Indhold

Dette afsnit handler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt over for Skatteforvaltningen og om Skatteforvaltningens adgang til at foretage kontrol hos dem.

Afsnittet indeholder:

Regel
Leverandører
Kunder
Pengeinstitutter mv.
Forsikringsselskaber
Betalingsoplysninger indhentet med Skatterådets tilladelse
Oplysningspligt vedrørende køb af ydelser over 8.000 kr.
Kontrol af varebeholdninger og regnskaber hos tredjemand
Påbud og daglige bøder (tvangsbøder)
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Er det ikke muligt at skaffe de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen hos virksomheden selv, er der hjemmel til at indhente oplysninger hos tredjemand. Se ML § 75.

En tredjemand kan være:

Leverandører og kunder. Se ML § 75, stk. 1 og 2.
Pengeinstitutter, vekselerer og advokater. Se ML § 75, stk. 3.
Forsikringsselskaber. Se ML § 75, stk. 4.
Udbydere af betalingstjenester - forudsætter Skatterådets tilladelse. Se ML § 75, stk. 5 og 6.

Skatteforvaltningen kan også gennemføre kontrol hos leverandører og kunder. Se ML § 75, stk. 7.

Leverandører

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal give Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder, hvis Skatteforvaltningen beder om det. Se ML § 75, stk. 1. Der er ikke krav om, at der skal være tale om navngivne virksomheder.

I SKM2023.243.BR havde Skattestyrelsen meddelt et påbud til et selskab om at sende nogle nærmere angivne oplysninger om leverancer af varer og ydelser til kunder, der havde handlet for over nærmere angivne beløbsgrænser ved brug af et medlemskort, som selskabet havde udstedt til kunderne som led i et kundefordelsprogram. Formålet med kontrollen var blandt andet at undersøge, om de pågældende kunder drev registreringspligtig virksomhed med videresalg af de varer, der var købt via medlemskortet. Retten fandt under hensyn til de beløbsgrænser, der var fastsat i påbuddet om udlevering af oplysninger efter ML § 75, stk. 1 og 9, at Skattestyrelsen havde en begrundet formodning om, at oplysningerne omfattede køb, der var foretaget med henblik på erhvervsmæssigt videresalg, og købene derfor gav anledning til momsregulering. Desuden fastslog retten, at det efter ML § 75, stk. 1, ikke er en betingelse for udstedelse af påbud om udlevering af oplysninger, at Skatteforvaltningen på forhånd er bekendt med navne eller andre oplysninger, der kan identificere en registreringspligtig virksomhed, eller at der foreligger en konkret formodning i en konkret sag.

Enhver leverandør er oplysningspligtig efter bestemmelsens ordlyd.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.

Bemærk

Begrebet registreringspligtige virksomheder omfatter også ikke-registrerede virksomheder, som burde være registreret.

Kunder

Hvis Skatteforvaltningen beder om det, skal erhvervsdrivende kunder give Skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden. Se ML § 75, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter alle erhvervsdrivende, og ikke kun de momspligtige virksomheder, fx vil en virksomhed, der er registreret efter lønsumsafgiftsloven være omfattet af bestemmelsen. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt over for momsregistrerede virksomheder.

Pengeinstitutter mv.

Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal give enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke navngivne virksomheder, hvis Skatteforvaltningen beder om det. Se ML § 75, stk. 3.

Oplysningspligten omfatter fx angivelser af bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og depoter.

Skatteforvaltningen kan efter bestemmelsen vedrørende en navngiven virksomhed kræve oplysninger fra et pengeinstitut om de underliggende transaktionsoplysninger, herunder specificering af beløb, samt oplysninger om hvem, der er indbetaler eller er modtager af et beløb på kontoen, såfremt pengeinstituttet ligger inde med de pågældende oplysninger. Med navngivne virksomheder forstås også ikke-registrerede virksomheder eller afgiftspligtige personer, som burde være registreret efter lovgivningen.

Skatteforvaltningen har ligeledes adgang til at få oplyst på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling har fundet sted, og herunder også om eventuelle fuldmagtsforhold vedrørende konto tilhørende en navngiven virksomhed.

Momslovens ML § 75, stk. 3, skal fortolkes på samme måde som SKL § 59 - se afsnit A.C.2.1.3.2.4.

Forsikringsselskaber

Hvis Skatteforvaltningen beder om det, skal forsikringsselskaber give oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter ML § 11, stk. 7, nr. 2 (ændret ved § 5, nr. 4, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021). Se ML § 75, stk. 4.

Til brug ved kontrolarbejdet giver bestemmelsen Skatteforvaltningen mulighed for at få oplysninger fra forsikringsselskaberne om lystfartøjer, som de har forsikret.

Bemærk

I modsætning til ML § 75, stk. 3, er stk. 4 ikke begrænset til navngivne personer eller virksomheder.

Betalingsoplysninger indhentet med Skatterådets tilladelse

Skatteforvaltningen har, hvis det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget, mulighed for - med Skatterådets tilladelse - at indhente oplysninger fra udbydere af betalingstjenester til brug for momskontrollen med fjernsalg og elektronisk leverede ydelser til forbrugere. Der er tale om oplysninger om betalinger, hvilket fx kan være bankoverførsler, mobile betalinger eller betalinger via internettet. Se ML § 75, stk. 5.

Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger om det samlede beløb, som en virksomhed har modtaget fra danske kunder. I denne sammenhæng er det ikke relevant for Skatteforvaltningen at kende identiteten på den enkelte forbruger eller hvilken betalingsmetode, der er anvendt, blot det kan konstateres, at salget er sket til en forbruger her i landet. Udlevering af oplysninger til Skatteforvaltningen skal ske i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven, således at kun oplysninger, som er nødvendige for Skatteforvaltningens kontrol udleveres. Oplysningerne skal derfor være anonymiseret for oplysninger, der vedrører køberen (den enkelte forbruger). Se ML § 75, stk. 6.

Skatteforvaltningen skal ved indhentning af kontroloplysninger indhente Skatterådets tilladelse, da udbydere af betalingstjenester skal generere oplysninger fra privatpersoners konti. Forelæggelsen for Skatterådet skal indeholde en beskrivelse af kontrollens formål, hvem den eller de oplysningspligtige er, og en begrundelse for, at oplysningerne er af væsentlig betydning for kontrol af momsgrundlaget.

I SKM2017.435.SKAT har det daværende SKAT anmodet Skatterådet om tilladelse til at indhente oplysninger til brug for kontrollen af udenlandske internetbutikker. Skatterådet fulgte indstillingen om, at en virksomhed efter momslovens § 75, stk. 5, skulle meddele SKAT oplysninger vedrørende betalinger, der er sket mellem danske forbrugere og udenlandske e-handelsvirksomheder.

I forlængelse af dette pålæg fulgte Skatterådet SKATs indstilling om at indhente yderligere oplysninger hos en bredere kreds af virksomheder, som er udbydere af betalingstjenester, vedrørende betalinger, som er sket mellem danske forbrugere og udenlandske e-handelsvirksomheder. Se SKM2017.650.SKAT.

Oplysningspligt vedrørende køb af ydelser over 8.000 kr.

Med henblik på at kunne kontrollere kravet om digital betaling, når der er leveret ydelser eller varer sammen med ydelser for beløb over 8.000 kr., er der i ML § 75, stk. 8, som ændret ved lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 4, bestemt, at enhver køber på Skatteforvaltningens anmodning skal meddele oplysninger om indkøbet og betalingen heraf, herunder kopi af faktura og dokumentation for betaling. Med enhver køber menes såvel erhvervsdrivende som private. Beløbsgrænsen var tidligere 10.000 kr., men blev med den nævnte lovændring ændret til 8.000 kr. pr. 1. januar 2019.

Henvendelse til private borgere vil kun ske i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan fremskaffes fra leverandøren.

Kontrol af varebeholdninger og regnskaber hos tredjemand

Hvis det skønnes nødvendigt, er Skatteforvaltningen til enhver tid mod legitimation, men uden retskendelse, berettiget til at foretage kontrol af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de leverandører og kunder, der er nævnt i ML § 75, stk. 1 og 2.

På samme måde er Skatteforvaltningen berettiget til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder. Se ML § 75, stk. 7.

Påbud og daglige bøder (tvangsbøder)

Efter ML § 75, stk. 9, kan Skatteforvaltningen give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter ML § 75, stk. 1-5. Skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bøder efter ML § 77 indtil påbuddet efterleves. Se afsnit A.C.2.3.4.

Betaling for meddelelse af oplysninger

Ingen af de oplysningspligtige tredjemænd er berettiget til at kræve betaling for at levere de ønskede oplysninger mv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2023.243.BR	Sagen angik en prøvelse af en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvorved styrelsen meddelte et påbud til et selskab om at sende nogle nærmere angivne oplysninger om leverancer af varer og ydelser til kunder, der havde handlet for over nærmere angivne beløbsgrænser ved brug af et medlemskort, som selskabet havde udstedt til kunderne som led i et kundefordelsprogram. Retten fandt, at der var hjemmel for påbuddet i momslovens § 75, stk. 1 og 9. Retten bemærkede, at det følger af loven og forarbejderne hertil, at myndighederne kan anmode om oplysninger med henblik på at kontrollere, om en virksomhed er registreringspligtig for moms. Retten fandt, at påbuddet var relevant, at det var begrænset til det væsentlige, og at det var proportionalt. Retten udtalte i den forbindelse, at der var en begrundet formodning for, at oplysningerne omfattede køb, der var foretaget med henblik på erhvervsmæssigt videresalg, og at købene derfor gav anledning til momsregulering. Retten afviste selskabets indsigelser om, at påbuddet var ugyldigt på grund af manglende hjemmel i skattekontrolloven og punktafgiftslovgivningen, at virksomheden ikke var rette pligtsubjekt for påbuddet, fordi virksomheden ikke havde solgt de omhandlede varer, at påbuddet omfattede oplysninger om kunder og forhold, der gik videre end nødvendigt, og at der ikke var hjemmel til at påbyde udlevering af oplysninger om leverancer til kunder, hvor der ikke var en konkret mistanke om afgiftsgundragelse foretaget af en konkret identificeret person.
Skatteforvaltningen
SKM2023.183.SKTST	Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling i sin helhed og meddelte således tilladelse til, at Skattestyrelsen indhenter oplysninger vedrørende kalenderårene 2021 og 2022 hos udbydere af betalingstjenester til brug for momskontrollen af udenlandske internetvirksomheder.
SKM2021.169.SKTST	Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling i sin helhed og meddelte således tilladelse til, at der indhentes oplysninger vedrørende kalenderårene 2019 og 2020 hos udbydere af betalingstjenester til brug for momskontrollen af udenlandske e-handelsvirksomheder.
SKM2019.259.SKTST	Fornyelse af pålæg om oplysningspligt hos udbydere af betalingstjenester til brug for momskontrol af udenlandske e-handelsvirksomheder. Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling i sin helhed og meddelte således tilladelse til at der indhentes oplysninger hos de pågældende udbydere.
SKM2017.650.SKAT	Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at der i forlængelse af SKM2017.435.SKAT indhentes yderligere oplysninger hos en bredere kreds af virksomheder, der udbyder betalingstjenester.
SKM2017.435.SKAT	Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at en virksomhed efter ML § 75, stk. 5, skulle meddele SKAT oplysninger vedrørende betalinger, der er sket mellem danske forbrugere og udenlandske e-handelsvirksomheder.