Indhold
Dette afsnit handler om de generelle regler vedrørende dispositioner mellem ægtefæller.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om dispositioner mellem ægtefæller.
Generelt om dispositioner mellem ægtefæller
Da ægtefæller efter ægtefælleloven er formuemæssigt selvstændige personer, kan ægtefællerne indgå retshandler med hinanden. De kan indgå aftaler med hinanden, give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser over for hinanden. Se ægtefælleloven § 2.
Der er dog en række begrænsninger for ægtefællernes mulighed for at indgå aftaler, give gaver eller pådrage sig forpligtelser i forhold til hinanden. Det fremgår således af ægtefællelovens § 2, stk. 1, at udgangspunktet er aftalefrihed vedrørende familieformueretlige aftaler, men dog med de undtagelser, der følger af ægtefællelovens § 2, stk. 2 og 3 og konkurslovens § 46.
Det bestemmes således i ægtefællelovens § 2, stk. 2, at ægtefæller ikke ved aftale kan fravige reglerne i ægtefælleloven, medmindre det følger af ægtefællelovens kapitel 4 (aftaler om særeje) og kapitel 5 (forhåndsaftaler om formuedelingen), § 25, stk. 2 (aftaler om surrogater for og indtægter af særeje), og § 32 (aftaler om formuedelingen i forbindelse med separation eller skilsmisse).
Ægtefæller kan heller ikke gyldigt aftale, at det, som den ene ægtefælle fremtidigt erhverver, uden vederlag skal tilfalde den anden ægtefælle, jf.
ægtefællelovens § 2, stk. 3.
I tilfælde af at giverægtefællen erklæres konkurs kan der eventuelt ske omstødelse af gaver, som ægtefællen har givet før konkursen. I
konkurslovens kapitel 8 findes regler om omstødelse af gaver til skyldnerens nærtstående, herunder
ægtefællen. Se afsnit G.A.3.4.4.9.2 Omstødelse af gaver