Ekstra pensionsfradrag

Fra og med indkomståret 2018 er der indført et ekstra pensionsfradrag, der fragår i den skattepligtige indkomst, jf. LL § 9 L.

Beregningsgrundlag
I beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag indgår summen af indkomstårets indbetalinger til pensionsordninger, der er fradragsberettigede efter PBL § 18 eller bortseelsesberettigede efter PBL § 19, jf. dog LL § 9 L, stk.1, 2.-5. pkt., og stk. 2.

I beregningsgrundlaget fragår summen af indkomstårets skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparinger, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 1-4, når der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger.

Følgende udbetalinger fragår dog ikke i beregningsgrundlaget:

  1. Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
  2. Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.
  3. Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension.
  4. Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
  5. Udbetaling til efterladte.
  6. Udbetaling af pension som nævnt i PBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
  7. Udbetaling af børnepension.

Beregningsprocenter mv.
I ►2024◄ beregnes fradraget med 12 pct. af beregningsgrundlaget. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når den pågældendes folkepensionsalder jf. § 1 a i lov om social pension, udgør procenten 32 i ►2024◄. Se LL § 9 L, stk. 3.

Skemaet viser procentsatserne for beregning af det ekstra pensionsfradrag

Procentsats, ekstra pensionsfradrag

Procentsats, ekstra pensionsfradrag, fra og med
det 15. indkomstår før det indkomstår,
hvor personen når den pågældendes folkepensionsalder

Indkomståret 2018

 8 pct.

20 pct.

Indkomståret 2019

 8 pct.

22 pct.

Indkomståret 2020 og senere

12 pct.

32 pct.

Det ekstra pensionsfradrag kan højst beregnes af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau), jf. LL § 9 L, stk. 1.
Efter regulering i henhold til PSL § 20, ►80.600 kr. i 2024◄ (77.900 kr. i 2023).