Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Indeholdt udbytteskat
- Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
- Eksempler ►◄
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Aktieindkomst i bobeskatningsperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 2.
Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.
Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ i skattepligtig indkomst - i bobeskatningsperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:
- 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
- 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
Se DBSL § 32, stk. 1.
Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:
- 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
- 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
Se DBSL § 32, stk. 3.
Beløbet i PSL § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20.
Se også
Se også afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.
Bemærk
Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se DBSL § 30, stk. 5.
Indeholdt udbytteskat
Hele den indeholdte udbytteskat efter KSL § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se DBSL § 32, stk. 2.
Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.
Se også
Se også afsnit C.E.3.3.5.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.
Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, fordobles grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1.
Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se DBSL § 32, stk. 4.
Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet
Når førstafdøde
- også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
- der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1
reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se DBSL § 67, stk. 7.
Eksempler
Eksempel 1
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldene er sket i ►2024◄.
- Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
- Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.
| Beregning af aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| 27 pct. af ►61.000◄ x 2 | ►32.940◄ |
| 42 pct. af (150.000 - ►61.000◄ x 2) | ►11.760◄ |
| Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst | ►44.700◄ |
Eksempel 2
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen, og hvor førstafdøde også har haft særeje.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldene er sket i ►2024◄.
- Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
- Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.
- I skatteansættelsen for førstafdødes særbo har indgået aktieindkomst med 25.000 kr.
| Beregning af dobbelt grundbeløb, der resterer til sidstafdødes dødsbo | Beløb |
| ►61.000◄ x 2 | ►122.000◄ |
| Grundbeløb brugt af særboet | -25.000 |
| Resterende grundbeløb til beregning af aktieskat i sidstafdødes dødsbo | ►97.000◄ |
| Beregning af aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| 27 pct. af ►97.000◄ | ►26.190◄ |
| 42 pct. af (150.000 - ►97.000◄) | ►22.260◄ |
| Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst | ►48.450◄ |
►◄