viden, og udgifterne til deltagelse i kurserne var derfor fradragsberettigede.
UfR.1981, 587 ØLD (Skd. 58.283)	(Vedr. faglitteratur) En læge havde i 1979 købt faglitteratur for 2.658 kr. Landskatteretten fandt, at anskaffelserne af faglitteratur var af et sådant omfang, at det ikke kunne anses som nødvendigt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I modsætning hertil fandt Landsretten ikke, at anskaffelserne havde et sådant omfang, at det havde karakter af etablering af en bogsamling (anlægsudgift). Lægen fik derfor fradrag for udgiften.
UfR 1976.401 VLD	(Vedr. rejser) Sagen drejede sig om en skatteyder, der var uddannet flyvemekaniker og som deltog i et 18 uger langt flyvemekanikerkursus i Tyskland, hvilket var en betingelse for hans senere autorisation som mekaniker (og varige ansættelse i flyselskabet). Retten fandt, at hans deltagelse i kurset ikke kun havde haft til formål at genopfriske og ajourføre hans tidligere uddannelse, men også at skabe grundlag for, at han senere kunne opnå autorisation som mekaniker. Udgifterne til kurset var derfor ikke driftsudgifter, og han fik derfor ikke fradrag.
Byretsdomme
SKM2013.21.BR	(Vedr. uddannelse, litteratur og rejse) En skatteyder, som var ansat som sekretær og administrationsmedarbejder og samtidig drev virksomhed som psykoterapeut fik ikke fradrag for kurser, da retten ikke anså kurserne for ajourføring og vedligeholdelse af uddannelse og kompetencer. Der var heller ikke fradrag for udgifter til litteratur, der blev betegnet som skønlitterære- og populærvidenskabelige værker. Der var heller ikke fradrag for en rejse til Assissi, da det ikke var godtgjort, at rejsen havde karakter af at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.	I TfS 1999, 496 LSR blev der ikke givet fradrag for udgift til anskaffelse af Den Store Danske Encyklopædi, der måtte anses for et populærvidenskabeligt værk.
SKM2010.786.BR	(Vedr. uddannelse) En violinist fik ikke fradrag for deltagelse i kursus i Alexanderteknik. Kurset gik ud på, at kursisten skulle lære at anvende sin krop korrekt. Retten fandt det ikke godtgjort, at kurserne havde til formål at vedligeholde og ajourføre sagsøgers faglige viden. Desuden fandt retten, at kurserne havde en så generel og almen karakter, at de ikke var tilstrækkeligt tæt relateret til sagsøgers indkomsterhvervelse.
Landsskatteretskendelser
►SKM2023.561.LSR◄	►(Vedr. kursus- og rejseudgifter) Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til fradrag for kursus- og rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i to fag på masteruddannelsen "Master i Skat", idet deltagelsen i de to fag på masteruddannelsen blev anset for efteruddannelse.◄
SKM2014.203.LSR	(Vedr. uddannelse og rejse i forbindelse hermed) En operasangers udgifter til stemmetræning/sangundervisning var efter de konkrete omstændigheder fradragsberettiget, da det blev anset som ajourføring af operasangerens konservatorieuddannelse og tidligere erhvervede kompetencer. Da træningen og undervisningen, der foregik i et andet land, var fradragsberettiget, blev de dermed forbundne rejseudgifter også anset for fradragsberettigede.
SKM2005.435.LSR	(Vedr. uddannelse) En socialpædagog fik ikke fradrag for deltagelse i et treårigt kursus i "Oplevelsesorienteret familieterapi" på Kempler Instituttet.
SKM2005.49.LSR	(Vedr. uddannelse) Skatteyderen kunne tage differencefradrag, da arbejdsgiveren i forbindelse med klagerens deltagelse i en uddannelse havde udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et lavere beløb end standardsatserne (LL § 9 A, stk. 2, jf. LL § 31, stk. 4).	Sagen er kommenteret i SKM2005.285.DEP.
SKM2005.48.LSR	(Vedr. uddannelse) En færdiguddannet agronom fik fradrag for udgift til uddannelsen "Master i voksenuddannelse". Landsskatteretten anførte som begrundelse, at skatteyderen gennem uddannelsen måtte anses for en efteruddannelse, der ikke var kompetencegivende.
SKM2004.489.LSR	(Vedr. uddannelse) En fysioterapeut fik fradrag for udgifter til et kursus i idrætsfysioterapi og kursus på McKenzie Institut - part A Lumbal Columna.
SKM2001.376.LSR	(Vedr. uddannelse) En psykolog havde ret til at fradrage kursusudgifter, da kurset havde karakter af ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden. Derimod godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for udgifter til supervision.
TfS 2000, 706 LSR	(Vedr. rejser) En skovfoged og direktør i en skovbrugsvirksomhed fik fradrag for udgifter til en studierejse til Canada. Der blev bl.a. lagt vægt på rejsens faglige indhold sammenholdt med klagerens arbejde som forstmand og leder af et større skovbrugsområde.
TfS 2000, 508 LSR	(Vedr. rejser) En overlæge fik fradrag for udgifter til en kongres i Sydney. Kongressen ansås ikke for at række ud over en ajourføring af hendes faglige kvalifikationer. Overlægen havde haft tjenestefrihed med løn og hospitalet (arbejdsgiver) havde derudover ydet et tilskud til deltagelse i kongressen. Landsskatteretten fandt, at deltagelsen i kongressen havde haft den nødvendige konkrete og direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen. Desuden var det turistmæssige islæt så begrænset, at det ikke gav grundlag for at nægte fradragsretten.
TfS 1999, 387 LSR	(Vedr. uddannelse) En fysioterapeut, der var ansat som lønmodtager, og som arbejdede med kropsbehandling af psykiatriske patienter på et hospital, fik ikke fradrag for udgifter til supervision.
TfS 1998, 716 LSR	(Vedr. uddannelse) Landsskatteretten fandt, at en afdelingssygeplejerskes udgifter til deltagelse i et kursus i gestaltterapi og supervision var ajourføring og vedligeholdelse af hendes tidligere erhvervede viden og uddannelse. Retten fandt, at kurset havde en sådan konkret og direkte forbindelse til hendes indkomsterhvervelse som afdelingssygeplejerske, at udgifterne hertil var fradragsberettigede. Landsskatteretten havde henset til, at skatteyderen havde haft tjenestefri med løn i forbindelse med deltagelsen i det omhandlede kursus, og at arbejdspladsens kursusmidler var begrænsede. Derudover havde Landsskatteretten lagt vægt på, at de udgifter, skatteyderen selv havde afholdt, til supervision var afholdt som en nødvendig og integreret del af det omhandlede kursusforløb.
TfS 1996, 555 LSR	En pilots udgifter til konvertering af amerikansk flycertifikat til dansk certifikat ansås for ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter.
TfS 1990, 136 LSR	(Vedr. uddannelse) Udgifter ved deltagelse i kurser på Lærerhøjskolen og Den Sociale Højskole kan fradrages, hvis kurset overvejende har til formål at vedligeholde og ajourføre den faglige viden.	I andre tilfælde kan udgifterne ikke fradrages, se lsr. 1955.162, 1961.140 og 1963.146.
TfS 1987, 309 LSR	(Vedr. faglitteratur) En læge, der var begyndt på en specialuddannelse inden for psykiatri, fik ikke fradrag for udgiften til faglitteratur og kurser arrangeret af Dansk Psykiatrisk Selskab. Udgifterne blev anset for afholdt som led i hans videreuddannelse.
TfS 1987, 274 LSR	(Vedr. faglitteratur) En sygehuslæge købte Medicinsk Kompendium. Da bogen var regnet som et centralt basisværk, der var nødvendigt for lægens daglige arbejde, fik lægen fradrag for udgiften, selvom bogen også var til rådighed på hans arbejdsplads.
TfS 1986, 543 LSR	(Vedr. rejser) En adjunkt havde deltaget i en studierejse til Italien, arrangeret af en lærerkreds. Deltagerne i rejsen havde været lærere i historie, latin og italiensk, oldtidskundskab, fysik, religion og formning. Rejsens pris var 3.095 kr. Han havde fået et tilskud fra amtet på 1.750 kr. og mente, at de udækkede udgifter var fradragsberettigede. Landsskatteretten lagde til grund, at der havde været tale om en tværfaglig studierejse, der ikke fuldt ud havde haft en specifik tilknytning til den enkelte rejsedeltagers faglige område. En del af rejsen havde karakter af generel studierejse. For denne del var udgifterne fradragsberettiget. Retten fandt, at den del af rejseudgiften, der lå udover det offentlige tilskud, passende kunne henføres til den øvrige del af rejsen, der måtte anses som ikke-fradragsberettiget.
Skat 1986.7.476 (TfS 1986, 382 LSR)	(Vedr. uddannelse og rejser) En psykolog, der kort tid efter sin embedseksamen (1-1½ år) deltog i nogle terapikurser i udlandet, fik ikke fradrag for kursusudgiften, da kurserne blev anset for videreuddannelse.	Se også LSRM 1975.163, og LSRM 1975,70, samt LSRM 1982,80, hvor en læge ikke fik fradrag for deltagelse i et 9 måneders kursus i samtaleterapi.
LSRM 1984.122	(Vedr. uddannelse) En cand.oecon., der var ansat som økonomichef, kunne ikke fradrage udgiften til et MBA-kursus i Lausanne (Master of Business Administration). Landsskatteretten fandt, at deltagelse i et etårigt kursus måtte anses for at have karakter af videreuddannelse.
LSRM 1983.98.	(Vedr. rejser) En universitetslektor i teoretisk fysik og kemi havde under henvisning til LL § 8 B fradraget udgifterne til tre forskningsrejser, som universitetet på grund af budgetnedskæring ikke havde bevilget penge til. Efter sin ansættelseskontrakt var skatteyderen forpligtet til at udføre forsøg og forskningsvirksomhed. Han fik ikke fradrag, da Landsskatteretten fandt, at hverken LL § 8 B eller SL § 6, litra a, gav hjemmel til fradrag for udgifter til forskningsrejserne.
LSRM 1982.180	(Vedr. rejser og uddannelse) Efter at have gennemgået en treårig landbrugsuddannelse tog en skatteyder på et seks måneders praktik- og arbejdsophold i Canada, arrangeret af International Agricultural Exchange Association. Under opholdet fik skatteyderen en løn på 14.036 kr. fra den canadiske arbejdsgiver. Opholdet i Canada blev anset for foretaget i studiemæssigt øjemed, og han fik ikke fradrag for rejseudgifter.
LSRM 1981.202	(Vedr. uddannelse) Deltagelse i et kursus til uddannelse af beskæftigelsesvejledere blev anset for videreuddannelse, da der var tale om omskoling af allerede ansat personale uden relevant uddannelsesbaggrund. Der var derfor ikke fradragsret.
LSRM 1980.161	(Vedr. faglitteratur) En advokat købte for 16.000 kr. Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 1866 til 1966. Udgiften var samlet 16.000 kr. Landsskatteretten fandt, at den omfattende boganskaffelse overvejende måtte anses som en anlægsudgift, der ikke var fradragsberettiget. Advokaten fik ret til et skønsmæssigt fradrag på 3.000 kr.