Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Betydningen af reglerne om opgørelse af virksomhedens indkomst
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Selvom den selvstændige har valgt at benytte virksomhedsordningen, skal virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Se VSL § 6, stk. 1.

Undtagelse

Der er i virksomhedsskatteloven fastsat særlige regler om:

Når den selvstændige har valgt at bruge virksomhedsordningen, skal virksomhedens renter periodiseres. Renteperiodisering er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.8.2.

Leasingbiler skal anses for solgt, når bilerne bliver overført fra virksomheden til privatøkonomien. Det betyder, at fortjeneste bliver beskattet og tab kan trækkes fra på den leasede bil. Reglen er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.2.9.7.

Udover disse to bestemmelser gælder der ingen særlige regler for indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven.

Betydningen af reglerne om opgørelse af virksomhedens indkomst

Den selvstændige skal opgøre indkomsten for virksomheden som sædvanligt. I opgørelsen indgår alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter og kursgevinster og -tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med afståelse skal også med i indkomstopgørelsen.

Genvundne afskrivninger ved afståelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den selvstændige fortsætter med at bruge virksomhedsordningen til udløbet af indkomståret. Se AL § 9, stk. 4, og AL § 21.

Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst skal der tages hensyn til, at

  • bidrag til arbejdsgiversammenslutninger ikke kan trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Se LL § 13. Hvis virksomheden har betalt udgiften, er der tale om en privat hævning i virksomheden. Beløbet skal anses for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen. Den selvstændige kan trække beløbet fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også SKM2005.300.LSR.
  • hvis en blandet benyttet bil indgår i virksomheden, skal den behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsudgifter kan trækkes fra med det fulde beløb ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat. Blandet benyttede biler, er behandlet nærmere i afsnit C.C.5.2.2.9.
  • virksomheden kan refundere erhvervsmæssige omkostninger, som den selvstændige har betalt for virksomheden. Refusionerne kan trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.
  • værdien af privat brug af virksomhedens aktiver og ikke bogførte varer til privat brug, skal lægges til virksomhedens indkomst. Et tilsvarende beløb skal anses for overført til den selvstændige.
  • værdien af sikkerhedsstillelser omfattet af VSL § 4 b skal ikke lægges til virksomhedens indkomst, men beløbet anses for overført til den selvstændige.
  • hvis den selvstændige har modtaget tilskud i egenskab af selvstændigt erhvervsdrivende, skal tilskuddet indgå i virksomheden. Det er uden betydning, om tilskuddet er skattepligtigt eller ej. Det er dog kun skattepligtige tilskud, der skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Tilskud, som er omfattet af AL § 44 indgår i virksomheden, når det er modtaget, uafhængigt af, hvornår det skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst.
  • syge- og barselsdagpenge, iværksætterydelse, uddannelses- og forældreorlovsydelse til selvstændigt erhvervsdrivende ikke indgår i virksomheden. Se afsnit C.C.8.3 og SKM2003.416.ØLR. Se også SKM2015.262.HR vedrørende sygedagpenge.
  • når indehaveren af en virksomhed under virksomhedsordningen får vederlag, som der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af, skal det fulde vederlag medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Den tilbageholdte A-skat og AM-bidrag skal anses for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen.
  • livsvarige ydelser på finansloven ikke indgår i virksomheden. Se SKM2002.168.LSR.
  • udenlandsk indkomst ved selvstændig virksomhed skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens indkomst på samme måde som dansk virksomhedsindkomst.
  • udgifter til løbende ydelser efter LL § 12, der har karakter af driftsomkostninger, fragår ved opgørelsen af virksomhedens indkomst, når den selvstændige bruger virksomhedsordningen. Tilsvarende skal løbende ydelser, der modtages, indgå som indtægter i virksomheden.
  • fortjeneste ved salg af en ejendom, der indgår i virksomhedsordningen, skal medregnes til virksomhedens overskud. Det er uden betydning, om fortjenesten er omfattet af EBL og er kapitalindkomst efter PSL. Fortjenesten kan spares op på samme måde som anden indkomst i virksomhedsordningen.
  • fortjeneste på fast ejendom, der indgår i virksomhedsordningen, og som opnås ved ekspropriation eller salg på ekspropriationslignende vilkår, og som er skattefri efter EBL § 11, medregnes ikke i virksomhedens indkomst. Erstatningen/salgssummen vil dog indgå i virksomhedsordningen og vil blive behandlet efter virksomhedsskattelovens regler. Se også afsnit C.H.2.1.18 om ekspropriationserstatninger mv.
  • fortjeneste ved salg af en fast ejendom, der indgår i virksomhedsordningen, og som er skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, medregnes ikke i virksomhedens indkomst. Det kan f.eks. være en ejerlejlighed, som ejeren er fraflyttet, og som efterfølgende er udlejet på helårsbasis. Salgssummen vil dog indgå i virksomhedsordningen og vil blive behandlet efter virksomhedsskattelovens regler. Det samme gælder for andre skattefrie fortjenester og indtægter. Se også SKM2022.245.SR om erstatning vedrørende minkvirksomhed, hvoraf en del var skattefri.
  • vederlag for at påtage sig en konkurrenceklausul indgår i virksomhedens skattepligtige indkomst, når klausulen medfører begrænsninger i at drive en personlig virksomhed. Derfor kan vederlaget indgå i virksomhedsordningen. Se SKM2009.773.ØLR.

Modregning af gevinst og tab på finansielle kontrakter i og uden for virksomhedsordningen

KGL § 32 indeholder regler, der begrænser adgangen til tabsfradrag på finansielle kontrakter for fysiske personer. Disse tab kan kun modregnes i gevinster på andre kontrakter. Det afgøres ud fra en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning. Kontrakter, der er indgået for at afdække erhvervsmæssig risiko eller i øvrigt knytter sig til virksomhedens drift, anses for erhvervsmæssige, jf. KGL § 32, stk. 1. Eventuelle tab på sådanne kontrakter kan modregnes i virksomhedens indkomst.

Tab på finansielle kontrakter, der ikke knytter sig til virksomhedens drift, jf. KGL § 32, stk. 1, omfattes efter Skatteministeriets opfattelse af kursgevinstlovens almindelige regler om modregning af gevinst og tab på finansielle kontrakter, uanset om den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller ikke. Det anses således ikke for indskud/hævning, at tab og gevinster på finansielle kontrakter uden for virksomhedsordningen modregnes i gevinster og tab på finansielle kontrakter i virksomhedsordningen.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.2.4 om erhvervsmæssige aktiver.

Fradrag for tab på aktier i udbytter og nettogevinster fra investeringsselskaber

ABL § 13 A indeholder regler om fradrag for tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Disse tab kan blandt andet fradrages i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af ABL § 19 B.

Aktier og investeringsbeviser der er omfattet af ABL § 19 B kan indgå i virksomhedsordningen.

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages efter reglerne i ABL § 13 A, uanset om den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller ikke. Det anses ikke for indskud/hævning, at tab på aktier uden for virksomhedsordningen modregnes i gevinster på investeringsbeviser i virksomhedsordningen.

Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. VSL § 6, stk. 1. I opgørelsen indgår alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter og kursgevinster og -tab m.v. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette indebærer, at tab på aktier uden for virksomhedsordningen, så vidt det er muligt, skal anses for fradraget i gevinster uden for virksomhedsordningen. Herved vil virksomhedens indkomst i størst muligt omfang blive opgjort på baggrund af virksomhedens indtægter og udgifter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2015.262.HR Sygedagpenge anses ikke for erhvervsindkomst. Stadfæster SKM2014.587.ØLR

Landsretsdomme

SKM2009.773.ØLR

Vederlag for at påtage sig en konkurrenceklausul indgik i virksomhedens skattepligtige indkomst, når klausulen medførte begrænsninger i udøvelsen af en personlig virksomhed. Vederlaget kunne derfor indgå i virksomhedsordningen.

 

SKM2003.416.ØLR

Syge- og barselsdagpenge, iværksætterydelse og uddannelses- og forældreorlovsydelse, der udbetaltes til den selvstændigt erhvervsdrivende, skulle ikke indgå i virksomhedsordningen.

Se også SKM2010.451.ØLR om erhvervsudygtighedsforsikring.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.409.LSR

Udgifter til administration af virksomhedens formue kunne trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

 

SKM2005.300.LSR

Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger omfattet af LL § 13 kunne ikke trækkes fra i virksomhedens indkomst. Udgiften skulle trækkes fra i den skattepligtige indkomst, som ligningsmæssigt fradrag.

 

SKM2002.168.LSR

Livsvarige ydelser på finansloven kunne ikke indgå i virksomhedsordningen, ansås ikke for at vedrøre virksomheden.

 

Skatterådet

SKM2022.245.SR

Spørger havde drevet minkfarm og havde søgt om erstatning i forbindelse med aflivning af minkbesætningen som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Spørger forventede, at en del af erstatningen ville være skattefri.

Spørger ønskede at overføre et beløb, svarende til den skattefrie erstatning, fra virksomheden til privatøkonomien.

Det var Skatterådets opfattelse, at minkerstatningen vedrørte virksomheden, og at den derfor skulle indgå i virksomhedsordningen og derfor skulle behandles efter virksomhedsskattelovens regler. Dette gjaldt, uanset om erstatningen var skattepligtig eller ej. Når midler, der indgår i virksomhedsordningen, overføres til privat, udgør det en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørger kunne overføre en eventuel skattefri del af minkerstatningen til sin private konto, uden at det udgjorde en hævning i hæverækkefølgen.