Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-294/21, Navitours Sàrl

I dommen konstateredes bl.a., at bådture for turister var personbefordring, selvom de startede og sluttede samme sted.

Byretten

SKM2022.305.BR

Sagen angik, om virksomheden ved opgørelsen af momstilsvaret for 2014-2016 kunne fradrage moms af brændstof, som var indkøbt til brug for virksomhedens aktivitet i form af erhvervsmæssig sejlads af lystfiskere til og fra Y1-Rev vest for Y2-By.

Landsskatteretten fandt i modsætning til SKAT, at den pågældende aktivitet ikke udgjorde momsfritaget personbefordring efter ML § 13, stk. 1, nr. 15, 1. pkt., men var momspligtig efter ML § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorfor virksomheden havde fradragsret for momsen efter ML § 37, stk. 1.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene med påstand om, at virksomheden skulle anerkende, at virksomheden ikke havde ret til tilbagebetaling af momsen af brændstoffet. Virksomheden tog bekræftende til genmæle i sagen. Retten afsagde herefter dom efter Skatteministeriets påstand. Landsskatterettens afgørelse blev dermed ændret for domstolene. Momsfritagelse.

Landsskatteretten

SKM2023.153.LSR

Klageren havde i 2015 erhvervet indtægter med i alt 168.848 kr. gennem befordring af passagerer i klagerens eget køretøj. SKAT havde pålagt klageren at betale 8.442 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt og 3.547 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser.

Landsskatteretten fandt, at klageren i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der var herved henset til, at klagerens indtægter ved befordring af passagerer i klagerens eget køretøj formidlet gennem et nederlandsk selskabs app efter rettens opfattelse skete med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Der var videre henset til, at klageren ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Klagerens henvisning til en skatterådsafgørelse den 25. januar 2022 for et Wolt-bud kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten henså til, at de faktiske forhold og kontrakter mellem Wolt og Wolt-bude ikke er de samme som i sagen for Landsskatteretten. Der var på det foreliggende grundlag blandt andet forskel i den økonomiske risiko, instruktionsbeføjelser og omfanget af tilsyn med arbejdet.

Det nederlandske selskab stillede i den omhandlede periode som nævnt en formidlingstjeneste til rådighed for klageren via en app. Selskabet leverede dermed efter Landsskatterettens opfattelse en formidlingsydelse til klageren, idet tjenesten formidlede en kontakt mellem klageren og passagererne. Landsskatteretten fandt, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, idet klagerens befordring af passagerer foregik i Danmark. Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at klageren skulle afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til klageren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast forretningssted i Danmark.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens kørsel var en personbefordringsydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Det betød, at der ikke skulle opkræves og betales dansk moms af klagerens transport af passagerer via tjenesten, ligesom der ikke kunne opnås fradrag for momsbelagte udgifter, som var afholdt for at kunne levere transporten. Klagerens resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 86.112 kr., hvorfor indehaveren var lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.

SKM2022.144.LSR

Sagen angik, hvorvidt et selskabs levering af guidede ture med Segways var momsfritaget personbefordring efter ML § 13, stk. 1, nr. 15.

Landsskatteretten fandt, at selskabets levering af guidede ture med Segways var momspligtig, jf. ML § 4, stk. 1, idet transporten af deltageren på en Segway ikke for en gennemsnitlig deltager udgjorde et mål i sig selv, men var et middel til at udnytte ydelsen på bedst mulige betingelser, hvorfor denne måtte anses for en sekundær ydelse set i forhold til den guidede tur rundt.

Da en sekundær ydelse momsmæssigt behandles som hovedydelsen, jf. EU-Domstolens dom i sag C-349/96 (Card Protection Plan Ltd), præmis 30, var der som følge heraf ikke grundlag for at kvalificere transaktionen som personbefordring i henhold til  ML § 13, stk. 1, nr. 15. Landsskatteretten bemærkede, at det af virksomheden anførte vedrørende konkurrencelighed og neutralitet ikke kunne føre til et andet resultat, idet der ikke var tale om sammenlignelige ydelser.

SKM2020.233.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskabs levering af ydelser til en lufthavn i henhold til en rammeaftale bestod af flere elementer i form af personbefordring og assistanceydelser. Rammeaftalen havde til formål at opfylde lufthavnens forpligtelser i henhold til forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006, om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly. Selskabet skulle ledsage passagerer, der havde behov herfor, inden for lufthavnsområdet og assistere ved toiletbesøg, håndtere hjælpemidler og udlåne kørestole mv.

Landsskatteretten fandt, at ydelserne måtte sidestilles, da de alle var nødvendige for levering af den samlede ydelse i form af assistance gennem lufthavnen. Endvidere at en del af den hjælp, der ydedes for at ledsage personer fra A til B i lufthavnen, ikke at kunne karakteriseres som egentlig personbefordring, men snarere som en personlig assistanceydelse.

Da momsfritagelser skulle fortolkes strengt, og da selskabets leverance momsmæssigt skulle bedømmes i sin helhed, fandt Landsskatteretten herefter, at leverancen ikke var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 15, om personbefordring. Selskabets levering af de omhandlede ydelser skulle anses for at være momspligtige personlige assistanceydelser, jf. ML § 4, stk. 1.

SKM2017.54.LSR

Landsskatteretten fandt, at virksomhed med ydelse af en flyvetur i et luftskib, der var fastspændt til jorden med et kabel, måtte anses for at være en momspligtig forlystelsesaktivitet og ikke momsfri personbefordring. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at der på grund af fastspændingen ikke var tale om transport fra et sted til et andet.

SKM2009.456.LSR

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar, hvor det var afgjort, at persontransport med en lokal togbane beliggende ved en turistattraktion var omfattet af momsfritagelsen for persontransport.

SKM2021.275.SR

Spørger driver virksomhed med udlejning af helikoptere og tilhørende ydelser. Som led heri foretager Spørger udlejning til et luftfartsselskab, der anvender helikopterne mv. til at befordre personer fra fastlandet til boreplatforme.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers tilrådighedsstillelse af ydelserne kan anses som momsfritaget personbefordring.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at ydelserne er omfattet af den særlige momsfritagelse med fradragsret af udlejning af luftfartøjer til luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik.

SKM2018.493.SR

Spørger er et kørselskontor, der er oprettet i henhold til den nye taxilov, som trådte i kraft den 1. januar 2018. Efter loven må taxikørsel kun sælges af et kørselskontor, mens selve kørslen udføres af selvstændige vognmænd, der har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring.

Skatterådet bekræfter, at de ydelser (taxikørsel), kørselskontoret leverer til kunderne, er momsfri personbefordring, jf. ML 13, stk. 1, nr. 15.

Skatterådet bekræfter endvidere, at når vognmænd med tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i biler, udfører personbefordringen for et kørselskontor, er vognmændenes ydelser også omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 15.

SKM2018.232.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers levering af akutbilstjenesten og paramedicinerbilstjenesten var momsfritagne sundhedsydelser efter ML § 13, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at Spørgers levering af en akutlægebilstjeneste var en momsfritaget sundhedsydelse, da hovedformålet med levering af akutlægebilen var momsfritaget personbefordring af regionens læge.

SKM2017.83.SR

Skatterådet bekræfter, at studenterkørsel i veteranbiler/lastbiler kan anses for momsfri personbefordring. Den personbefordring, der finder sted i veteranbiler/lastbiler kan ikke anses for momspligtig "passagerkørsel med bus" i momslovens forstand, uanset at køretøjet er indrettet til befordring af mere end 9 personer, inkl. føreren.

SKM2015.34.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers tilrådighedsstillelse af akutlægebil med fører under de nærmere anførte omstændighederne var omfattet af momspligten. Under hensyn til det aftalte mellem parterne måtte ydelsen i stedet anses for momsfritaget personbefordring.

Rådet kunne heller ikke bekræfte, at hvis ydelsen faktureres i 3 selvstændige dele, så bliver disse hver især momspligtige.

SKM2013.605.SR

 Skatterådet bekræfter, at en virksomheds levering af flytransport til faldskærmsklubber er momsfrit, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 15.

SKM2012.622.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers levering af erstatningskørsel vedrørende skolerejser til en selvstændig offentlig virksomhed, som driver jernbanevirksomhed, er momsfritaget i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 15.

SKM2012.512.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers erhvervsmæssige persontransport af personer i køretøjer, som kunderne råder over, ikke er momspligtig.

Spørgers virksomhed tilbyder at fragte personer og deres køretøjer hjem, dvs. at spørger stiller chauffør til rådighed med taxikørekort, til at fragte kunden og hans bil hjem, fx i situationer, hvor kunden har drukket for meget til at kunne køre bil.

SKM2012.324.SR

SKM2011.609.SR