Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden opgør nettoindkomsten, når der foretages en betalingsevnevurdering.

Afsnittet indeholder:

Regelgrundlag
Nettoindkomsten
Indtægter der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
Indtægter der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Reglerne om opgørelsen af nettoindkomsten i betalingsevnevurderingen fremgår af § 19 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbekendtgørelsen).

Nettoindkomsten

Ved opgørelsen af skyldners nettoindkomst medregnes som udgangspunkt alle indtægter med fradrag af:

Skat, AM-bidrag og ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning
Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren
Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport (reguleres årligt - ►870 kr. i 2024◄) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj
Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening
Bidrag til efterlønsordning
Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4 og► SKM2023.534 GÆLDST◄.

Se dog afsnit "Indtægter der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten" nedenfor.

Særligt vedrørende transportomkostninger

►Ved opgørelse af skyldners nettoindkomst kan der alene fradrages rimelige omkostninger til transport, der vedrører erhvervelsen af indkomsten. Omkostninger til offentlig transport kan fradrages med det beløb, der overstiger satsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3 (870 kr. for 2024). Hvis der er særlige omstændigheder, omkostninger til forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

Dette indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter et konkret skøn kan lade omkostninger til transport indgå med et mindre beløb, hvis de af skyldner oplyste omkostninger ikke kan anses som rimelige. Det indebærer ligeledes, at omkostninger til forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kun kan fradrages, hvis der er særlige omstændigheder, og beløbet er rimeligt.◄

Landsskatteretten nåede i en afgørelse til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selvom klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

Udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler,
klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje, og
skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden.

Se SKM2009.339.LSR.

Satsregulering

Beløbet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, om rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, reguleres hvert år pr. 1. januar. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45.

For år ►2024◄ er satserne offentliggjort i► SKM2023.534.GÆLDST◄.

Særligt vedr. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening

Landsskatteretten har i en afgørelse udtalt, at udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan anses for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed kan derfor ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.

Se SKM2012.254.LSR.

Indtægter der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Det samme gælder skyldners samlevende. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Værdi af fri bil og multimediebeskatning indgår derfor også som en del af skyldners nettoindkomst, da disse indgår i skyldners A-indkomst. Se SKM2011.470.LSR. Dette antages ligeledes at måtte gælde lignende vederlag, der indgår i skyldners A-indkomst.

Som indtægt medregnes også følgende:

Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3.

Der er således ikke i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen grundlag for at undtage eksempelvis ratepension fra lønindeholdelse. Der kan derfor foretages lønindeholdelse i ratepensioner. Se SKM2008.76.LSR.

Indtægter der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

Følgende indtægter medregnes ikke:

Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv. der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade
Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter der vedrører husstandens børn
Boligstøtte og andre boligydelser.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Ad 1.

En ikke-økonomisk skade er f.eks. svie og smerte, tort og varigt mén. Hvorimod dækning af udgifter til genoptræning, psykologhjælp eller løbende hjælp til husleje er til dækning af en økonomisk skade. Hvis der modtages en godtgørelse, forsikringssum mv. er det således væsentligt, hvad den er givet for. Se SKM2007.617.LSR.

Ad 2 og 3.

Indtægterne skal dog fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af udgifterne, da det er nettoudgifterne, der skal anvendes ved beregningen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og § 21.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til, hvilke indtægter der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten, og hvilke der ikke skal.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2012.254.LSR	Udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed blev ikke anset for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Udgiften kunne derfor ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.
SKM2011.470.LSR	Landsskatteretten udtalte, at det var med rette, at værdi af fri bil og multimediebeskatning var indregnet i opgørelsen af skyldners nettoindkomst, da disse indgår i A-indkomsten.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at alle former for vederlag der hører under A-indkomst, og som ikke specifikt er undtaget, kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.
SKM2009.339.LSR	Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne godkendtes der ikke fradrag for udgifter til bil, der blev benyttet til transport til og fra klagerens arbejdsplads. Efter en samlet vurdering ansås biludgifterne ikke for rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at biludgifter kun kan fradrages, når der foreligger særlige omstændigheder, og når biludgifterne er rimelige. Det bemærkes, at det er Gældsstyrelsens opfattelse, at gældende regler for lønindeholdelse ikke indeholder hjemmel til at fastsætte en frist til at skyldner kan indrette sig efter afgørelsen.
SKM2008.76.LSR	Landsskatteretten har lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (nu § 19, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende: 1. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade. 2. Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn. 3. Boligstøtte og andre boligydelser.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af skyldner kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.
SKM2007.617.LSR	Landsskatteretten har udtalt, at indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at eventuelle invaliditetsbeløb kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen, hvis disse er ydet som kompensation for en økonomisk skade, herunder at dække ekstra udgifter til medicin og behandlinger.
Skatteforvaltningen
►SKM2023.534.GÆLDST◄	Under henvisning til § 45 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen reguleres beløbssatserne hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Denne meddelelse fastsætter beløbssatserne for ►2024.◄