Indhold

Afsnittet handler om genoptagelse af eftergivelsessager.

Afsnittet indeholder:

• Genoptagelse
• Betingelser for genoptagelse
• Ændring af eftergivelsens vilkår
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Genoptagelse

Gældsstyrelsen kan ►efter principperne om genoptagelse fra konkurslovens regler om gældssanering◄ genoptage en delvis eftergivelse med henblik på ændring af eftergivelsesafgørelsens vilkår, hvis særlige hensyn til skyldner taler for det. Genoptagelse vil primært komme på tale, hvis der er sket en væsentlig forringelse af skyldners betalingsevne, som medfører, at skyldner ikke vil kunne betale de afdrag, som blev fastsat i afgørelsen om delvis eftergivelse.

Genoptagelse vil herefter ske med henblik på at ændre eftergivelsens vilkår, så skyldner igen vil kunne opfylde disse.

Betingelser for genoptagelse

Eftergivelsessager kan kun genoptages, hvis særlige forhold til skyldner taler for det. Ifølge gældssaneringspraksis kræver genoptagelse for det første, at skyldners økonomiske forhold skal være væsentligt forringede. Se hertil Fuldmægtigen 2009.166 VLR, hvor skifteretten nægtede genoptagelse af en gældssaneringssag, da skyldners betalingsevne alene var nedsat med 507 kr.

Derudover må skyldner ikke selv være skyld i forringelsen af sin økonomi. Dette kan bl.a. ses i afgørelsen trykt i Fuldmægtigen 1-2007-857183 ØLR, hvor skifteretten ikke genoptog en gældssaneringssag, da skyldner var flyttet til et nyt lejemål, hvor huslejen var 2.300 kr. dyrere. Skyldner havde ikke dokumenteret et påstået helbredsmæssigt behov for flytningen.

Er skyldners økonomi forringet i så væsentlig grad, at genoptagelse ikke vil bevirke, at eftergivelsen igen vil føre til varig forbedring af skyldners økonomiske situation, kan der ikke ske genoptagelse. Det skyldes, at betingelsen om varig forbedring i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 ikke vil være opfyldt. Dvs., at genoptagelse er udelukket, hvis skyldners betalingsevne viser et underskud af en sådan størrelse, at det må forventes, at skyldner vil blive nødt til at stifte ny gæld, selvom eftergivelsens vilkår ændres. Se også Fuldmægtigen 1-2007-1342922, hvor et ægtepars betalingsevne var forringet i sådan grad, at de ikke længere ville kunne betale deres løbende forpligtelser, på trods af gældssaneringen. Skifteretten nægtede at genoptage gældssaneringssagen.

Der kan derudover ikke ske genoptagelse, hvis skyldner har stiftet en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, efter at der blev truffet afgørelse om eftergivelse. Det skyldes, at skæringstidspunktet i eftergivelsessagen ikke kan ændres i forbindelse med genoptagelsen, hvorfor fordringshavere, hvis krav er stiftet efterfølgende, ikke vil være omfattet af eftergivelsessagen. For at sikre, at alle fordringshavere stilles lige, skal det i stedet overvejes, om der er grundlag for at træffe en ny afgørelse om eftergivelse

Har skyldner stiftet ny gæld til private fordringshavere, efter at der blev truffet afgørelse om eftergivelse, kan der fortsat ske genoptagelse af eftergivelsessagen. Dette medmindre den nye gæld medfører, at skyldner ikke længere vil kunne opnå varig forbedring af sin økonomiske situation. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Ændring af eftergivelsens vilkår

Genoptagelse af en delvis eftergivelse vil ske med henblik på ændring af eftergivelsens vilkår. Der kan i den forbindelse ikke ske en forhøjelse af det beløb, som skyldner samlet vil skulle betale i løbet af afdragsperioden.

Som udgangspunkt vil eftergivelsens vilkår blive ændret ved, at afdragene nedsættes permanent eller i en periode i overensstemmelse med skyldners nedsatte betalingsevne. Det kan også overvejes at udskyde betalingen af et eller flere afdrag, hvis skyldner ikke har eller har haft mulighed for at betale i en kortere periode. I begge tilfælde skal afdragsperioden forlænges tilsvarende, således at skyldner fortsat vil skulle betale det samme samlede beløb.

Medfører dette, at afdragsperioden vil blive urimeligt lang, kan det bestemmes, at restgælden nedsættes eller helt bortfalder. Hvorvidt afdragsperioden må anses for at blive urimeligt lang, beror på en konkret vurdering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: