Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om virksomheds- og fordringspant.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlaget
• Flydende pant
• Udskillelse som led i regelmæssig drift
• Underpantsætning ved skadesløsbrev eller ejerpantebrev
• Beskyttelse af udlæg ved virksomhedspant
• Brudte prioriteter
• Virksomhedspant og fordringspant kan ikke være tinglyst samtidigt
• Konkurs og anden insolvensbehandling
• Negativerklæringer.

Regelgrundlaget

I 2006 blev der indført regler om virksomhedspant og fordringspant. Se lov nr. 560 af 24. juni 2005, lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant). Loven er baseret på lovforslag L 162 2004-2005, 2. samling, der blev fremsat den 27. april 2005. Loven trådte i kraft den 1. januar 2006. Se bekendtgørelse nr. 1053 af 4. november 2005.

Baggrunden for lovforslaget er bl.a.:

• Et notat om virksomhedspant, som blev afgivet af Konkursrådet den 7. april 2003
• Betænkning nr. 1459/2005 om virksomhedspant, som blev afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005.

Der er senere blevet foretaget en række ændringer ved lov nr. 519 af 28. maj 2013, som bl.a. indførte muligheden for virksomhedspant ved brug af ejerpantebreve. Bestemmelserne om virksomhedspant findes i tinglysningslovens § 47c, mens fordringspant er beskrevet i tinglysningslovens § 47d. Se lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. august 2014.

Flydende pant

Et virksomhedspant er en form for "flydende pant". Det betyder, at pantet omfatter virksomhedens til enhver tid ejede aktiver inden for disse grupper:

• Simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser
• Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer
• De i tinglysningsloven § 42 c nævnte køretøjer (motorkøretøjer, påhængs-, sættevogne samt campingvogne), som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register
• driftsinventar og driftsmateriel
• Drivmidler og andre hjælpestoffer
• Besætning
• Goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) og
• De i tinglysningslovens § 42 c nævnte køretøjer, som er eller har været registreret i Køretøjsregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register, hvis pantsætteren driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer.

Der kan ske udskillelse af aktiver i forbindelse med normal drift. Det betyder, at produkter/aktiver må tages ud af virksomheden, hvis det er nødvendigt fx ved salg og almindeligt vedligehold. Samtidig bliver der løbende indsat nye maskiner, halvfabrikata til varer osv.

Reglerne er indført med det formål at lette erhvervslivets adgang til at opnå lån, da der med virksomhedspant og fordringspant vil kunne tilbydes långiveren en sikkerhed, der ikke tidligere har været mulighed for.

Reglerne om virksomhedspant og fordringspant indebærer derfor til dels et brud med det hidtil gældende forbud mod at give pant i alt, hvad man ejer og fremtidigt kommer til at eje (generalpant). Reglerne indebærer også et brud med forbuddet mod pant i samling af ensartede ting (tingsindbegreb), fx alt inventar i en forretning, da virksomhedspant og fordringspant som nævnt er et såkaldt flydende pant, dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte pantsatte kategorier. Se tinglysningsloven §§ 47 a og 47 b, stk. 1.

Pantet fastlåses først i det øjeblik, panthaveren vælger at tiltræde pantet efter reglerne i retsplejelovens §§ 538 og 538 a.

Udskillelse som led i regelmæssig drift

Som ovenfor anført, kan der ske udskillelse af de pantsatte aktiver, hvis det sker i forbindelse med normal drift. Panthaver sikrer sig dermed i flere aktiver frem for kun at have sikkerhed i en bestemt og eventuel særlig kostbar genstand. Denne genstand er alene omfattet af virksomhedspantet i de tilfælde, hvor reglerne om virksomhedspant er opfyldt.

Hvorvidt der er tale om udskillelse ved regelmæssig drift, skal ses ud fra den foretagne disposition, og hvorvidt det sker til fordel for virksomheden. Dispositionen medfører desuden ofte, at der købes nye aktiver eller produkter, som i stedet kan indgå i virksomheden, eksempelvis hvis en virksomhed i takt med salg af færdigvarer indkøber råvarer mv. med henblik på virksomhedens fortsatte produktion eller lignende.

Kravet om, at udskillelse af panteretten kun kan ske som led i regelmæssig drift, er ikke til hinder for, at virksomheden omlægger produktionen fra den ene sæsonbetingede vare til den anden eller på lignende måde løbende udskifter sit varesortiment.

En virksomhed kan ikke tømme lageret helt eller med vilje handle til ulempe for virksomheden. Sådanne handlinger kan medføre, at pantsætter/virksomheden ifalder et erstatningsansvar over for panthaveren.

Afgørelsen af, om udskillelsen kan medføre et erstatningsansvar, vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte virksomhed og af de enkelte aktivers karakter. Herunder om det er omsætningsaktiver (som fx varerne på lageret), der er bestemt for videresalg, eller anlægsaktiver (maskiner eller køretøjer), der er tiltænkt en mere varig tilknytning til virksomheden.

Underpantsætning ved skadesløsbrev eller ejerpantebrev

Pantsætning af de aktiver, der kan pantsættes efter reglerne i tinglysningsloven om virksomhedspant, sker ved, at pantsætningen tinglyses i personbogen for at være beskyttet mod retsforfølgende kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Det er dog en betingelse, at de selv har tinglyst deres ret.

Pantsætningen kan ske ved anvendelse af et skadesløsbrev (et pantebrev uden fast beløb eller løbetid) eller et ejerpantebrev (en ramme for belåning).

Virksomhedspant kan underpantsættes ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev, se tinglysningslovens § 47c, stk. 1.

Fordringspant kan alene pantsættes ved anvendelse af skadesløsbrev, se tinglysningslovens § 47 d, stk. 1

Bekendtgørelse nr. 213 af 15. november 2011, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 11. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen, indeholder i bilagene 4 og 5 formularer til disse pantebreve.

Skadesløsbrev eller ejerpantebrev til virksomhedspant

I skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet er der otte forskellige kategorier af aktiver. Se G.A.3.2.2.1.3.11.2 Hvad er virksomhedspant? Der sættes kryds ud for de kategorier, der skal være omfattet af pantsætningen. Ønskes der senere tilført yderligere kategorier, skal der sættes kryds ud for disse nye kategorier. Derefter skal det ændrede skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ny tinglyses i personbogen for at give pantsætningen af de nye aktiver retsbeskyttelse.

Skadesløsbrev til fordringspant

Fordringspant er en mindre omfattende ordning i forhold til virksomhedspant, da indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan nøjes med at underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender.

Fordringspant skal ikke ligesom virksomhedspanthavere acceptere en tilsidesættelse, hvis der bliver foretaget et udlæg i et aktiv, og der gives besked om dette til panthaveren inden for 3 hverdage se tinglysningslovens § 47c, stk. 5. Derfor kan fordringspant være mere attraktivt for mindre virksomheder.

I modsætning til virksomhedspant indebærer fordringspant heller ikke krav om sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved behandling af pantsætterens konkursbo. Se konkurslovens § 27, stk. 3 og 4.

Beskyttelse af udlæg ved virksomhedspant

Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har meddelt virksomhedspanthaveren om udlægget. Se tinglysningsloven § 47 c, stk. 5. Reglen gælder kun for virksomhedspant og virksomhedspant i fordringer - Ikke for fordringspant.

I lovforslag L162 2004-2005, 2. samling, blev der foreslået en bestemmelse, hvor det kun var udlæg for offentlige krav, der skulle have mulighed for at få prioritet foran en virksomhedspanteret. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blev dette ændret, så denne beskyttelse af senere foretagne udlæg gælder samtlige udlæg. Det betyder, at det også gælder udlæg fra private kreditorer.

Undersøgelse af personbogen

Som følge af fristen på tre hverdage bør pantefogeden ved udlæg hos en erhvervsvirksomhed undersøge personbogen for at se, om der er tinglyst virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3. Er det tilfældet, vil udlægget rykke foran ved rettidig underretning til virksomhedspanthaver.

Underretning inden for tre hverdage

Udlægget har prioritetsstilling forud for virksomhedspantet fra tidspunktet for udlæggets foretagelse, men det er som sagt en nødvendig betingelse, at der inden for tre hverdage fra udlæggets foretagelse gives meddelelse til virksomhedspanthaveren. Det er tilstrækkeligt, at udlægshaver har afsendt meddelelsen inden tre hverdage. Meddelelsen skal ifølge bemærkningerne til loven indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 5, herunder:

• En identifikation af udlægshaveren
• En identifikation af skyldneren og
• Det eller de aktiver, hvori udlæg er foretaget.

Udlægget og dermed prioritetsstillingen forud for virksomhedspanteretten kan kun bortfalde, hvis kravet indfries, eller hvis udlægget bortfalder som følge af konkurs. Se konkurslovens § 71.

Brudte prioriteter

Det følger af bemærkningerne til loven, at virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet". Som tidligere nævnt kan et udlæg fortrænge virksomhedspantet, hvis der bliver givet underretning til virksomhedspanthaver senest 3 dage efter det foretagne udlæg, se tinglysningslovens § 47 d, stk. 5. Gives underretningen ikke, lægger udlægget sig efter virksomhedspantet. Foretages der endnu et udlæg, men der gives underretning i dette tilfælde, vil udlæg 2 komme over virksomhedspantet. Et udlæg skal dog aldrig acceptere en dårligere retsstilling, hvorfor udlæg 1 vil fastholde den oprindelige plads. Virksomhedspantet bliver dermed reduceret i den værdi, der ligger som anden prioritet, og den resterende sikkerhed i virksomhedspantet rykkes under udlæg 1.  

Eksempel

Virksomhedspanteretten er tinglyst med en sikringsramme på 100.000 kr. Herefter er der foretaget et udlæg 1 på 10.000 kr. i et aktiv, som er omfattet af virksomhedspanteretten. Der gives ikke underretning om dette til virksomhedspanthaver, hvorfor der ikke sker nogen oprykning for udlæg 1 efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 5. Derefter foretages et udlæg 2 på 40.000 kr. Der gives rettidigt underretning om udlæg 2, hvormed det rykker forbi både udlæg 1 og virksomhedspanteretten for at indtage første prioritet i prioritetsstillingen. Da udlæg 1 ikke skal acceptere at få sin prioritetsstilling forringet, vil en del af virksomhedspanteretten, der svarer til udlæg 2, blive placeret efter udlæg 1. Dermed er virksomhedspanteretten "brudt op", så en del af virksomhedspanteretten befinder sig mellem 40.000 kr. og 100.000 kr., mens den resterende del befinder sig mellem 110.000 kr. og 150.000 kr. Se denne illustration:

 

Virksomhedspant og fordringspant kan ikke være tinglyst samtidigt

Der kan på intet tidspunkt være tinglyst både virksomhedspant og fordringspant på pantsætterens blad i personbogen. Se tinglysningslovens § 47 e, stk. 2. Det er altså et spørgsmål om "enten-eller". Har en långiver fået tinglyst et fordringspant efter tinglysningslovens § 47 d, og ønsker denne panthaver at opnå pantesikkerhed i yderligere kategorier af aktiver, skal fordringspantet aflyses fra personbogen, og et skadesløsbrev/ejerpant med underpant i en eller flere af de mulige kategorier i tinglysningslovens § 47 d, stk. 3 skal tinglyses.

Virksomheds- og fordringspant kan ikke stilles til fordel for nærtstående

For at modvirke misbrug af adgangen til at stifte virksomhedspant og fordringspant kan disse ikke stilles til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærtstående efter tinglysningslovens § 47 e, stk. 1. Se konkurslovens § 2.

Bliver panthaver nærtstående til skyldneren eller pantsætteren, efter at pantet er stillet, kan pantet ikke

• tjene til sikkerhed for gæld, der stiftes efter dette tidspunkt og
• omfatte aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt.

Det samme gælder, hvis en nærtstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten, fx ved indfrielse af den pantesikrede fordring (subrogation).

Konkurs og anden insolvensbehandling

Virksomhedspant og fordringspant må fra tidspunktet for en insolvensbehandlings begyndelse ikke omfatte nye aktiver, som skyldneren erhverver efter dette tidspunkt. Det drejer sig om:

• Tidspunktet for begæring om rekonstruktion
• Udsættelse af behandling af en konkursbegæring efter konkurslovens § 24
• Afsigelse af konkursdekret eller
• Indledning af gældssaneringssag.

Se tinglysningslovens § 47 f.

På denne måde vil nye aktiver, der erhverves efter disse tidspunkter, kunne anvendes til at fyldestgøre kreditorerne som helhed.

En virksomhedspanthaver (men ikke en fordringspanthaver) har en subsidiær hæftelse for bobehandlingsomkostningerne i forbindelse med en konkurs. Se konkurslovens § 27, stk. 3 og 4. Herved sikres en vis kvalitet i bobehandlingen, som ellers ville kunne lide skade ved manglen på ubehæftede aktiver, der ved deres realisation netop ville kunne indbringe midler hertil.

Hvis der på fristdagen er tinglyst virksomhedspant, hæfter den eller disse panthavere solidarisk med 50.000 kr. for omkostningerne ved bobehandlingen. Hæftelsen er dog subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelsen efter konkurslovens § 27, stk. 2. Panthaverne hæfter indbyrdes (dvs. i regresopgøret) i forhold til værdien af deres pant. Skifteretten kan afkræve virksomhedspanthaverne sikkerhedsstillelse for deres hæftelse.

Bemærk

I konkurslovens omstødelsesafsnit er der sket en udvidelse af konkurslovens § 70 (om pant for gammel gæld eller smøleri med sikringsaktens iagttagelse), så den også omfatter fordringspant. På samme måde er der indsat en ny bestemmelse i konkurslovens § 70 a om omstødelse af virksomhedspant.

Negativerklæringer

Der er mulighed for at tinglyse et dokument i personbogen med en forpligtelse til ikke at underpantsætte aktiver uden samtykke fra en af de personer, der er anført som påtaleberettiget i dokumentet efter tinglysningslovens §§ 47, 47 b, stk. 2, 47 c, stk. 3, nr. 1-7, eller 47 d. Se tinglysningslovens § 43, stk. 2.