Indhold

Dette afsnit handler om lønmodtageres fradragsret for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Fradrag for udgifter til arbejdsværelse
• Fradrag for udgifter til kontorhold
• Fradrag for udgifter til telefon
• Fradrag for udgifter til computer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der er fradrag for udgift til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer, når udgiften er en driftsomkostning, som er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se SL § 6, stk. 1, litra a og afsnit C.A.1 om de grundlæggende principper for fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer er omfattet af bundgrænsen på ►7.000 kr. årligt i 2024 (6.700 kr. i 2023)◄. Se mere om bundgrænsen mv. i LL § 9, stk. 1, og C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere.

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse

Lønmodtagere har kun i ganske særlige tilfælde fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i hjemmet eller til et arbejdsværelse, som bliver lejet uden for hjemmet. Dette skyldes, at udgifter til arbejdsværelse som alt overvejende hovedregel bliver anset for private udgifter, som ikke er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SKM2003.488.HR hvor Højesteret udtalte, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også er anvendeligt til private formål.

Om en udgift til arbejdsværelse er fradragsberettiget, bliver afgjort på baggrund af en samlet konkret vurdering, hvor der bliver lagt stor vægt på arbejdsværelsets indretning og omfanget af den arbejdsmæssige anvendelse.

Der bliver derfor lagt vægt på om

• værelset på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold mv. har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum
• værelset i væsentlig grad bliver benyttet til arbejde inden for normal arbejdstid.

Værelsets indretning

Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold mv. har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er indrettet til fx værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre med til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler. Se UfR 1961.107 HRD, hvor værelset var udstyret med bogreoler langs væggene fra gulv til loft og møbleret med kontormøbler. I en anden sag blev der tilsvarende lagt vægt på, at værelset, der var indrettet som videnskabeligt bibliotek og møbleret med kontormøbler, ikke havde skiftet karakter til uanvendeligt opholdsrum. Værelset hørte derfor med til boligens almindelige opholdsrum, og der var ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse. Se SKM2001.169.ØLR.

Et værelse på ca. 15 m², der var specielt lydisoleret og indrettet med en betydelig mængde store musikinstrumenter, teknisk udstyr, højttalere mv., blev anset for at være udelukkende egnet til udøvelse af musik. Værelset havde derfor skiftet karakter og hørte ikke med til boligens almindelige opholdsrum. Et andet værelse blev derimod anset for at høre til boligens almindelige opholdsrum. Se TfS 1996, 553 ØLD.

I et tilfælde, hvor arbejdet som fagkonsulent i Undervisningsministeriet nødvendiggjorde opbevaring af et betydeligt materiale, delvis af fortrolig karakter, i et værelse i hjemmet, som ind imellem var aflåst, var der tale om et særligt arbejdsværelse, som ikke blev anset for et almindeligt opholdsrum. Se TfS 1996, 210 HRD.

Udover selve indretningen bliver der også lagt vægt på adgangsforholdene, nærmere bestemt om der er tale om en selvstændig adgang til arbejdsværelset, eller om værelset er et gennemgangsværelse for at komme til et af boligens øvrige opholdsrum. Se TfS 1997, 890 ØLD, hvor en privatpraktiserende psykolog ikke fik fradrag blandt andet begrundet i værelsets beliggenhed. Lejligheden bestod af 3 værelser, og den ene stue var indrettet som arbejdsværelse.

Arbejdets omfang

Fradrag for arbejdsværelse i eget hjem forudsætter i almindelighed, at værelset i væsentligt omfang bliver anvendt som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Se SKM2003.488.HR, hvor Højesteret fastslog, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og at fradragsret for udgiften i almindelighed må forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang bliver anvendt som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. En selvstændig erhvervsdrivende, der arbejdede som konsulent på hvervgiverens kontor fra tidlig morgen til sen eftermiddag, kunne derfor ikke fratrække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, da det ikke i væsentligt omfang blev anvendt som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Se SKM2002.29.HR.

I vurderingen af arbejdets omfang kan der lægges vægt på, om personen har andre erhverv og på indtjeningens størrelse. Arbejdet kan derfor omfatte personens

• hovederhverv
• hjemmearbejde
• ekstraarbejde
• bijob.

Se UfR 1961.107 HRD, som handler om bijob og hjemmearbejde. Arbejdet kan være inden for alle erhverv, fx undervisning, revisionsvirksomhed og musikvirksomhed.

Som udgangspunkt skal både værelsets indretning og arbejdets omfang være opfyldt for at en lønmodtager kan fratrække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. I særlige tilfælde er der dog fradrag for udgifter til arbejdsværelse, selvom det ikke har skiftet karakter som følge af indretningen. Det forudsætter, at værelset bliver anvendt som hovedarbejdssted i væsentligt omfang inden for normal arbejdstid og at andre elementer i vurderingen taler herfor.

Andre elementer i vurderingen

Generelt indgår det også i vurderingen af, om der er fradrag for arbejdsværelse, om personen har et arbejdsværelse til rådighed på sit arbejdssted. Se SKM2001.169.ØLR, hvor en professor ikke fik fradrag, selvom hans kontor på universitetet var mindre og indebar manglende sikkerhed for opbevaring af materiale. Arbejdets art kan også have betydning for vurderingen. Se TfS 1984, 446 VLD.

I et tilfælde, hvor der blev givet fradrag til en fagkonsulent i Undervisningsministeriet indgik det i vurderingen, at Undervisningsministeriet ikke stillede arbejdsværelse til rådighed og at Undervisningsministeriet direkte tilkendegav overfor fagkonsulenterne at det var nødvendigt at have et arbejdsværelse til rådighed. Se TfS 1996, 210 HRD.

En musiklærer, der havde indrettet et arbejdsværelse/musikværelse i hjemmet, fik ikke fradrag, da han ikke var forpligtet til at stille sin private bolig til rådighed for musikundervisning. Se SKM2007.334.ØLR.

Eksempel

En skolelærer, der har et værelse i hjemmet, som er indrettet med skrivebord og reoler mv. og som bliver brugt ved retning af stile, eksamensopgaver, forberedelse af undervisning mv., har ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse. Det skyldes, at værelset hverken har skiftet karakter på grund af indretningen eller i væsentlig grad bliver benyttet til arbejde inden for normal arbejdstid. Se fx TfS 1984, 446 VLD, hvor en lærer der udførte en betydelig del af sit arbejde i et arbejdsværelse i hjemmet, under hensyn til arbejdets art ikke fik fradrag for udgifter til arbejdsværelse.

Beregning af fradrag

Fradraget for arbejdsværelse bliver beregnet som en forholdsmæssig del af udgiften til el og varme svarende til arbejdsværelsets andel af det samlede areal. Der er ikke fradrag for udgifter til ejendomsforsikring, renovation mv. Der er således ikke fradrag for de faktiske udgifter.

Hvis arbejdsværelset udgør ti procent eller mere af ejendommens vurderede areal, er der fradrag for den forholdsmæssige del af ejendomsskatten, der vedrører ejendommens erhvervsmæssige anvendelse. Se TfS 1991, 403 LSR, hvoraf det fremgår, at det er ejendommens vurderede og ikke faktiske areal, der indgår i beregningen heraf.

Er der tale om arbejdsværelse i en lejet bolig, udgør fradraget en forholdsmæssig andel af huslejen svarende til arbejdsværelsets andel af den samlede bolig.

Se også

Se også afsnit C.H.3.2.3.2 om fradrag for ejendomsskatter.

Nedsættelse af ejendomsværdiskatten

Hvis der er fradrag for udgifter til arbejdsværelse, er det også muligt at få nedsat ejendomsværdiskatten efter et skøn svarende til den erhvervsmæssige del af benyttelsen. Se  SKM2006.165.LSR. Se også ►ESL § 15, stk. 2 (tidligere EVSL § 11, stk. 2, gældende til og med den 31. december 2023)◄. Bundgrænsen for fradrag for lønmodtagere på ►7.000 kr. årligt i 2024 (6.700 kr. i 2023)◄ har ikke indflydelse på nedslaget i ejendomsværdiskatten, da der ikke er tale om et fradrag.

Fradrag for udgifter til kontorhold

Udgifter til kontorhold omfatter udgifter til skrivemateriale, porto og lign.

Får lønmodtageren udbetalt kontorholdsgodtgørelse bliver denne medregnet til den personlige indkomst, mens de dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se. lsr. 1966.50. Se også TfS 1996, 68 VLD, hvor skatteyderen ikke kunne dokumentere, at kontorholdsgodtgørelsen var medgået til formålet. Der var derfor ikke fradrag for et beløb svarende til den udbetalte godtgørelse, men kun et skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

Fradrag for udgifter til telefon

En lønmodtagers udgift til telefon bliver normalt anset for en privat udgift, som kun ganske undtagelsesvis er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren stiller krav om at lønmodtageren har telefon, fx for at kunne tilkalde den ansatte til vagttjeneste og lign.

Der er kun fradrag, hvis det har været nødvendigt at foretage erhvervsmæssige opkald fra telefonen. Se LL § 16, stk. 2. I den forbindelse skelnes der mellem abonnementsudgifter og samtaleudgifter.

Abonnementsudgiften bliver anset for en privat udgift. Baggrunden er, at det er normalt, at man har en telefon i hjemmet. Det bliver derfor lagt til grund at lønmodtageren har telefon, selv om firmaet ikke yder tilskud til den. Der er derfor ikke fradrag for abonnementsudgifter. Se LL § 16, stk. 2. Af LL § 16, stk. 2, fremgår også at telefontilskud fortrinsvis anses at dække abonnementsudgiften. Selvom om firmaet har "øremærket" tilskuddet til at dække samtaleudgifter kan telefontilskuddets størrelse ikke tages som et direkte udtryk for størrelsen af lønmodtagerens erhvervsmæssige samtaleudgifter.

Samtaleudgiften kan derimod være erhvervsmæssig. Det er den ansatte, der skal sandsynliggøre størrelsen af de erhvervsmæssige samtaleudgifter.

Fradragsretten fremgår af de almindelige fradragsregler. Se LL § 9, stk. 1, og SL § 6, litra a. Medarbejderen kan derfor få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger ►7.000 kr. årligt i 2024 (6.700 kr. i 2023)◄. Se mere om bundgrænsen mv. i LL § 9, stk. 1, og C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere. Se også afsnit C.A.3.1.6 om godtgørelse af telefonudgifter.

Ved fastlæggelsen af det beløb, der vedrører den private benyttelse af telefonen, kan der for personer, der i væsentligt omfang anvender deres private telefon erhvervsmæssigt, tages udgangspunkt i satsen for beskatning af fri telefon. Se afsnit C.A.5.2.3.1.

Fradrag for computer

Udgiften til køb af en computer kan eventuelt fratrækkes efter reglerne om afskrivning i afskrivningsloven. Se afsnit C.A.4.3.1.10 om afskrivning på driftsmidler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Principperne for fradrag for arbejdsværelse gælder både for lønmodtagere og visse selvstændigt erhvervsdrivende, så afgørelserne nedenfor kan derfor godt handle om erhvervsdrivende.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.488.HR	En selvstændigt erhvervsdrivende drev revisionsvirksomhed fra hjemmet og havde indrettet et arbejdsværelse til brug herfor. Arbejdsværelset blev ikke anvendt i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Ikke fradrag.	Se lignende sag om anvendelse i ikke væsentligt omfang: SKM2002.29.HR.
TfS 1996, 210 HRD	En fagkonsulent havde sin hovedbeskæftigelse i Undervisningsministeriet, men havde ikke kontor til rådighed selvom dette efter Undervisningsministeriets opfattelse var nødvendigt. Der var indrettet et rum i hjemmet til kontor som blev benyttet i overensstemmelse hermed. Opbevaring af delvis fortroligt materiale, lejlighedsvis aflåsning. Særligt arbejdsværelse. Fradrag.
UfR 1961, 107 HRD	En gymnasielektor, havde bijob med skribentvirksomhed og var herudover lærer ved officersskolen. Der var stor indtægt gennem bijobbene. I hjemmet var indrettet et værelse udstyret med omfattende bogreoler og med kontormøbler. Efter arbejdets art og omfang kunne værelset til bijobbet ikke anses som et særskilt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum. Ikke fradrag.	Ledende dom.
Landsretsdomme
SKM2007.334.ØLR	Højskolelærer. Eneundervisning af højskoleelever. Ikke forpligtet som led i sin ansættelse til at stille værelse til rådighed, uanset at forholdene på skolen nødvendiggjorde forberedelse udenfor skolen. Ikke fradrag.
SKM2004.382.ØLR	Lønmodtager var ansat af et universitet, hvor der ikke var stillet arbejdsværelse til rådighed. Lønmodtageren arbejdede hjemme cirka halvdelen af tiden og var på rejse resten af tiden. Betingelser for fradragsret opfyldt for et ud af fire værelser. Delvist fradrag.
SKM2001.169.ØLR	Professor ved Københavns Universitet. Mindre kontor til rådighed på universitetet, manglende sikkerhed for opbevaret materiale. Værelset, der udelukkende blev brugt arbejdsmæssigt, havde ikke skiftet karakter til uanvendeligt opholdsrum. Ikke fradrag.
TfS 1997, 890 ØLD	Psykolog. Værelse i en ud af 3 stuer. Værelse ikke udskilt fra lejlighedens almindelige opholdsrum ved dets indhold og placering og ikke tilstrækkeligt erhvervsmæssigt benyttet. Ikke fradrag
TfS 1996, 553 ØLD	Musiklærer med biindtægt om musiker. To arbejds- og musiklokaler i hjemmet. Ét værelse sådan indrettet og benyttet, at han kunne få fradrag.
TfS 1996, 68 VLD	En landpolitibetjent var skattepligtig af en udbetalt godtgørelse på 18.548 kr. for at stille et lokale til rådighed for publikumsbetjening. Der var ikke grundlag for at antage, at udgifterne svarede til den udbetalte godtgørelse. Fradraget fastsat efter et skøn.
TfS 1984, 446 VLD	En seminarielærer havde indrettet et værelse i hjemmet, hvor hun forberedte undervisning, rettede eksamensopgaver, tilrettelagde studierejser og varetog andre administrative opgaver. Uanset hun havde udført en betydelig del af sit arbejde som lærer i hjemmet, blev værelset under hensyntagen til arbejdets art ikke anset for et særligt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum. Ikke fradrag.
Byretsdomme
SKM2022.505.BR	Sagen angik i første række spørgsmålet, om en bonuskontoordning havde karakter af gyldig lønomlægning i skattemæssig henseende. I anden række angik sagen, om foretagne køb fra bonuskontoen kunne fradrages som lønmodtagerudgifter, jf. LL § 9. I forhold til fradrag for telefoni, blev det som ubestridt lagt til grund, at H1-A/S’ piloter havde fri telefon begrænset til et månedligt forbrug på 500 kr. Allerede på denne baggrund og efter det af Landsskatteretten anførte blev det tiltrådt, at Bs telefonforbrug over 500 kr. pr. måned måtte anses som en privat udgift og derfor ikke var fradragsberettiget.
Landsskatteretskendelser
SKM2006.165.LSR	Selvstændigt erhvervsdrivende, musikvirksomhed. Drevet fra boligen, arbejdsværelse i hjemmet, eneste indtægtskilde. Anvendt erhvervsmæssigt efter arten og omfanget af arbejdet, kontoret blev anset for uegnet til privat beboelse. Delvist Fradrag.	Se lignende sag om et værelse, der blev anset for uegnet til privat beboelse: SKM2005.525.LSR.
TfS 1991, 403 LSR	I et enfamilieshus på 186 m2, som ejeren selv beboede var udlejet 36 m2 værelser i stueetagen og 36m2 værelser i kælderen. I forhold til fradrag for ejendomsskat blev det lagt til grund at værdien af den udlejede del svarede til 24 pct. og der blev herefter indrømmet fradrag for 24 pct. af ejendomsskatterne.
lsr. 1966.50.	En kordegn, modtog et fast årligt beløb på 1.800 kr. til dækning af kontorudgifter. Beløbet var skattepligtigt da det ikke var opgjort på grundlag af de faktiske udgifter, der var forbundet med kontorholdet. Der blev givet et skønsmæssigt fradrag for udgifterne til kontorhold.