Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om beskæring af rentefradrag (renteloft).
Afsnittet indeholder:
- Lovens baggrund, formål og historik
- Hvad omfatter reglerne om rentefradragsbegrænsning?
- Regel
- Selskaber omfattet af reglen
- Hovedregel og undtagelse ved nettokurstab på fordringer
- Samspil med regler om gældseftergivelse og underskudsbegrænsning
Lovens baggrund, formål og historik
I 2007 blev der indført en begrænsning af selskabers rentefradragsret (renteloft). Det skete for at sikre, at store selskaber - herunder selskaber overtaget af kapitalfonde - ikke kan minimere skattebetalingen i Danmark i forhold til driftsoverskuddet ved vilkårligt at placere renteudgifter i Danmark, selvom de indtægter, renteudgifterne finansierer, ikke vil blive undergivet dansk beskatning.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
| Lov nr. og dato | Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
| Lov nr. 1130 af 11. september 2018 | "og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B" udgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5, 1. pkt. Baggrunden er, at disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning. | § 1 |
| Lov nr. 202 af 27. februar 2015 | Justering af fradragsbeskæringen i situationer, hvor nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der overstiger koncernens samlede nettorenteindtægter. | § 3 |
| Lov nr. 1354 af 21. december 2012 | Ændret beregning af standardrenten. Sikring af fradrag for urealiserede kurstab på renteswaps ved udtræden af sambeskatning. | § 17 |
| Lov nr. 1381 af 28. december 2011 | Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne. Ophævelse af årlig regulering af beløbsgrænsen for fradrag for nettofinansieringsudgifter | § 1 |
| Lov nr. 254 af 30. marts 2011 | Justeringer af opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning mv. | § 8 |
| Lov nr. 525 af 12. juni 2009 | Udfasning af fradragsret ved køb af udenlandske selskaber. Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning. | § 14 |
| Lov nr. 98 af 10. februar 2009 | Udvidet adgang til fradrag for kurstab på fordringer, medregning af fordringer erhvervet ved salg af "rene" tjenesteydelser i aktivopgørelsen mm. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne mv. | § 1 |
| Lov nr. 540 af 6. juni 2007 | Indførelse af et loft over de finansieringsudgifter mv., der kan fradrages (renteloftet) | § 1 |
Hvad omfatter reglerne om rentefradragsbegrænsning?
Reglerne om rentefradragsbegrænsning består af
- et renteloft, hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforretning af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne, ikke kan fradrages og
- en EBITDA-regel, hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før afskrivninger og nettofinansieringsudgifter ikke kan fradrages.
Se også
Se også afsnit C.D.2.4.4.3 om EBITDA-reglen.
Regel
Selskaber mv. har ikke fradrag for renter af gæld, som overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten. Der fastsættes årligt en standardrente. Rentebeskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 21,3 mio. kr. Hvis der sker beskæring af nettofinansieringsudgifterne, anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for at være beskåret først. Se SEL § 11 B.
Se også
Se også afsnit
Selskaber omfattet af reglen
Bestemmelsen gælder for de selskaber, der er skattepligtige efter
SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-j, 3 a-6
SEL § 2, stk. 1, litra a og b, eller
KULBR § 21, stk. 4.
Alle selskaber, der er omfattet af almindelig selskabsbeskatning (i modsætning til de kooperationsbeskattede, som har særlige regler), er således omfattet af bestemmelsen.
Dette medfører, at følgende er omfattet af bestemmelsen:
Fuldt skattepligtige selskaber, herunder kapitalselskaber med ledelsens sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 6
- Faste driftssteder og faste ejendomme der tilhører udenlandske selskaber
- Udenlandske selskaber, der er omfattet af international sambeskatning efter SEL § 31 A.
Bestemmelsen omfatter derimod hverken udenlandske datterselskaber, der er omfattet af SEL § 32 eller udenlandske datterselskaber, der omfattes af skyggesambeskatning efter § 15, stk. 8-9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Undtagelse: livsforsikringsselskaber
Livsforsikringsselskaber er ikke omfattet af reglen i SEL § 11 B, stk. 1-10. Et livsforsikringsselskab kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab. Se stk. 10. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster. Se SEL § 11 B, stk. 11.
Hovedregel og undtagelse ved nettokurstab på fordringer
Hovedregel
Indkomstårets nettofinansieringsudgifter kan kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten. Rentebeskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb (renteloft), der reguleres. Hovedreglen er altså, at der sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger renteloftet.
Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først. Se SEL § 11 B, stk. 1, 7. pkt.
Undtagelse
Der sker ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter efter SEL § 11 B, stk. 4. Reglerne i SEL § 11 B, stk. 1, 3. - 5. pkt., er ændret med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. Selskaber kan dog vælge at anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. - 6. pkt., som indsat ved lov nr. 202 af 27. februar 2015, for indkomstår, der er påbegyndt i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2015. Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af denne regel, træffe samme valg.
Reglen medfører, at kursudsvingene på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, som udgangspunkt ikke vil udløse rentefradragsbeskæring efter renteloftet. Den del af kurstabet, der skyldes overkursen på sådanne fordringer, kan beskæres uanset undtagelsen for nettokurstab på fordringer. Kurstabet, der er en følge af overkursen, er reelt set en finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).
Det følger af KGL § 25, stk. 3, at selskaber lagerbeskattes af gevinster og tab på fordringer, medmindre der er tale om fordringer på varedebitorer. Undtagelsen for fordringer på varedebitorer er imidlertid uden betydning i denne sammenhæng, da de allerede er undtaget fra beregningen af nettofinansieringsudgifterne. De relevante fordringer vil således være lagerbeskattede.
Det kurstab, der kan fradragsbeskæres uanset undtagelsen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., er maksimeret til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum. Når fordringen lagerbeskattes, vil kurstab, der ligger inden for denne ramme, kunne fradragsbeskæres.
Eksempel
Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. Fordringen skal indfries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som følge af et stigende renteniveau, vil kurstabet indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset undtagelsen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til kurs 98, vil det alene være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den resterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3, således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne - dog vil kurstabene fra de tidligere indkomstår blive modregnet efter SEL § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der allerede er sket modregning i andre nettokursgevinster eller nettorenteindtægter).
Det medfører, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget begrænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der medregnes som udgangspunkt kun det kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.
Opgørelserne efter SEL § 11 B, stk. 1, 3.- 4. pkt., udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber efter SEL § 11 B, stk. 8. Se SEL § 11 B, stk. 1, 6. pkt.
Reglerne om, at der ikke sker fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, findes i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt.
Både gevinster og tab på fordringer indgår ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Det er væsentligt, at nettogevinsterne på fordringer medregnes, hvis erhvervelsen af fordringerne for eksempel har været lånefinansieret. I givet fald indgår renteudgifterne i nettofinansieringsudgifterne. Nettogevinsterne skal derfor også indgå i nettoopgørelsen.
Når nettofinansieringsudgifterne er opgjort, sammenholdes de med standardforrentningen af de skattemæssige aktiver. Hvis nettofinansieringsudgifterne overstiger standardforrentningen af aktiverne, kan nettofinansieringsudgifterne maksimalt nedsættes til grundbeløbet.
Det er først herefter, at reglen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., om, at der ikke sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter, skal anvendes til at beregne fradragsbeskæringen. Hvis nettofinansieringsudgifterne er mindre end standardforrentningen af aktiverne eller grundbeløbet, anvendes reglen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., således ikke.
Eksempel
Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 100 mio. kr. Koncernen har et nettokurstab på fordringer på 105 mio. kr. og renteindtægter på 5 mio. kr. Koncernen har aktiver med en skattemæssig værdi på 1 mia. kr. Renteloftet efter SEL § 11 B er derfor (med en standardrente på 7 % i 2008) 70 mio. kr.
Uden reglen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., ville koncernens beskæring udgøre 30 mio. kr. (100 mio. kr. - 70 mio. kr.).
Reglen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., medfører, at der i dette tilfælde ikke sker fradragsbeskæring, fordi nettokurstabet på fordringer minus renteindtægterne er et større beløb end de 30 mio. kr. De 30 mio. kr. vil skulle fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster og renteindtægter ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne.
Eksemplet kommer fra bemærkningerne til lov nr. 98 af 10. februar 2010 (L 23 FT 2008-09), hvor der findes et yderligere eksempel.
Samspil med regler om gældseftergivelse og underskudsbegrænsning
I forbindelse med gældseftergivelse, kan der ske kursgevinstbeskatning efter kursgevinstloven eller underskudbegrænsning. Der er ikke hjemmel til at reducere en gevinst efter kursgevinstloven eller en underskudsbegrænsning med en eventuel forudgående rentefradragsbegrænsning efter SEL § 11 B.
Se også
Se også SKM2008.240.DEP, hvor Skatteministeriet har kommenteret en henvendelse fra FSR om lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde mv.), herunder om beskæring af rentefradrag efter SEL § 11 B.
Se også afsnit C.D.2.4.4.2.11. om kursomregning af indkomst og underskud efter SEL § 11 B og SKL §§ 28-35. I afsnittet beskrives en række fortolkninger af reglerne om aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter SKL §§ 28-35. Endvidere beskrives samspillet mellem disse regler og reglerne om fradragsbegrænsning for finansieringsudgifter i SEL § 11 B.