Indhold

Dette afsnit indeholder en oversigt over, hvilke værktøjer en pantefoged kan bruge i forbindelse med tvangsinddrivelsen af en fordring. I forbindelse med det daglige inddrivelsesarbejde bruger en pantefoged både retlige og administrative inddrivelsesinstrumenter.

Afsnittet indeholder:

Retlige inddrivelsesinstrumenter
Administrative inddrivelsesinstrumenter

Retlige inddrivelsesinstrumenter

I denne sammenhæng forstås retlige instrumenter som instrumenter, der er reguleret i retsplejeloven.

Instrumenterne er anført i alfabetisk orden. En nærmere beskrivelse af det enkelte instrument findes i det anførte afsnit.

Retlige instrumenter	Kort beskrivelse	Hvor finder jeg mere?
Arrest	Arrestforretninger kan kun foretages af den judicielle foged. Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg for kravet. Arrest kan kun foretages hvis det bliver sandsynliggjort, at der er et krav, det må antages, at muligheden for senere at få dækning for kravet bliver væsentligt forringet, hvis ikke der foretages arrest og der stilles sikkerhed.	A.D.14
Beslaglæggelse	Beslaglæggelse kan foretages af politiet. Politiet kan beslaglægge aktiver, fx et større kontantbeløb til dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen. Pantefogeden kan foretage udlæg i det beslaglagte beløb, så et eventuelt overskydende beløb kan gå til dækning af en restance.	A.D.16.1
Foreløbig beslaglæggelse Toldloven §§ 83 og 84	Skatteforvaltningen har en særlig hjemmel til at beslaglægge varer under smugleri og køretøjer, der bliver brugt i forbindelse med indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer.	A.D.16.2
Udlæg	Udlæg er et retspant eller en ret til ejendom. Foretager fogeden udlæg i et aktiv, betyder det, at aktivet står som sikkerhed for gælden. Udlæg sker til forauktionering. Det betyder, at kreditor opnår en ret til at sætte det udlagte på tvangsauktion, så kreditor kan få sine penge. Der kan ikke foretages udlæg i små pengebeløb, sædvanligt indbo eller i andre aktiver af beskeden værdi, som er nødvendig for opretholdelse af et beskedent hjem. Aktiver med en værdi på højst 3.000 kr. og som er nødvendige for skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse, kan der heller ikke foretages udlæg i.	G.A.3.2.2.1
Subsidiært udlæg hos ægtefællen og børn	Udlæg kan i nogle tilfælde foretages i en ægtefælles aktiver, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos skyldner eller hvis insolvens kan konstateres på anden vis end ved forgæves udlæg Betingelserne herfor er, at samlivet skal bestå mellem ægtefællerne på det tidspunkt, hvor det subsidiære udlæg foretages. Den subsidiære hæftelse indtræder for personskattekrav, der er pålignet fra og med det år, hvori ægteskabet er indgået.	G.A.3.1.5

Administrative inddrivelsesinstrumenter

Ved administrative instrumenter forstås andre instrumenter end dem, der er fastsat i retsplejeloven.

Instrumenterne er anført i alfabetisk orden. En nærmere beskrivelse af det enkelte instrument findes i det anførte afsnit.

Administrative instrumenter	Kort beskrivelse	Hvor finder jeg mere
Afdragsordninger	Alle krav som inddrives hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan underlægges en afdragsordning. Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler og betingelser, når restanceinddrivelsesmyndigheden indgår afdragsordninger med henholdsvis personer og med en virksomhed.	G.A.3.1.1
Lønindeholdelse	Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Ved lønindeholdelse forstås, at der indeholdes en del af skyldnerens A-indkomst til dækning af den gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.	G.A.3.1.2
Modregning/ indtrædelse	Modregning er som udgangspunkt ikke lovreguleret, men på Skatteministeriets område findes enkelte specielle lovbestemmelser om modregning. Modregning har karakter af betaling. Det kan fx være, når skyldneren betaler sin egen gæld med et tilgodehavende mod kreditor. Udgangspunktet er, at ingen offentlig myndighed udbetaler beløb til en virksomhed eller person, når samme virksomhed eller person er i restance over for en anden offentlig myndighed. Skatteforvaltningens modregninger sker derfor på baggrund af registreringer i Det Centrale Fordringsregister (CFR).	G.A.3.1.4
Transport	Ved transporten indtræder transporthaveren i transportgiverens ret til at få fordringen udbetalt. Transportforholdet er udelukkende af frivillig karakter og har på ingen måde karakter af tvangsfuldbyrdelse. Som udgangspunkt er det muligt at overdrage næsten alle fordringer ved en transport. Der er dog krav, der ikke kan overdrages, altså krav, hvori der ikke kan gives transport, fx underholdsbidrag og børne- og ungeydelse. Skatteforvaltningen kan notere transporter om krav på udbetaling af negativ moms, overskydende skat og AM-bidrag mv., når afgiftsperioden eller indkomståret er udløbet.