Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om fradrag i dødsboskatten, når afdøde har forskudt indkomstår.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Eksempler.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Hvis afdøde brugte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau) i dødsboskat først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. Fradraget gives til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 30, stk. 3.
Det samme gælder for det ekstra fradrag i dødsboskatten, der gives, når
- begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
- førstafdødes bo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og sidstafdøde derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62.
Se DBSL § 30, stk. 4, 3. pkt.
Desuden gives bofradrag efter de almindelige regler. Se DBSL § 30, stk. 2, og afsnit C.E.3.3.5.1.3.
Se også
Se også afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbene efter DBSL § 30, stk. 2-4, er reguleret til for dødsåret.
Bemærk
Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår.
Det betyder, at fradrag i dødsboskatten på 1.900 kr. (2010-niveau) gives fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 30, stk. 3.
Se også
Se også afsnit C.E.14 om definition af dødsåret.
Eksempler
Eksempel 1 - bagudforskudt indkomstår
Eksemplet viser, at fradrag i dødsboskatten beregnes fra begyndelsen af kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
- Dødsfaldet er sket 15. november ►2023◄.
- Skæringsdag i boopgørelsen er 15. november ►2024◄.
- Bobeskatningsperioden er 1. oktober ►2022◄ - 15. november ►2024◄.
- Skattepligtig indkomst omregnet til tiden 1. januar - 15. november ►2024◄ udgør 367.300 kr.
- Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 14 måneder.
- Antal måneder fra begyndelsen af kalenderåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, er 11 måneder.
Beregning af skat for bobeskatningsperioden | Beløb |
Skat af skattepligtig indkomst, 50 procent af 367.300 | 183.650 |
Mellemperiodefradrag, 11 måneder á ►2.400◄ | ►26.400◄ |
Bofradrag, 12 måneder á ►6.400◄ | ►76.800◄ |
Dødsboskat | ►80.450◄ |
Eksempel 2 - fremadforskudt indkomstår
Eksemplet viser, at fradrag i dødsboskatten beregnes fra begyndelsen af dødsåret, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar
- Dødsfaldet er sket 18. maj ►2024◄.
- Skæringsdag i boopgørelsen er 18. maj ►2025◄.
- Bobeskatningsperioden er 1. februar ►2024◄ - 18. maj ►2025◄.
- Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden udgør kr. 336.690 kr.
- Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 4 måneder (februar - maj).
Beregning af skat for bobeskatningsperioden | Beløb |
Skat af skattepligtig indkomst, 50 procent af 336.690 | 168.345 |
Mellemperiodefradrag, 4 måneder á 2.400 | -9.600 |
Bofradrag, 12 måneder á ►6.600◄ | ►-79.200◄ |
Dødsboskat | ►79.545◄ |