Af tonnageskattelovens § 6, stk. 1 og 2 fremgår det hvilke indkomster der kan omfattes tonnageskatteordningen. Indkomst der kan beskattes efter tonnageskatteordningen er indkomst i forbindelse med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med:

1. skibe ejet af rederiet
2. skibe som lejes uden besætning (bareboat-charter)
3. skibe som lejes med besætning (time-charter)

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Se afsnit S.C.8.2.3.

Endvidere skal registreringsbetingelsen i tonnageskattelovens § 6a, stk. 1, jf. dog § 6a, stk. 2. og 3 være opfyldt. Der henvises til afsnit S.C.8.2.4 om kravet til registrering i en EU-medlemsstat.