Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKM2016.16.HR

Landsretsdomme

SKM2022.589.ØLR

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af pengeoverførsler foretaget af et selskab, hvor appellanten var medanpartshaver og direktør. Selskabet havde indkomståret 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som i indkomstårene 2012-2014 løbende var overført til appellantens kontaktperson eller personer anvist af denne.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at pengeoverførslerne skete som udlån eller i selskabets interesse. Landsretten henviste til, at der ikke var udarbejdet skriftlig låneaftale eller anden dokumentation for, at pengeoverførslerne skete som udlån fra selskabet, og at selskabet hverken modtog afdrag, renter eller sikkerhedsstillelse.

Landsretten tiltrådte, at pengeoverførslerne var foretaget i appellantens personlige interesse, hvorefter appellantens forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået ham som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og den anden forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået appellanten som en skattepligtig gave fra medanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Endvidere tiltrådte landsretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten henviste til, at appellanten havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om de betydelige skattepligtige indtægter.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

►SKM2020.152.ØLR◄

►Sagen angik, om appellanten skulle beskattes i indkomståret 2008 som følge af, at han havde hævet 20 mio. kr. i et selskab, hvori han var direktør og sammen med sin hustru ultimativ ejer. Skattemyndighederne havde beskattet ægtefællerne af maskeret udbytte efter deres ejerandele på 83 pct. og 17 pct.

Landsretten tiltrådte, at ægteparret som følge af deres stilling i forhold til selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at hævningen af de 20 mio. kr. i realiteten udgjorde et tilbagebetalingspligtigt lån.

Landsretten tiltrådte videre, at ægteparret ikke havde løftet denne bevisbyrde. Herved henviste landsretten bl.a. til, at der var tale om en enkeltstående og ekstraordinær stor hævning set i forhold til selskabets samlede økonomi, og at dispositionen måtte anses som usædvanlig for selskabet. Landsretten fandt desuden, at ægteparret havde bevisbyrden for solvens på hævetidspunktet, og at denne bevisbyrde ikke var løftet. I den forbindelse henviste landsretten bl.a. til, at der ikke forelå perioderegnskaber og heller ikke et likviditetsbudget, samt at det ikke kunne lægges til grund, at der var frie midler i en størrelsesorden, så det var muligt at dække forpligtelserne, efterhånden som de forfaldt. En formueopgørelse fra ægteparrets revisor udgjorde heller ikke bevis for solvens.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af ministeriet.◄

SKM2008.619.ØLR

En anpartshaver skulle beskattes i forhold til sin ejerandel (50 pct.) af de indtægter, som den anden anpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet, som maskeret udlodning efter LL § 16 A. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Landsretten lagde navnlig vægt på, at As forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod B.

Byretsdomme

SKM2010.452.BR

Sagen drejede sig dels om, hvorvidt en hovedanpartshaver havde modtaget maskeret udlodning fra det selskab, hvori denne ifølge formelle registreringer ejede 50 pct. af anparterne. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som fordi myndighederne med rette havde forhøjet omsætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. LL § 16 A. Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen, og da sagsøgeren i henhold til formelle registreringer alene var ejer af 50 pct af anparterne i 2001, fandt retten ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.

Landsskatteretskendelser

►SKM2023.454.LSR◄

►Klagen vedrørte et bindende svar om, hvorvidt klageren i medfør af ligningslovens § 16 A som enekapital-ejer af det omhandlede selskab var skattepligtig af udlodninger, han havde givet afkald på til fordel for sine børnebørn. Klageren påtænkte at give en gave, hvorved børnebørnene blev tillagt en ret til at modtage alle udloddede udbytter frem til klagerens død eller et barnebarns død, hvis dette måtte indtræde først. Landsskatteretten bemærkede, at klageren som eneejer af C ApS ville være aktuel aktionær på tidspunktet for udlodning af udbytterne, og retten til udbyttet ville derfor som udgangspunkt tilkomme ham. Klageren gav ved den påtænkte disposition ikke et blankt afkald på det fremtidige udbytte fra C ApS. Dette skyldtes, at han ved gave overdrog retten til udbyttet til børnebørnene, og han disponerede herved over udbyttet. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke ved den påtænkte disposition kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat, og han måtte således anses for rette indkomstmodtager af udbyttet, uanset at han ved gave overdrog retten til udbyttet til børnebørnene. Det fandtes endvidere ikke godtgjort, at der forelå en klar, entydig administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke skulle beskattes hos en aktuel aktionær i en situation som den, der var blevet spurgt til. Det omhandlede udbytte ansås ikke at være undtaget fra beskatning efter LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3 og 4, hvorfor Landsskatteretten stadfæstede det bindende svar.◄

SKM2021.141.LSR

Sagen angik, om klageren for indkomstårene 2007-2010 var skattepligtig af nogle overførsler til klageren fra et selskab, hvori klageren ejede 42 %, mens de resterende 58 % var ejet af fire andre personer. SKAT havde ikke fundet det bevist, at overførslerne var refusion af rejseudgifter, som klageren havde afholdt på selskabets vegne, og beskattet klageren af samtlige overførsler som maskeret udbytte fra selskabet. Landsskatteretten tiltrådte SKATs bevisbedømmelse, men fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte skal beskattes forholdsmæssigt i forhold til ejerandele og nedsatte derfor udbyttebeskatningen til 42 % af overførslerne, mens de resterende 58 % af overførslerne blev anset som tilgået klageren som skattepligtig indkomst fra de øvrige aktionærer. Endvidere fandt Landsskatteretten, at SKAT havde varslet forhøjelsen for indkomståret 2007 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKM2006.164.LSR

En mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt skattemæssig virkning.

Landsskatteretten udtalte, at efter praksis anses en endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling. Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der udloddes fra selskabet.

SKM2003.282.LSR

Et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab ansås for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte men skulle indgå i opgørelsen af selskabets gevinst ved aktieafståelsen.

Skatterådet og Ligningsrådet

►Personanpartshaveren, der ejede Holdingselskabet, anmodede om Skatterådets tilladelse til, at Holdingselskabets indskud af samtlige anparter i H1 ApS, der var helejet af Holdingselskabet, til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, ikke skulle anses som en maskeret udlodning til Personanpartshaveren. Det var Skatterådets vurdering, at fonden måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af udkast til fondens vedtægter, at fonden alene kunne yde støtte til kulturelle, kunstneriske og sociale initiativer med tilknytning til Y3 og almennyttige formål inden for miljømæssig bæredygtighed, miljømæssig omstilling og miljømæssig udvikling med tilhørsforhold til Y3 til gavn for almenheden i og udenfor Y3. Det fremgik endvidere af udkast til fondens vedtægter, at stiftergruppen havde ret til i forening at udpege ét medlem til bestyrelsen og udpege op til to medlemmer af et rådgivende udvalg om fondens strategi samt fondens kulturelle og kunstneriske aktiviteter, men at der herudover ikke var tillagt stifterne særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen samt at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifterne. Skatterådet gav tilladelse til, at Holdingselskabets indskud af samtlige anparter i H1 ApS til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning til Personanpartshaveren.◄

►Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til, at et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af anparterne i et datterselskab til en påtænkt fond kunne ske uden at holdingselskabets hovedaktionær udbyttebeskattes.

Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen i den konkrete sag skete i hovedaktionærens ideelle interesse, og ikke i hans personlige eller økonomiske interesse. Der var henset til, at den påtænkte fond var almenvelgørende/almennyttig, og at der efter fondens vedtægter hverken var tillagt hovedaktionær i selskabet eller hans nærtstående særlige rettigheder i fonden, idet de hverken var tillagt ret til uddelinger ved fondens løbende drift eller ved fondens likvidation, ligesom de, såfremt de deltog i fondens bestyrelse, kun kunne modtage et årligt vederlag, der ikke oversteg, hvad der ansås for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Skatterådet gav derfor tilladelse til det ansøgte.◄

►Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til, at et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af en andel af anparterne i to datterselskaber til en påtænkt fond kunne ske uden, at holdingselskabets hovedaktionær blev udbyttebeskattet. Ansøger var fraflyttet Danmark. Ansøger var dog i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Der skulle derfor tages stilling til udbyttebeskatningen, selvom Ansøger hverken var fuld skattepligtig til Danmark eller skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skatterådet fandt, at den ansøgte tilladelse kunne gives, således at overdragelsen af kapitalandelene i datterselskaberne til den påtænkte fond kunne ske uden, at Ansøger blev udbyttebeskattet som maskeret udlodning.◄

►Spørger var en eneanpartshaver, der anmodede om tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 til at overdrage anparter i til en fond, uden at der skete udlodningsbeskatning af spørger. Skatterådet gav tilladelse, da det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i ansøgerens ideelle interesse, og ikke i spørgers personlige eller økonomiske interesse. Der var herved henset til, at den påtænkte fond måtte anses for at have et såvel almenvelgørende som almennyttigt formål, idet det fremgik af fondens vedtægter, pkt. 3, at fonden bl.a. skulle yde støtte til videnskabelige, kulturelle, miljømæssige og sociale formål, og at formålet kom en videre kreds til gode. Derudover var der henset til, at der ikke i fondens vedtægter var tillagt stifteren eller dennes familie særlige rettigheder. Endvidere var der ikke omstændigheder i sagen, der talte for, at den pågældende overdragelse af aktier til den påtænkte fond blev foretaget i spørgers personlige eller økonomiske interesse.◄

Sagen vedrørte hvorvidt en gældskonvertering mellem et moderselskab og dets 100 pct. ejede datterselskab udløste beskatning af de ultimative ejere. Skatterådet fandt, at i den konkrete sag indebar gældskonverteringen ikke, at der skete nogen form for udlodning til Spørgerne ligesom der ikke skete nogen formueforskydning mellem dem. På den baggrund fandt Skatterådet, at gældskonverteringen ikke udløste beskatning af de ultimative ejere.

Endvidere vedrørte sagen spørgsmålet hvorvidt en dansk fond med en nærmere beskrevet formålsbestemmelse var almenvelgørende/almennyttig. Skatterådet kunne bekræfte dette, og at et kapitalindskud i fonden bestående af kontanter, hvorved fondens grundkapital tilvejebringes, ikke udløste beskatning af de ultimative ejere af det overdragne selskab.

Sagen vedrørte en anmodning om tilladelse til, at spørgeren ikke skulle udbyttebeskattes, hvis aktierne i et selskab, der var ejet af spørgerens holdningselskab, blev apportindskudt i en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Skatterådet fandt, at der kunne gives tilladelse til skattefri overdragelse af aktier i det pågældende tilfælde, da der var tale om overdragelse til en almennyttig/almenvelgørende fond, og idet overdragelsen var foretaget i spørgerens ideelle interesse.

Boet efter A anmodede Skatterådet om tilladelse til, at en overdragelse af aktier i selskabet H2 A/S fra H1 ApS til "A Fonden under stiftelse" kunne ske uden udlodningsbeskatning af boet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, at "Der må derfor heller ikke være tale om en fond, der tilgodeser en bestemt familie." Stifterens efterkommere havde ved fremtidige besættelser af bestyrelsesposter mulighed for at besætte 1 plads i bestyrelsen, såfremt de ønskede det. Henset til § 28, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde om, at en ret til hverv som medlem af fondens bestyrelse ikke medførte, at der vil være tillagt fondens stifter eller nærtstående særlige rettigheder samt under hensyn til bemærkningerne til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 og ordlyden af  aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 8, gav Skatterådet boet efter A tilladelse til, at overdragelsen kunne ske, uden at der ville blive pålagt  udbyttebeskatning.

A anmodede om tilladelse til, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af kapitalejeren (A) i H1 Holding ApS, ved overdragelse af H1 Holding ApS’ aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond, H2 Fonden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i den ideelle interesse for kapitalejeren i H1 Holding ApS og ikke i kapitalejernes personlige eller økonomiske interesse.

Der var herved henset til, at den påtænkte fond måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af fondens vedtægter, at fondens overskud skulle sikre videreudviklingen af fondens datterselskaber samt uddeles som støtte til almennyttige sociale eller humanitære formål samt at det fremgik af vedtægterne, at der ikke var tillagt stifter eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen, at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifter eller gavegivere samt at provenuet i tilfælde af opløsning skulle fordeles til to specifikke almennyttige foreninger og at ingen del af fondens formue nogensinde kunne gå tilbage til stifteren eller andre personer.

Skattestyrelsen indstillede derfor, at der ikke skete udbyttebeskatning af kapitalejeren i H1 Holding ApS, A, ved overdragelse af H1 Holding ApS’ aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond ved navn H2 Fonden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Spørger ejede et holdingselskab, som ejede kapitalandele i et selskab. Skatterådet gav tilladelse til at alle kapitalandelene i holdingselskabet skattefrit kunne overdrages til en fond, der er under stiftelse.

Skatterådet gav afslag på anmodning om tilladelse til, at et holdingselskab kunne sine aktier i to datterselskaber til en påtænkt nystiftet fond, uden at der skete udbyttebeskatning af selskabets kapitalejer.

Den påtænkte fond var som følge af vedtægterne bl.a. forpligtet til at tilgodese en bestemt familie ved at sikre de økonomiske rammer for, at den nuværende kapitalejer i holdingselskabet og dennes datter kunne fortsætte deres ansættelse i virksomhederne og dermed oppebære økonomiske ydelser fra disse i form af arbejdsvederlag, så længe de havde behov og helbred til dette.

TfS 1999, 257 LR

Et udenlandsk selskab foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession jf. FUL § 15 b. Skattemyndighederne fandt ikke, at transaktionen havde karakter af en spaltning i fusionsskattelovens forstand. Skattemyndighederne fandt, at den vederlagsfri overdragelse af aktierne til aktionærerne, skulle sidestilles med udlodning af udbytte jf. LL § 16 A.

TfS 1991, 467 LR

Ligningsrådet udtalte, at vederlagsfri overdragelse af et selskabs egne aktier til aktionærerne i samme forhold som aktiekapitalbesiddelsen måtte sidestilles med en fondsaktieudvidelse uden skattemæssige konsekvenser. Hvis overdragelsen skete i et andet forhold end aktiekapitalbesiddelsen, kunne det ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte.