Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for fradrag for renter på lån til uddannelsesløft.

Regel

Under visse betingelser kan dagpengemodtagere optage lån til uddannelsesløft. Dette fremgår af ►bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023◄.

Renter tilskrives hver måned.

Låntager skal begynde at tilbagebetale lån og påløbne renter den 1. januar i kalenderåret efter udløbet af det år, hvor tilbuddet er ophørt.

Renter kan som hovedregel fratrækkes, når de forfalder til betaling. Se LL § 5, stk. 1.

Hvis der er givet henstand med påskrevne renter, kan de først fratrækkes, når de forfalder eller betales.

Forfaldne renteudgifter kan først trækkes fra i det indkomstår, hvor de betales, hvis forfaldne renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår i samme gældsforhold endnu ikke er betalt ved udgangen af det indkomstår, som indkomstopgørelsen vedrører. Det betyder, at ikke betalte renter kan trækkes fra, hvis den skattepligtige kun er i restance med renteudgifter for det aktuelle indkomstår. Se LL § 5, stk. 8, 1. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.11.2.6.1 På hvilket tidspunkt kan renteudgifter fradrages?
  • G.A.2.1 om bl.a. inddrivelsesrenter som tilskrives ved restanceinddrivelsesmyndigheden, som ikke kan fradrages.